Opsummering
Der er mange former for frihed. I nogle dele af verden, risikerer mennesker deres liv for at skabe frihed til deres familie, deres land, deres kultur. I vores lille smørhul i Danmark, er friheden en lidt anden størrelse. Det er mere den indre følelse af at være fri i vores liv, som er på spil
Ofte ryger vi i lidt en fælde, som går på, at vi føler, at vi har det så godt, at vi ikke kan tillade os gerne at ville have/opnå mere. Det er meget balancen imellem at være taknemmelig over det, som er – og så det, at vi gerne vil mere. Vi er begunstigede af at leve i en del af verden, hvor de fleste af os har en helt basal frihed og derfor kan stile endnu højere.
Den kropslige spejling af frihed
Når vi holder tilbage og begrænser os selv eller ikke føler os frie, hænger det meget sammen med vores lungeenergi. Dvs de muskler og områder, som k nytter sig til lungerne. Det er især forsiden af skuldrene, som udtrykker friheden eller mangel på samme. Når der er en sammentrækning i det område, kan vi ofte helt fysisk mærke, hvordan hele kroppen låser.
Frihed til at udtrykke
Vores frihed til at udtrykke er en 1:1 spejling af vores indre frihed. Hvis vi filtrerer vores følelser, vores udtryk, vores holdninger – så vil den samme følelse af at være fastholdt/tilbageholdt og låst give sig til kende som en mangel på indre frihed. Og på samme måde – når vi tillader os selv et autentisk, følelsesladet og rent udtryk, så vil vi i stigende grad også føle os frie og levende indeni.
Frihed til at vælge og sætte en retning
En anden væsentlig parameter, er vores frihed til at træffe vore egne valg og sætte vores egen retning. Følelsen af, at vi er kaptajnen på det skib, som vi kalder vores liv. Det er en helt afgørende faktor for at føle os frie, at vi har oplevelsen af, at vi selv sætter den retning og at det ikke er begrundet i kulturelle eller familiemæssige normer og forventninger – men at vores liv er et billede på vores egne ønsker og valg
Det indre kompas
Den store palet af valgmuligheder kan skabe tvivl og forvirring – oftest fordi vi har mistet kontakten til vores eget indre kompas, som guider os i den retning, som er den rigtige for os. Ofte handler det om, at alle mulige andre stemmer har sneget sig ind i vores tanker og dermed er med til at forvirre vores fornemmelse af, hvad vi i virkeligheden selv ønsker.
Frihed til at være
Den ultimative frihed, må være friheden til at være os selv. Fri for at være tilbageholdt, fri for at opfylde andre menneskers dagsordener – i det hele taget frihed til at være det menneske, vi er og gerne vil være. Frihed til at gøre, til at give, til at elske og i det hele taget til at være.




Læs hele teksten fra videoen her:
Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre.
Hej Jakob Bøge her.
I dag vil jeg tale om et emne, som berører os allesammen og det er frihed. Og på det her tidspunkt, hvor jeg optager denne her film, der er krig i Ukraine, og der er mennesker, som helt bogstaveligt giver deres liv for friheden, for friheden til at have det liv, de i virkeligheden ønsker sig uden en eller anden besættelsesmagt, som skal styre dem.
Den type frihed, jeg vil tale om, det er lidt en anden, og det er jo fordi her i vores lille smørhul kan man sige Jamen, der har vi jo langt hen ad vejen alle de her basale friheder. Vi har friheden til at tro på den religion, vi vil, eller lade være, hvis vi vil. Vi har friheden til at elske og gifte os med de mennesker, vi vil. Vi har friheden til at stemme på de politikere, vi ønsker. Vi har frihed til rigtig, rigtig mange ting.
Vi må gerne ønske mere
Og det jeg nogle gange hører, er, at vi godt kan komme ind i denne her tanke, hvor vi synes, at det er sådan lidt en luksus, at vi i virkeligheden ønsker os mere frihed end det vi har, fordi der er mennesker alle mulige andre steder i verden, som nu og tilbage i tiden har kæmpet og givet deres liv for denne her basale frihed, hvis vi kan kalde det sådan. Men jeg har det lidt sådan, at vi er et sted i verden, vi er et sted i historien her i Danmark, hvor vi må gerne ønsker os mere, og vi må gerne ønske os et bedre liv.
Og den form for frihed som jeg taler om, den går rigtig meget på den indre frihed. Følelsen af frihed. Følelsen af, at vi i virkeligheden er frie som mennesker, fordi rigtig mange i dag, oplever at have det, som vi kan kalde for handlefrihed eller bevægelsesfrihed. Har måske friheden i forhold til jobbet. Har friheden i forhold til pengene. Har frihed i forhold til tid i et eller andet omfang, men føler sig stadigvæk låst eller fastholdt. Og det er rigtig meget en oplevelse, vi har indeni os selv. Det er, når denne her indre, den følelsesmæssige frihed, den ikke er på samme plan som alt det omgivende. Det er en enormt vigtig sondring det her med, om vi har friheden i vores omgivelser, i vores bevægelsesfrihed, eller om vi rent faktisk også har friheden inden i os selv.
Det kropslige udtryk for frihed
Og det er friheden inden i os selv, som jeg vil tale om i dag. Og det, som man kan sige, er, at på det fysiske plan er det sådan, at når vi sådan ser, hvis vi ser krops terapeutisk på det, så friheden. Jeg plejer sådan at kalde det for følelsen af at være herre i vores eget liv i vores eget hus – vores eget indre hus. Knytter sig rigtig meget til det, som vi kalder for lungeenergien. Det vil sige selvfølgelig lungerne som organ, men også de områder i kroppen, som er rigtig meget påvirket af vores lunger, og det er blandt andet forsiden af skuldrene her.
Og noget af det, man kan se er, hvis vi spænder rigtigt meget. Prøv engang. Jeg ved ikke, om du sidder i bilen og lytter til det her, eller om du sidder et sted, hvor du ikke lige kan komme til det. Men ellers når filmen er slut, så prøv engang at rejse dig op og stille dig sådan, at du trækker skuldrene frem og ikke bare trækker med frem, men spænder her, så du virkelig spænder på forsiden af skuldrene og trækker vejret helt kort. Prøv at mærk det engang. Og mærk hvor meget frihed føler du lige dette øjeblik?
Vi skal stå der lidt længere tid, men så bliver det en lidt kedelig video, hvis du skal se mig stå her i et minuts tid eller 2. Men prøve at gøre øvelsen, fordi det er meget, meget tydeligt, at når vi lukker i den del af kroppen her på forsiden, så spærrer vi faktisk for følelsen af frihed.
Følelsen af frihed – jeg opdagede faktisk først, at jeg var fri til at sætte retning i mit eget liv, da jeg var midt i trediverne. Det kan måske lyde sådan lidt mærkeligt, men det var sådan, det var, og for nogle år siden, da tænkte jeg, at det kunne være, at det var på tide, at jeg skulle til at tage nogle kilo. Og så kunne jeg huske, at jeg havde været i Asien og rejse som ung, og der kunne jeg huske, det var et billede, hvor jeg stod solbrændt og i et par shorts. Jeg syntes, at det var et meget godt billede, så vidt jeg huskede, så fandt jeg det frem, og det jeg så på det billede, det var at der stod sådan en fyr her. Smilede godt nok, men langt hen ad vejen den her holdning – ikke helt så slemt, men der hen ad. Ved du hvad makker, ham har jeg ikke lyst til at hænge på mit køleskab. Jeg har meget kærlighed til unge Jakob, også. Men jeg syntes ikke, det var sådan et så godt forbillede, at have hængende, men bare for at sige, at det er noget, vi kan arbejde med.
Og når vi snakker lunge energien, sådan den terapeutiske og energetiske pendant til det, er vores tyktarm. Tyktarmen repræsenterer rigtig meget det med at holde fast. Holde fast i gamle følelser og holde fast i gamle oplevelser og holde fast på os selv på alle mulige måder. Og det er klart, når de to kommer ud af synk eller kommer ud af balance, så holder vi. Og når vi holder på alt muligt inde i os selv, så er der ikke nogen frihed.
Og hvis vi er nødt til at begrænse friheden, jamen så en måde at gøre det på – en jeg selv har gjort – det er ved at holde. Jeg håber, det giver mening, og det er ikke fordi, vi kan sagtens have lungeproblematikker eller tyktarms lidelser, uden at det har noget med dette friheds- og holdetema at gøre.
Men meget ofte er det faktisk et element af det. Så hvis det er noget du har for eksempel lunge eller du har noget med tyktarmen, lider af periodisk diarré eller forstoppelse eller betændelsestilstande eller ting i den retning, som også bare kan skyldes kost eller ikke bare, men som også kan skyldes kosten. Jeg siger ikke, at det her, er svaret på alt. Men så kan du prøve at undersøge og være opmærksom på, hvor høj grad af frihed tillader jeg egentlig mig selv i livet eller i mit liv, i dit liv.
Og det vi også skal være opmærksom på i den forbindelse, det er, at hvis vi holder på os selv, sådan vi ikke er fri, men det kan også være, at vi ligesom en kvinde, som jeg kendte på et tidspunkt i mit liv, som hele tiden havde følt, at hendes omgivelser prøvede at holde hende fast, holde hende nede og få hende til at passe ind. Hun vil fandme ikke passe ind, så hun har kæmpet for at strække de dér grænser og skabe plads og skabe frihed til at være den, hun stod for, til at gøre de ting, der betød noget for hende. Det er jo en fantastisk bevægelse, men det kan også være slidsomt.
For hvis vi hele tiden skal kæmpe for at skabe friheden, så er det lidt ligesom, hvis du sætter et eller andet mega tungt efter din bil og tvinger den til at køre op ad bakke, op ad bakke, op ad bakke. På et eller andet tidspunkt bliver den for varm eller kan ikke mere.
Og det er jo det samme, når vi overforbruger denne her energi, hvis vi hele tiden skal kæmpe for at skabe os frihed for at holde den. Så bliver det også en overbelastning. Så det er sådan det fysiske aftryk.
Jeg har taget tre emner eller tre temaer med, kan man sige på sådan en mere mental følelsesmæssig, selvudviklingsretning.
Frihed til at udtrykke
Det første af dem omkring. Det er friheden til at udtrykke. Friheden til at udtrykke det, vi føler. Friheden til, at vi tillader os selv at være frie i vores udtryk. Du kan også høre, jeg står og jeg siger fejl indimellem i de her film. Det er, hvad det er, fordi det er autentisk. Det er sådan, det er, at når man står og taler til kamera på den måde, så kommer der fejl ind. Jeg har ikke noget manuskript. Jeg har ikke nogen teleprompter, jeg har ikke alt muligt. Jeg taler bare, og så nogle gange, så får jeg sagt lidt noget sludder. Så må sige ja, det er sådan, det er. Den frihed har jeg lært at tillade.
Så friheden til at udtrykke vores følelser. Hvis du elsker nogen, så elsk. Udtryk følelsen. Sig det med ord og sige det med handling, udtryk det, hvis der er noget der berører dig, du bliver ked af, så lad tårerne trille, hvis det er sådan, det er. Det her, ja autentisk, er jo et stort ord, som nogle gange bliver misbrugt. Men det autentiske udtryk, hvor vi tillader os selv at udtrykke hvad der foregår inden i. Hvis der er nogen der kommer for tæt på eller overskrider grænsen for dig. Den grænse du nu har i et eller andet område, så sig det højt. Av! Nej, det vil jeg ikke være med til. Hold op med det. Hvad det nu kan være?
Så friheden til at udtrykke os, udtrykke vores holdning og vores følelser. Det er et kæmpestort element i faktisk at have følelsen af frihed indeni. For hvis ikke vi kan være os selv, autentiske uden på, så kommer vi heller ikke til at have følelsen indeni.
Og der kan være en hel masse kulturelle, der kan være en hel masse ting i vores opvækst, i vores omgivelser. Alle mulige ting, som gør, at vi har lært ikke at udtrykke det frit. Jeg siger ikke, jeg kan løse det alt sammen ved at stå her og tale lidt i en film, men jeg kan gøre opmærksom på det.
Så hvis du oplever, at der er noget indeni, der ikke kommer ud – det sande udtryk, hvis vi skal svinge os op til at bruge store ord – men så arbejd med det. Søg virkelig hen imod at tillade det. Udtryk det, du føler. Det er fald en vigtig parameter i forhold til følelsen af frihed.
Friheden til at træffe valg og sætte retning
En anden ting, som kan have rigtig meget med friheden at gøre, det er friheden til at vælge, friheden til at sige “hey Jeg vil rigtig gerne i den retning”.
Og så er der tit alle de her omgivelser, som siger. Det kan du da ikke. Eller har du nu tænkt på? Eller hvad med økonomien? Eller hvad med børnene? Eller hvad med din mand? Eller hvad med din kone eller du skal jo også.
At vi har et væld af alle mulige ting, som prøver at holde os fast i en eller anden kultur. Du har måske hørt om janteloven, som også er kulturelt betinget – ting om, hvad vi kan tillade os at vælge, hvilken retning vi kan tillade os at gå i og dybest set.
Jeg har hørt en klog mand engang, som sagde, vi går allesammen og venter på tilladelse. Det var da jeg i de tidlige år begyndte at lave coaching, hvor jeg lyttede til noget af det, han sagde. Han sagde ligesom i gamle dage, at når du gik ned til smeden, så hang der sådan et messingskilt udenfor, hvor der stod smed, fordi han havde hængt et skilt op om, at han var smed. Og på samme måde, så kunne jeg hænge et skilt op, hvor der står Jeg er coach og jeg hjælper mennesker, der har det svært i livet.
Og det her med rent faktisk at hænge vores hat på den knage og sige det er det her, jeg vil. Det er denne her retning, det er det her valg, jeg har truffet. Og det er der ikke nogen som helst andre, der skal give mig tilladelse til.
Jeg ved godt, man kan ikke kalde sig autoriseret et eller andet, hvis ikke man er autoriseret et eller andet. Der er noget lovgivning omkring noget af det, men det er kun en lille bitte del af det. Hele denne her følelse af, at jeg har friheden til at vælge mit liv.
Du har friheden til at vælge din retning, til at gøre de ting, der betyder noget for dig. Ja, selvfølgelig kan det være, at hvis vi giver afkald på en karriere, som er indbringende rent Kroner og øre mæssigt, så kan det have en konsekvens. Det kan have den konsekvens, at vi måske ikke tjener lige så mange kroner og ører.
Så jeg siger jo ikke, at valg er omkostningsfri altid, men vi har friheden til at træffe dem, og når vi føler, vi ikke har den frihed, jamen så bliver vi nødt til at kigge på. Hvad er det, der holder mig fast? Hvad er det for nogle stemmer? Er det stemmer fra gammel tid, er det stemmer, jeg selv har lært at gentage? Er det stemmer i mine omgivelser, i min vennekreds, i min familie, min kæreste, ægtefælle. Hvad er det, der i virkeligheden hele tiden gør, at jeg ikke tror, jeg kan skabe den bevægelse, jeg gerne vil i mit liv.
For når alt kommer til alt, som jeg startede med at sige, så lever vi i dette lille smørhul, hvor vi har rent faktisk helt kolossalt meget frihed til at gøre lige præcis, hvad vi vil.
Frihed kræver et indre kompas
Og nogle gange, så er der nogen, der oplever, at der er for meget frihed. Vi har masser af unge mennesker, som står og kigger ud og tænker Hvor er der mange muligheder? Hvordan skal jeg nogen siden vælge noget som helst?
Det er dér, hvor friheden kan man sige, kan blive en belastning. Men ikke for at gå ud af nogen lang tangent med det. Men en del af det, der sker, er, at hvis vi ikke har kontakt til det indre kompas. Den samhørighed med vores værdier, med det vi gerne vil stå for, med vores vision for os selv, for vores liv. Alt det, der bygger rammen omkring det væsen, vi er. Jamen, så bliver det enormt svært at vælge.
Men ofte er der et indre i os, som godt har en fornemmelse af, om vi gerne vil den vej eller den vej eller den vej. Og så kan det være, at der er alt muligt, der låser os og tænker det kan vi ikke. Nørkl gå rundt med den frihed og vær nysgerrig på, hvad er det i virkeligheden, der gør, hvis du oplever det her, at friheden til at vælge og friheden til at skabe retning, den er begrænset.
Friheden til at være – dig!
Det sidste tema. Det er friheden til at være – det, at vi i virkeligheden kan være det menneske, vi gerne vil. Vi kan stå for det, vi gerne vil. Vi kan have de prioriteter, vi gerne vil. Vi kan have de værdier, vi gerne vil. Vi kan langt henad vejen vælge at være det menneske, vi gerne vil.
Det kan være, at vi har truffet valg i vores liv, som har ført os i en eller anden retning, men vi kan altid stille os op og kigge på det, tænkte hmm Jeg går denne her vej, hvor det, der definerer mit liv, det er rigtig meget arbejde eller det er, at det er andre menneskers behov, der hele tiden definerer.
Og der er tit årsager til, at vi har valgt, som vi har. Det er tit fordi vi har nogle underliggende følelsesmæssige behov for anerkendelse eller nærvær eller følelsen af, at vi er noget særligt, som kan, som kan bringe et eller andet unikt. Der er alle mulige ting, der kan ligge nedenunder, men jeg tror i virkeligheden, at når vi taler om frihed – den måske allervigtigste parameter, er den her følelse af,
Jeg som menneske er fri til at være den person, som jeg gerne vil være.
Som jeg talte om før friheden til at sige ja, jeg er sådan en, der kan sige fejl. Jeg laver ikke en ny optagelse. Jeg trækker lidt på skuldrene og smiler lidt af det, fordi det er den, jeg har valgt at være. Det er den plads, jeg har valgt at give mig selv.
Så prøv virkelig at overveje det her. Hvis du føler dig låst og jeg tænker, at hvis du stadigvæk ser med efter alle de her minutter, så er der nok en genkendelighed i dig i det, jeg taler om. Så det her med at skabe og vælge friheden til at være det autentiske væsen, som vi i virkeligheden er, og dermed også friheden til at vælge og friheden til at udtrykke.
Friheden til at være og til at skabe det liv, som vi dybest set går og drømmer om, og som vi rigtig gerne vil og til at være det menneske, som vi gerne vil.
Jeg håber, at al denne her snak om frihed er brugbar for dig. Hvis du kender nogle af de her ting. Hvis du føler dig begrænset, hvis du føler dig låst, så prøv at gå ind i det. Prøv at arbejde med det, at være nysgerrig på det. Vær blid ved dig selv i stedet for at det bliver sådan “Århh, jeg burde også bare, og jeg skulle også”. Det bringer sjældent noget særlig godt med sig, men jeg kan garantere for, at
når vi begynder at arbejde med at skabe den her frihed, den her plads til os selv, så åbner der sig et helt andet liv, der åbner sig et andet indre liv
– men der åbner sig også et andet ydre liv, hvor vores relationer og vores interaktion med andre mennesker, vores gerninger og alt det, vi fylder i vores liv. Det begynder at være anderledes. Det begynder at have en helt anden tyngde og måske ligefrem værdi for os.
Så igen. Jeg håber, at det er brugbart. Hvis det er noget, du kan kende, så gå ud og gør med det. Vær nysgerrig, og så må jeg bare sige god fornøjelse med det og hav det rigtig, rigtig godt.