Kontrol begrænser – sæt dig selv fri

Hej Jakob Bøge her.

Jeg vil tale lidt om et emne, som er i virkeligheden helt vildt vigtig for os mennesker. Det handler om kontrol og om når vi holder på os selv eller på ting uden for os selv. Og grunden til det er helt vildt vigtigt, det er, at når vi kontrollerer, når vi holder fast, jamen så begrænser vi i virkeligheden en hel masse ting inde i os selv også.

Vi begrænser vores frihed. Vi begrænser følelsen af liv. Vi begrænser vores passion. Vi begrænser hele den energi, som vi træder ud i livet med, så det er virkelig et område, der har rigtig, rigtig store konsekvenser – kan have i hvert fald.

Men det er også et område, som kan stikke rigtig dybt i, hvorfor vi gør det. Så det vil jeg sådan tale lidt om. Allerførst, så grundlæggende set, så er der jo forskellige former for kontrol, kan vi sige.

Former for kontrol

Og den første jamen, det er, når vi kontrollerer vores egne følelser. Vi kontrollerer, hvad vi mærker, fordi vi har faktisk muligheden for at lave nogle filtre ind i os selv, hvor at vi ikke mærker kærlighed, hvor vi ikke mærker sårbarhed, hvor vi ikke mærker vrede, hvor vi ikke mærker alle de her følelser, som er med til at gøre os levende. Og det er noget af det, vi kan kontrollere eller holde fast på eller dæmpe.

Noget andet, vi kan kontrollere, det er vores udtryk. Det her med, udtrykker vi os i virkeligheden frit, griner vi frit? Græder vi frit? Er vi udtryksfulde i vores kærlighedsrelationer, kommer alle de her ting der foregår indeni, kommer de ud af os? Man kan sige, det er klart, at hvis vi ikke rigtig mærker dem, jamen så bliver vores udtryk også sådan lidt, lidt dødt i det kan vi måske sige, men det i hvert fald, det kan være to forskellige ting.

Det vi tillader os selv at mærke, eller det vi holder på og mærke, og det vi holder på at udtrykke.

Og så kan vi også bevæge os derhen, hvor det bliver vores omgivelser, vi begynder at kontrollere. Ikke nødvendigvis som at vi er narcissistisk eller psykopatisk, og at vi kan kontrollere alting, men at vi hele tiden passer på, at vi hele tiden gerne vil have styr på alting omkring os, og at hvis der ligger et støvkorn forkert, så kan vi næsten ikke være i det, eller at når vores børn vokser op, at vi begynder at holde på dem, vi begynder at kontrollere, fordi ååhh hvad nu, hvis der sker dem noget? Og det kan vi godt sige, jamen, det er jo bare kærlighed.

Ja, det er måske funderet i kærlighed, men i det øjeblik, vi begynder og ville holde på eller kontrollere, jamen så kommer det også et andet sted fra. Så det er sådan i udgangspunktet de tre væsentligste områder, hvor vi kontrollerer vores følelser, vores udtryk og vores omgivelser.

Hvorfor søger vi kontrollen

Og den her kontrol. Hvor kommer den egentlig fra? Den er der jo sjældent. Bare fordi vi synes, det er sjovt.

Vaner og strategi

Noget af det ligger i en vane, kan vi kalde det, hvis vi for eksempel er vokset op i et miljø, hvor vi har lært, at det er vigtigt, at der er orden på alting, og vi skal opføre os rigtigt og korrekt, og det skal være ordentligt og på plads.

Jamen, så kan der være en mulighed. Det er ikke sikkert, vi bliver det samme, men der er en eller anden grad af sandsynlighed for, at vi fører det mønster videre, og så er det bare sådan, vi gør, fordi det er bare sådan, vi gør.

En anden mulighed er, at vi igennem vores opvækst har været et miljø, hvor der har været en enorm mangel på tryghed og stabilitet. Det kan være, der har været forældre, som har været ude i misbrug af et eller andet. Det kan være, der har været sygdom. Det kan være, at vi har været nødt til at tage vare på os selv, fordi der ikke har været nogle voksne, der i virkeligheden tog den.

Det kan være alle mulige ting, men sådan at vi har gjort rigtig meget i de tidlige år eller måske de første 15 år for at skabe tryghed, fordi der ikke var nogle andre, der gav os den eller præsterede det for os. Og så er det lige pludselig blevet et vilkår, at hele vores liv i virkeligheden handler om at skabe det.

Det kan være sådan meget ufrivillige ting, fordi jeg tror ikke på, at vores sjæl, at vores inderste higer efter kontrol og orden, og at alting skal være på plads, og at vi skal være kontrollerede i vores udtryk og alt det dér.

Jeg tror ikke, at det er det, vi er som mennesker grundlæggende set. Men jeg anerkender fuldstændig, at vi kan være gået igennem en fase i vores liv, hvor vi har været nødt til at skabe det, fordi vi har alle sammen behov for trygheden.

Det er et indbygget element i os, at vi kan ikke klare os uden. Der er mange forskellige måder at skabe det på. Det er en længere historie, som kan komme en anden dag, men vi har alle sammen behovet, og hvis vi vokser op, som jeg siger i et miljø, hvor der har været en eklatant mangel på tryghed og stabilitet, så finder vi gerne måder at skabe det på selv, og det kan være nogle af de ting, jeg snakker om folk for, hvor vi holder på os selv, eller vi begynder måske at blive mere kontrollerende omkring vores omgivelser eller ting i den retning. Men det er i hvert fald et sted, det kan komme fra.

Kontrol beskytter os

Så tjener kontrollen jo også til, at det er en beskyttelse. Det er en beskyttelse imod at opleve smerte eller ubehag. Ofte på et følelsesmæssigt plan. Det er jo fint nok, at vi har denne her kontrol over os selv, så vi ikke hopper ind til løven inde i Zoologisk Have. Så det er jo ikke al kontrol, der er dårligt.

Men meget ofte, hvis vi for eksempel har åbnet vores hjerte i en relation, og vi bliver slemt såret, kan det godt være, at der er noget inden i os, som fremadrettet har taget en beslutning om, at der har jeg ikke lyst til at gå hen igen, fordi det var sindssygt ubehageligt, og det gjorde virkelig, virkelig ondt, og det var virkelig, virkelig svært at være med. Så der holder jeg mig væk fra.

Vores hjerne har jo som en af sine fornemste opgaver, havde jeg nær sagt, faktisk at passe på os og beskytte os imod fare. Det er jo sådan et levn fra dengang, der var sabeltigre og alverdens ting, hvad der nu var i gamle dage.

I dag har vi ikke så mange af de her fysisk farlige ting, men følelsen af for eksempel svigt eller af at være blevet såret, den kan være lige så voldsomt for os, så det bliver en smerte, et ubehag, vores hjerne vil prøve at holde os på afstand af. Og en måde at gøre det på, det ved, at vi lukker ned, og vi kontrollerer, og vi lader vær med at åbne for for hjertet eller for sårbarheden eller for alle de følelser, hvor der er en risiko for at komme i klemme på et eller andet tidspunkt.

Og det kan gå hen og blive nærmest sådan helt angstfyldt, at der vil jeg simpelthen slet ikke hen i mit liv. Vi prøver med alt, hvad vi har i os at holde os på afstand af det område eller det felt eller den type relation, eller hvad det nu lige præcis er, som vi hver især kan være blevet nervøse for.

Kontrol skabt af dårligt selvværd

Da jeg startede min første terapeutiske uddannelsesforløb, der var der meget fokus på det her med kontrol, og det blev sådan tænkt, at der var nogen, der gik rundt og sagde Slip nu kontrollen. Jeg kunne fandeme ikke slippe kontrollen, fordi alt inden i mig var sat ind på at klare mig. Ikke fordi min opvækst har været dysfunktionel eller alle mulige ting.

Men fordi jeg troede dybest set ikke på at jeg var god nok som det menneske jeg var. Så det var mere sådan en selvværds ting, og det er noget af det, der også kan ramme os, at hvis ikke vi er gode nok. Jamen, så er vi jo nødt til at være noget andet. Og for mig, der blev det sådan en enormt kontrollerende, hvor jeg holdt på mig selv, og jeg prøvede at være meget, meget korrekt, og jeg prøvede at være rigtig på alle mulige måder. Jeg har stadigvæk ikke fundet ud af, hvad det var for et facit, jeg egentlig var ude efter. Men det jeg følte indeni, og det, som jeg syntes, jeg var, det var i hvert fald ikke rigtigt. Det var i hvert fald ikke godt nok. Så man kan sige, at der var jeg jo nødt til at filtrere, hvad jeg følte, og jeg var enormt filtreret i mit udtryk. Det kom til udtryk i en holdthed i kroppen, en stivhed i kroppen, en låsthed i kroppen.

Men også i sindet, hvor det her med at være levende og passioneret og glad og brænde for noget, at gå ud og leve livet og prøve det af med alt, hvad det indebærer. Det fandtes ikke rigtig, før jeg blev noget ældre. Så det kan også være en helt selvværds ting, der ligger i det faktisk.

Illusionen om at vi kan kontrollere livet

Omkring kontrollen der kan også ligge det, at vi nogle gange begynder, at hvis vi har oplevet, det kan være, at vi har mistet en, vi har været tæt på, et familiemedlem. Det kan være, at der har været sket en ulykke. Det kan være alle mulige ting hvor den konklusion der bliver draget var, at hvis nu jeg bare havde haft styr på, så var det her ikke sket.

Måske du kender det? Det kan også være, du ikke lige gør, men jeg ved, at der i hvert er fald nogle af jer, der ser denne her video, som godt kender det her med, at hvis bare jeg havde forudset. Hvis nu jeg bare havde gjort sådan og sådan og sådan. Og lige pludselig får vi skabt en illusion om, at vi kan kontrollere os ud af smerte og problemer. Det kan vi ikke. Selvfølgelig kan vi være forudseende, hvis det er glat uden for, jamen så er det jo en fin idé, at vi sætter vinterdæk på, eller hvad ved jeg. På den måde kan vi jo godt kontrollere en eller andet grad af sandsynlighed for, om der er et eller andet, der går galt. Men rigtig, rigtig mange ting i livet har vi ikke indflydelse på.

Og hvis vi begynder at leve i denne her illusion om, at hvis bare jeg har nok fat i alle de her løse ender, så skal det nok gå godt. Så får vi skabt et enormt snævert liv for os selv, hvor det hele kommer til at handle om at kontrollere og forudsige og foregribe alt muligt, som vi faktisk langt henad vejen ikke kan.

Kontrol er IKKE et eksistentielt personlighedstræk

Så for mig at se er der et meget stort incitament i os i kvaliteten i livet, til at begynde at kigge på denne her kontrol og denne styring og den her holden fast. Og en af de fælder, vi kan falde i, og som jeg virkelig vil opfordre til at kigge på og til at stoppe med, hvis det er dig.

Det er det her, hvor det bliver sådan et helt eksistentielt udsagn. Jamen, jeg er jo sådan en, der har brug for at have styr på. Jaah Er du nu også det? Eller er det en vane du har tillagt dig? Er det nogle af alle de ting, som jeg har stået og snakket om, der i virkeligheden har formet dig sådan? Fordi når vi begynder at udtrykke og opfatte os selv som jeg er jo sådan en som så bliver det vores virkelighed, og så kan det være super svært at rokke ved. Og rigtig meget af det, vi gør, det er jo bare vaner. Det er jo strategi og det er mønstre for at klare os igennem ting, som er svære.

Og hvis vi har været ude for ting i vores liv, som var super svære, og som vi ikke har vidst, hvordan vi skulle kunne håndtere, så en mulig vej at gå, en strategi for at håndtere det, det er, at vi begynder at kontrollere, og vi holder fast, så vær meget, meget varsom med det her med at sige. Jeg er jo sådan en eller jeg kan jo ikke. Fordi det er ikke nødvendigvis noget vi kan ændre bare sådan lige med et trylleslag. Men vi har faktisk stort set altid kapaciteten og muligheden for at være noget andet. Og for at blive noget mere end det, vi står og er lige nu, så vær varsom med den.

Vær nysgerrig om kontrollen

Noget andet vi kan gøre, det er i virkeligheden bare at begynde at kigge på vores adfærd og sige, Hmm være nysgerrig omkring det ikke fordømmende eller gokke os selv i nøden eller noget. Det er jeg meget lidt tilhænger af, men at vi er nysgerrige, at vi er interesseret og kigger på, hvorfor gør jeg egentlig det her? Hvordan kan det egentlig være, at det er så vigtigt for mig, at de her ting, de er lige præcis på denne måde, kasseformet eller runde eller hvordan det er formet?

Og at hvad ville der ske, hvis det var sådan, at jeg gav slip på det, så ville jeg føle mig utilpas. Okay fint, hvad går den utilpashed ud på? Hvorfor er det utilpas, at de her ting ikke er ordnet fuldstændig snorlige? Jeg skal ikke fortælle, hvordan du skal leve dit liv, eller hvad der er rigtigt eller forkert.

Men jeg vil gerne opfordre til refleksionen og til at stille nogle spørgsmål til os selv om hvorfor gør jeg egentlig det her? Hvorfor er det så vigtigt for mig, at det her udtryk ikke kommer ud? Hvordan kan det være, at jeg har vænnet mig til at ikke mærke de her følelser?

Du har måske set, at min film omkring det her med at sige nej og forskellige andre film? Jamen, det er jo også en grad af kontrol. Det er jo noget med, at der er et udtryk, vi ikke vil have på, eller det kan det være. Så stil spørgsmålet, reflektere over det, være nysgerrig, ikke fordømmende, men være nysgerrig og anerkendende. Sige “Hey Jacob, jeg forstår godt, du gjorde sådan her. Men kunne der være en anden vej? Hvad ville der ske, hvis jeg gjorde sådan”?

Så vær nysgerrig, reflekter over det. Stil dig selv nogle spørgsmål omkring, hvorfor er det her? Hvordan kunne det blive anderledes?

Tillid til livet og os selv

Og så er der et punkt, som jeg kalder for tillid. Tilliden til, at det nok skal gå. Jeg ved godt, det kan være Jakob, det går jo ikke altid. Nej, det gør det ikke altid. Men som jeg snakkede om før, der er rigtig mange ting i livet, vi ikke kan kontrollere. Så det her med ikke bare læne os tilbage og være ligeglade. Det bryder jeg mig ikke spor om, men at vi anerkender, at livet er en mangfoldig størrelse.

Vi kan gøre alt det rigtige og blive syge alligevel. Vi kan opdrage vores børn til alt det gode, og de kan stadigvæk falde for den forkerte. Vi kan gøre alle mulige ting, og derfor kan det stadigvæk være, at det ender et sted, som det ikke burde være endt. Men i de fleste tilfælde, så går tingene godt, så der ligger også noget i det her med at lære os selv at have tillid til, at livet vil os som regel det bedste, og at selv om jeg ikke krampagtigt holder fast og prøve at styre alting, så går tingene alligevel.

Jeg ved godt, der sidder nogen og ser på mig og siger, det var det, jeg prøvede. Det gik ad helvede til alligevel. Hvad fanden snakker du om, Jakob? Og det forstår jeg godt. Jeg snakker ikke om, at det her er en 100 procents løsning, men jeg snakker om, at det er en løsning, som langt hen ad vejen virker, og som kan give os en frihed til, at vi ikke behøver at holde på alting. Sådan at vi kan slippe os selv lidt mere fri.

Mange ting er ude af vores hænder

Det sidste punkt jeg vil snakke om, og det overlapper i virkeligheden lidt med det, som jeg allerede har talt om med tillid? Jamen, det er, at vi accepterer, og vi anerkender, at en stor del af livet er ude af vores hænder. Der er så mange ting, der bare sker. Jeg tror på, at vi kan tillægge en mening og en betydning og noget konstruktivt til det meste.

Men det er jo noget, vi skal arbejde aktivt på. Rigtig mange ting kan vi ikke forudse. Det kan være, at du har drømmejobbet, og så er der en chef, som ikke kan finde ud af et eller andet eller lige pludselig kommer i problemer med sit ægteskab og begynder at drikke, fordi han ikke kan håndtere det, og uden at der er nogen, der egentlig ved det, så kører firmaet helt ud i skoven, og lige pludselig, så går det konkurs. Det kan vi ikke kontrollere. Uanset hvad du havde gjort, uanset hvordan du havde ageret, hvor meget du havde løftet ansvaret, hvor meget du har gjort alt det rigtige, så var det gået ad Pommern til alligevel med denne her virksomhed. Bare et eksempel.

Det kan være, vi har fundet det menneske, som er vores sjæleven, og som vi elsker overalt på jorden og forguder og vedkommende bliver syg og måske endda går bort. Vi kan ikke håndtere det, og det kan være sindssygt svært at acceptere. Men jeg tror på, at hvis vi vælger at have tilliden. Hvis vi vælger at tro på det bedste i livet, hvis vi accepterer og anerkender, at nogle ting er bare ude af mine hænder. Så er det ikke sikkert alt nødvendigvis går godt, men vi slipper i hvert fald for at gå i den der evige kontrolmekanisme og den evige følelse af vi skal også holde fast på det.

Personligt kan jeg sige, at jeg vil ikke sige, at jeg har givet slip på alt i hele mit liv, men jeg har givet slip på rigtig mange af disse ting, som lå og kontrollerede mig indeni:

Hvad jeg følte, hvad jeg udtrykte, den her frihed til at kunne stå her oven i købet nogle gange bytte om på ordene og sige fjollede ting og kunne grine af mig selv og være lidt lettere omkring det. Hele den frihed, den er virkelig, virkelig værd at gå efter.

Så hvis du oplever, at der er nogle af de her ting, så vil jeg virkelig opfordre til at tage fat i det med nogle af disse ting, som jeg har stået og talt om, vi kan gøre ved det. Det er ikke nødvendigvis, som jeg sagde, noget der lige ordner sig med et trylleslag, fordi det kan være en årelang opbygning af adfærdsmønstre og måder at prøve at holde fast i os selv på.

Men start med at være nysgerrig. Prøv at undersøge det. Find ud af, kunne der være en anden vej, hvor der var mere frihed eller mere liv eller mere passion, glæde. Hvad hedder det åbenbare ting i dit liv?

Så det var sådan set det for nu.

Jeg vil super gerne have, at hvis det her er noget, der rører ved dig, så skriv i kommentarfeltet nedenunder. Hvad oplever du? Hvordan hjælper det her dig? Det elsker jeg at læse om, så kommenterer endelig.

Som altid – jamen, jeg håber virkelig, at det er brugbart og til vi ses igen: Gå ud i det liv og forhåbentlig hav det rigtig, rigtig fantastisk.

Hej du