Følelsen af Indre Præstationspres

Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre.

Hej, Jakob Bøge her.

Jeg vil tale om det, som jeg kalder for præstation – den her følelse af, at vi hele tiden er under pres eller lidt til eksamen. Der er mange former for præstation. Det kan være, vi skal præstere i forbindelse med arbejde. Det kan være, vi skal præstere et projekt. Det kan være, at vi skal præstere en tale til en konfirmation.

Ofte skal vi præstere ting, men det som jeg vil tale om mere specifikt i dag, det er den her fornemmelse af, at du kender måske den her fornemmelse af at have ligesom en indre censor, som sidder og holder øje med, om det vi gør, og om det, vi er, ikke mindst, det er godt nok.

Jeg er meget stor tilhænger af, at når vi tager et ansvar på os, når vi vælger at sige denne her opgave, vil jeg gerne udføre – for mit vedkommende kan det være, at jeg vil lave en undervisning i et eller andet. Jamen, så vil jeg gøre det så godt, som jeg overhovedet kan, og jeg vil sikre mig, at jeg får gjort tingene på en måde sådan dem, der sidder og lytter eller deltager, de også forstår og tager ind de pointer, som jeg har.

Men det, der er rigtig vigtigt, er at forstå, at den indre censor, som jeg kalder ham, eller hende, den her stemme, som hele tiden er i tvivl om, vi er nok. Den har rigtig meget at gøre med – ikke det vi gør – men følelsen af, hvad vi er.

Og problemet er med den form for præstation, som jeg taler om i dag, er, at meget ofte sker der det, at vi tror, vi kan gøre en hel masse ting for at komme til at være noget andet.

Altså at vi kan præstere, at vi kan handle, og at vi kan gøre for, at vi dybest set føler os godt tilpas med os selv. Og det er en fælde, og den er vi nødt til at italesætte og blive opmærksomme på, fordi hvis vi bliver ved med at blive drevet af den. Kender du det, at du står et sted, hvor vi måske higer efter anerkendelsen eller efter klappet på skulderen, eller at vores partner ser os på en anden måde, og vi begynder at omforme os. Vi begynder at tilpasse os det, som vi tror, omgivelserne gerne vil have. Når vi gør det, så er det jo meget ofte, fordi der er noget i os, som ikke rigtig tror på, at det vi står for, og det vi er i os selv, det er nok eller godt nok eller tilfredsstillende.

Og så begynder vi at lægge de her lag på, hvor arh men hvis jeg nedtoner denne lidt mærkelige del eller lidt lidt kantede del af mig selv. Så bliver jeg nok mere acceptabel for andre mennesker.

Eller så kan det være, at min partner, han/hun giver mig mere af det, som jeg har behov for. Og som jeg siger, det er en kæmpestor fælde fordi det, jeg ser og har set så mange gange og oplevet personligt, men også set hos rigtig mange af de mennesker, jeg har arbejdet med, det er, at dels så risikerer vi simpelt hen nærmest at brænde ud på det, fordi det er lidt en illusion.

Du kender måske fornemmelsen af at have præsteret alt det fine. Du har fået den eller de fine uddannelser, du har fået det gode, super vellønnede job. Du har fået de børn, som som får det til at se rigtig godt ud og få det til at føles godt. Børn er ikke kun en præstationsting, det ved jeg godt, man kan være. Det kan være, at du har huset. Det kan være, du har bilen. Det kan være, du har båden. Det kan være, du har sommerhuset. Det kan være, du har turene til Maldiverne. Du har det alt sammen, men følelsen indeni er stadig væk lidt tom eller måske ikke helt tilfredsstillende. Eller følelsen af at vi føler os ikke på plads, vi føler os dybest set ikke gode nok.

Og ja, man taler også om det som værende en selvværdsproblematik, hvis vi vil bruge det ord. Men hvis vi bliver ved med at jagte noget indre ved at gøre noget ydre. Så er det vi risikerer at brænde ud på det, fordi vi når aldrig derhen. Og sådan lige en krølle tilbage til det, jeg sagde før: Det er fedt at have en god uddannelse, det gode job, det store hus, den store bil. Alle de her ting. Alt det udenoms, hvis det er det, vi gerne vil.

Det er mega fedt, det er der overhovedet noget som helst galt med. Jeg skal i øvrigt overhovedet ikke fortælle dig, hvad du skal prioritere i dit liv. Men jeg kender mønstrene i forhold til, når vi føler os dårligt tilpas og utilstrækkelige. Og vi skal være opmærksomme på, at hvis vi prøver at bygge hele det ydre op for at fylde et indre rum. Det kommer ikke til at du, og som jeg sagde, vi risikerer at brænde ud på det.

Vi risikerer også, at det bliver til en depressionstilstand, faktisk. Tristhed, depression i den retning, fordi nu har vi gjort alt det her. Vi har gjort alt, hvad vi kunne komme i tanker om. Vi har præsteret alt, vi har skabt alt det her. Og vi føler os stadigvæk tomme. Og hvad skal jeg så finde på? Jeg har gjort alt hvad jeg kunne finde på. Det har ikke virket. Så er der denne følelse af magtesløshed tit, som kan ende i de depressive tendenser.

Og ultimativt det der sker også, det er, at vi faktisk risikerer at give køb på vores integritet, fordi vi har denne her fornemmelse af, hvem vi er som mennesker.

Det kan være, at vi er et blidt, empatisk menneske, som er blevet en hård hund herovre, fordi det er den måde, vi kan komme derhen, hvor vi har besluttet os for eller troet eller tænkt, at hvis bare jeg nåede derhen, så ville tingene blive gode. Men i virkeligheden, så er det ikke bare et kompromis, men det er et brud med det, vi i virkeligheden inderst inde står for som mennesker.

Det behøver det ikke at være, men det kan gøre den her jagten, som jeg kalder den på præstationen. Det kan sagtens i virkeligheden føre til, at der sker en helt skred i vores integritet, hvor lige pludselig vores liv, den måde vi agerer på, faktisk er i uoverensstemmelse med det, som vi står for.

Så det er en kæmpestor problemstilling, og jeg ser den rigtig, rigtig meget i vores kultur, hvor vi har fået den her idé om, at vi kan føle os værdige og gode nok ved at gøre. Og det er fedt at gøre. Det er fedt at præstere noget godt. Det er fedt at lave et superfedt kursus, det er fantastisk at føre et projekt til ende, som er blevet mega godt, og som gør en stor forskel for mennesker eller virksomheder, eller hvad det kan være. Så det ikke fordi præstation ikke er godt. Vi skal bare skille tingene ad – det indre og det ydre, og vi skal forstå, hvad det er, der motiverer os til at gøre det, vi gør.

Jeg tænker, jeg har sagt rigeligt om det og denne her super positive video. Jeg håber, du er glad for, at du kigger med på den.

Kropslige konsekvenser af præstation

Noget af det, der sker rent kropsligt, hvis vi sådan ser på den krop-psykemæssige sammenhæng. Det er, at den her følelse af, at når vi skal præstere, når vi er i denne her eksamens tilstand, som jeg kalder den – jeg håber, du kan gå på den terminologi – er der nogle områder i kroppen, som har det med at spænde op.

Vores hals har det med at spænde rigtig meget op. Der er forskellige sammenhænge, som jeg ikke skal komme ind på her. Vores hals også vores nakke, men rigtig meget vores hals. Så hvis det er sådan, at vi har tilbagevendende problemer omkring halsregionen i form af det, det kan være et tilbagevendende halsbetændelse, det kan være irritation i halsen. Det kan være hæshed. Det kan være ømhed og smerte alt muligt.

Så kan det være en indikator for, at der er noget af det her præstationspres i os. Det behøver ikke være, men hvis du har det her omkring din hals, så kan du overveje lige, er jeg er gået i nogle af de der ting, som Jakob, han står og snakker om.

Et andet sted i kroppen, hvor det nok i virkeligheden er endnu mere udtalt det er omkring vores mavesæk, vores solar plexus altså lige under her, hvor ribbenene mødes under brystbenet. Det område hænger rigtig meget sammen med når der er det her følelsesmæssige pres, og når vi er under det indre pres for at præstere, og det er også en opmærksomhed, vi kan have – du kender måske at have den der knude i maven. Den dér spænding i maven, måske ligefrem smerte i maven.

Det kan også påvirke mavesækken, ikke nødvendigvis alene, og medicinerne ville sikkert være uenig med mig og det lever jeg fint med. Men det kan faktisk også være fremmende i forhold til mavesårsproblematikker og reflux, altså mavesyre, der stiger op i spiserøret. De her sure opstød, som man også kalder det. Der er en hel masse ting omkring vores solar plexus omkring vores mavesæk, som er meget, meget relateret til den her præstationstilstand også.

Og dels hvis du har nogle af de her kropslige signaler, jamen så kan du bruge det til at kigge på: Ligger der noget af det her i mig, er der noget i mig, som faktisk gør sådan her. Ligesom bruge de kropslige signaler som sådan en indikator for, at der er noget her, som jeg skal være opmærksom på og skal kigge på. Eller skal ikke, du skal ingenting, men kan være.

Og rent kropsligt – jamen jeg er jo ud af den kropsterapeutiske skole oprindeligt for 25 år siden, hvor jeg startede med det. Og de har ting hvor når vores følelsesmæssige tilstand begynder at påvirke kroppen. Der oplever jeg jo kropsterapi som værende et af de allermest effektive hjælperedskaber, der findes, så det kan du i hvert fald overveje.

Og noget andet, vi kan gøre. Det lyder måske sådan meget banalt, men det er faktisk, at vi kan være opmærksomme på vores åndedræt. Vores åndedræt er meget en nøgle til at åbne for hele den der midterakse i kroppen omkring solar plexus. Så det er det dybe åndedræt ind og den frie udånding ud. Hvis vi praktiserer det åndedræt gerne flere gange om dagen, især hvis vi under pres.

Det gør en hel masse ting, som også rækker alt for vidt at komme ind på her, men det har en regulerende, en balancerende effekt. En afspændende effekt faktisk også som jeg siger på hele mellemgulvet, på den der midterakse i kroppen. Så det i hvert fald en vej, du kan gå for at begynde at arbejde med det lige her og nu.

Præstation og selvudvikling

Vi kan gøre rigtig mange andre ting med denne her præstations tilstand. Jeg har sådan taget tre hovedpunkter med, kan man sige yderligere udover det, jeg allerede har talt om. Det er sådan meget på den skal jeg sige selvudviklings, refleksive side, hvor.

Hvilken stemme i dig taler om præstation

Det første spørgsmål, du kan stille dig selv det at sige hvad er det i virkeligheden for en stemme indeni mig, som fordrer eller som skaber denne præstation er det en person, er det et miljø, du er vokset op i? Hvor kommer det fra? Ikke fordi jeg sådan set synes, at det løser alting, at vi ved alting om, hvad vi kommer ud af.

Men nogle gange kan det faktisk godt være en Gud ja – det miljø, et eller andet menneske voksede op i, var måske sådan, at jeg fik aldrig at vide, at jeg var god. Men jeg fik altid ros for, når jeg havde gjort noget godt. Det lyder super banalt, det ved jeg godt, men det er jo den kodning, vi får.

Hvis vi aldrig får et klap på skulderen, der siger – ej hvor er du bare et skønt menneske, men altid får at vide hvor er du dygtig, at du har gjort det. Hvor er det fint, at du fik gode karakterer. Alle de der ting, men vi ikke bliver rost for vores relationelle evner for vores empatiske evner for vores indre følelsesliv, for vores evne til at udtrykke os selv, for alle de ting, som er mere på den lidt blødere side. Men vi bliver rost for præstationen.

Så er det jo det der flager op inde i vores hoved. Det er det, der skal til, for at jeg føler mig godt tilpas. For at blive rost, for at bliver anerkendt, for at jeg måske får det, jeg oplever som kærlighed? Ja, super banalt, Når jeg siger det på denne her måde, men super virkeligt også.

Søg hen imod, hav den der refleksion, den tanke om hvad er det i virkeligheden, der har formet det, er det et bestemt menneskes stemme eller input eller ord? Eller er det en stemning eller et miljø? Hvor kommer det fra?

Hvornår er jeg god nok

Og det næste spørgsmål, som du kan prøve at stille dig selv, er Hvad skal der til for at jeg er god nok? Og det er super kringlet.

Jeg levede selv i en kæmpestor præstations tilstand indeni. Jeg var ret god til det i skolen, fordi det var til at have med at gøre og kontrollere. Det var jo dybest set bare at læse en bog og forstå det og så videregive det og så får man gode karakterer. Det syntes jeg var nemt, men når det kom til det, som jeg talte om før, den den blødere side, den mere følsomme side, den mere udtryksfulde side. Det var fuldstændig lukket land.

Men det her med min oplevelse og det, som jeg ser i rigtig mange andre mennesker. Det er, at vi faktisk ikke rigtigt ved, hvad vi er efter. Vi ved, at det, der er indeni, det på en eller anden måde ikke er rigtigt, men hvad der skal til, for at vi bliver rigtige. Det er der ikke rigtig nogen sådan klar retning på. Så prøv virkelig at undersøge, prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvad skal der til for at jeg er god nok? Det ved jeg da ikke…

Nej. Men prøv at tænke, prøv at mærke. Hvad skal der til? Hvornår føler mig god nok? Jamen, det gør jeg måske, når jeg har siddet med mine børn. Når jeg kan se, at de falder helt til ro og er godt tilpas, og jeg er rolig. Okay, det er fint. Så kunne det måske være et sted, du kunne begynde at gå hen og sige, at det får virkelig denne her ro til at ske.

Men det kan også være der er en idé om, om at når jeg har gjort det her, når jeg har solgt for 10 millioner. Når har gjort sådan, så føler mig godt tilpas. Men prøv at mærke efter føler du dig i virkeligheden godt tilpas mere end en halv time eller en time, når du har opnået de mål, når du er nået derhen, hvor du skulle. Eller er der tomhed.

Fordi hvis der er tomhed, så er det en illusion, den retning eller det mål, du jagter!

Så Prøv virkelig at blive opmærksom på. Hvad er det i virkeligheden, du tror i dine overbevisninger? Og hvad er det, du tror, der skal til, for at du tilfredsstiller den her præstation? Og giver det i virkeligheden den tilfredsstillelse, som du tror, det gør?

Det der med at stille spørgsmål ved reglerne, fordi rigtig mange af os spiller dette præstationsspil, men vi ved dybest set ikke, hvornår vi har vundet kampen. I fodbold er det nemt. Den, der har puttet bolden i mål flest gange, har vundet fodboldkampen.

I de her livsmønstre eller måder, vi går igennem vores liv på. Der har vi tit nogle helt udefinerbare ting, så vi aner ikke, om vi i virkeligheden kommer i mål eller ej. Men prøv at undersøge det og blive klogere på, hvad er det i virkeligheden, du tror, du skal præstere, for at du kan føle dig god nok og godt tilpas? Det er meget interessant, hvad der dukker op, vil jeg bare sige.

Vil du have nye regler for indre succes

Det tredje spørgsmål er, at når vi begynder at finde ud af, hvis du får afkodet de her regler, du har for hvornår har du vundet det her spil, hvis vi kalder det sådan. Så prøv at undersøge, om du kan lave dem om.

Det kan jo godt være at reglerne for hvornår du kan føle dig godt tilpas det er, når dine børn har det fantastisk, når din ægtefælle, kæreste – hvis du har sådan en – føler sig godt tilpas, når alle disse parametre er opfyldt. Og ofte er der så mange parametre som det er meget sjældent, at alt falder på plads på én gang. Så vi vil altid gå og føle os utilstrækkelige, hvis vi kæder ordet utilstrækkeligt sammen med præstationen. Men det er jo sådan lidt to sider af den samme terning.

Så bliv opmærksom på: Hvad kunne du godt tænke dig? Hvad ville være et mere rimeligt setup at have? Ville det være et rimeligt mål, at hvis du er nærværende og udtrykker din kærlighed for de mennesker, der tæt på dig, så har du været et godt menneske i dag.

Det der med at gå hen i spejlet og sige til os selv Hey Jakob. Du er virkelig en god mand, som du er. Og hvis vi går hen og siger det (med svag stemme), Hey Jakob, du er virkelig god nok som du er. Så er der ikke noget indeni, der tror på det. Vi er nødt til at levere det med lidt overbevisning. Det er ikke sikkert, vi kan det første gang. Så må vi gøre det igen og igen og igen og igen.

Det er en af de måder, jeg har arbejdet rigtig meget på. Gået ude tidligt om morgenen, så det var mørkt, der ikke var andre og talt højt om, hvad vil jeg tro mig selv. Jeg kan godt stå foran et videokamera uden at blive underlig. Det kunne jeg ikke i starten, men jeg har overbevist mig selv om det ved at øve mig på det ved at tale med mig selv. Det kan godt være, du synes, jeg er underlig. Jeg synes, at det går okay.

Så det var det tredje punkt det her med at blive opmærksom på vores setup. Hvad synes du med din voksen-hjerne med den refleksionsevne, du har nu? Hvad synes du ville være et rimeligt kriterie for, hvornår det er godt nok? Så du ikke behøver jagte den uendelige præstation, hvor du ikke engang ved, hvad målet er.

Så det var sådan lidt de 3 pointer, jeg havde med, eller der var flere, der var også hele det fysiske, men de her tre refleksionspunkter. Jeg ved godt, at noget af det her i virkeligheden nok skaber flere spørgsmål, end det skaber svar. Men det er fordi, jeg kan ikke give dig svaret på, hvad der foregår inde i dig.

Jeg skal overhovedet ikke stå her og fortælle, hvad der er vigtigt for dig i dit liv, hvordan du skal tilfredsstille dit indre. Alle de ting, det har jeg ingen som helst anelse om, fordi jeg kender dig ikke.

Men det, jeg kan gøre, det er, at jeg kan give dig nogle af de spørgsmål, fordi jeg kender mønstrene omkring. Jeg ved, hvad det er, der skrider inden i os, når vi begynder at jagte det her og aldrig føle os tilfredsstillet. Så arbejd med det, nørkle med det.

Kommenterer rigtig gerne. Enten i kommentarfelterne eller på mail til mig. Jeg vil super gerne høre, hvad du får ud af det her. Hvilke udfordringer du måske står med, hvad det her gør for dig, hvordan du kan bruge det til at bevæge dig og dit liv fremad på en rigtig god måde i retning af et liv, som du syntes er mega fedt at være i.

Så det var ordene for i dag. Fedt du kiggede med. Jeg håber virkelig, det er brugbart og hav det rigtig godt til vi ses igen.