Når livet forandrer sig – og du ikke er enig

Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take, de er uredigerede og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre

Når vi taler om forandring i livet, jamen så er der jo forskellige typer af forandringer. Der er de her forandringer, som vi måske selv skaber, og som vi har gået og drømt om og ønsket os hen imod og rigtig gerne vil have.

Og så er der dem, der bliver påtvunget, om man så må sige os af livet, af udefrakommende omstændigheder. Nogle af dem kan være okay, og så er der nogle af dem, som får os til at virkelig udfordre os.

Og det er det sidste, som jeg vil tale lidt om i dag. Her når livet, om man så må sige, vender vrangen ud, og at der sker et eller andet, som vi absolut ikke havde forudset, at vi godt kunne tænke os, og som vi overhovedet ikke er enige i. Og i den situation kan vi jo stå med alle mulige følelser og alle mulige fornemmelser.

Du er ikke i stykker

Der kan være sorg, der kan være raseri. Der kan være alle mulige ting, og det kan føles som om, at noget går i stykker, og at livet går i stykker. At vi selv går i stykker et eller andet sted. Og der er det super vigtigt at huske på, at du er ikke i stykker.

Men måske i en identitetskrise

Der er ikke noget, der er i stykker, men der opstår måske det, som jeg ville kalde for en identitetskrise, hvor vi har fået bygget et liv op omkring den identitet, vi gerne vil have, det menneske, vi gerne vil stå for og være, de omgivelser, vi gerne vil have, eller de omstændigheder, vi gerne vil have i vores liv.

Eller måske så har vi over tid fået skabt et liv, som vi har tilpasset vores identitet til og siger Jamen, det er sådan her, jeg er. Det er det liv, jeg lever i. Det her, det passer godt til mig, og når tæppet bliver revet væk af livet eller af et andet menneske eller omstændigheder af en eller anden art, jamen så passer tingene lige pludselig ikke sammen, og det kan føles, som om livet går fra hinanden.

Det kan føles som om, at vi går i stykker indeni, men i virkeligheden så er det bare – og det er jo ikke for at tale det ned – men det for at give det perspektiv. I virkeligheden, så er det, at vores identitet, det vi gerne vil stå for, den måde, vi gerne vil have vores liv på, og vores omstændigheder i livet, de passer ikke sammen længere. De mismatcher, hvis man kan bruge det udtryk.

Og. Der er nogle forskellige muligheder, så vi kan arbejde med at ændre vores opfattelse af, hvordan vi gerne vil have vores liv. Eller vi kan arbejde på at ændre vores liv hen i retning af, hvordan vi gerne vil have det. Og det er selvfølgelig nogle processer, der kan tage tid, og der kan være alle mulige ting, der skal forarbejdes eller bearbejdes indeni. Men bare vigtigt at huske på, at selvom du kan have den her følelse af, at det braser sammen, selvom du kan have denne her følelse af måske at noget brast itu eller går i stykker indeni.

Det er det sandsynligvis ikke. Sandsynligvis så er det denne her mangel på kongruens i virkeligheden i forhold til den livsopfattelse, du kan have, og så de omstændigheder, der er i vores liv. Så.

Det var bare sådan en kort introduktion og man kan sige de her omstændigheder. Jamen, det kan jo være i alle mulige områder af livet – det kan være et kærlighedsforhold, der brister. Det kan være en virksomhed, som har sagt dig op eller er gået konkurs, eller at et eller andet er sket. Det kan være, at der er børn, der er flyttet hjemmefra, det kan være, at af den ene eller den anden grund, at du har bygget et liv i den bolig, du bor i og er nødt til at flytte fra den eller vælger at flytte fra den.

Og det kan være alle mulige forskellige ting. Men fælles for dem allesammen er, at de får en stor indflydelse på os, fordi de rammer ind i noget, som er identitetsskabende for os.

Og jeg har sådan taget en håndfuld forskellige ting, som som du kan bruge til at kigge på det og til at manøvrere i på en måde, så du forbliver hel og har følelsen af at være hel.

Giv plads til følelserne

Og den første er, at når vi er i de situationer, så skal vi give plads til vores følelser. Det kan være, at det er en sorg, det kan være, at det er et knust hjerte. Det kan være, at det er en ubændig vrede over at være blevet ubehagelig eller hvad hedder det uretfærdigt behandlet for eksempel på en arbejdsplads. Det kan være alle mulige følelser, og de skal have lov at være der.

Fordi problemet er, at i det øjeblik, at vi stopper med at udtrykke følelserne, i det øjeblik, at vi ikke vil mærke dem. Jamen, så skaber vi i virkeligheden bare et endnu større indre tryk. For hvis du føler dig sindssygt dårligt behandlet og er vred, eller hvis du føler dig svigtet i en grad, hvor du er sorgfuld og helt vildt ked af det. Hvis det ikke kommer ud, så hober det så op indeni, og så bliver det sådan en følgesvend i lang tid, måske flere år over, måske resten af livet. Så giv plads til følelserne.

Det er i virkeligheden den aller bedste måde at få lettet på noget af det der indre tryk. Jeg ved ikke, om du nogensinde har været i en omstændighed, hvor du har været ked af det og haft lyst til at græde for eksempel, men ikke har tilladt dig selv det? Af den ene eller den anden årsag.

Prøv at mærke efter engang gang eller tænk over, hvordan føltes det inden i kroppen. Ja, det gør ondt, ik? Det gør ondt i maven, det gør ondt i hovedet, det gør ondt i halsen. Det gør ondt alle mulige steder. Det er det samme, der sker med disse følelser.

Så virkelig give dem plads til, at det tryk kan komme ud. Fordi det gør, at der bliver plads til nogle andre ting indeni dig over tid.

Tal om det, vær sårbar – væk med egoet

Noget andet, der er rigtig vigtigt, er at tale om, hvordan du har det. At vi som mennesker i det hele taget taler om og sætter ord på, hvordan har jeg det? Lige før talte jeg om at udtrykke følelserne – det er jo mere sådan, at lade vreden komme frem og råbe og skrige eller finde noget at slå på eller gøre et eller andet. Eller sorgen – tillad dig at græde, hvad det kan være?

Det her, det er mere det her med at sætte ord på. Simpelthen sætte ord på, hvad du føler. Tal om det. Være sårbar omkring det. Tal med alle de mennesker, der overhovedet orker at høre på dig om, hvordan du har det. Det kan være, du kan sige til dem, hvis du føler, du er for meget. Jeg ved godt, jeg taler om det her hele tiden. Du behøver ikke gøre noget med det. Jeg har bare sådan brug for at sige det her højt for at få det ud af mit system.

Det kan nogle gange gøre det nemmere for folk at lytte. Fordi rigtig mange mennesker tror, de skal tage ansvaret, og de skal reparere dig og din livssituation og alle mulige ting. Det kan de ikke, men de kan lytte. Nå, det var et lille bitte sidespor. Men tal om det. Sæt ord på det, vær sårbar omkring det, ik?

Og det er lidt ligesom at: Du kender måske det med at komme gående ude på gaden og så snuble over flise kanten og falde og være helt rundt på gulvet og skynde sig op at stå. Der er, alt er orden, alt er i orden nej, der er ikke noget problem. Jeg har styr på det. Der hvor egoet kommer ind. Og vi har styr på det. Lad være med at tro, du skal have styr på det.

Det er helt fair, at du ikke har styr på det. Der er sket en kæmpe forandring i dit liv, som du ikke har bedt om, som du ikke har ønsket dig. Det sætter et aftryk. Tal om det, vær sårbar. Lad være med at lade som om, at du har styr på det. Lad det der ego få lov til at dæmpe sig lidt og give plads til at bede om hjælp, give plads til at tale om det, som betyder noget.

Tal ikke dårligt om det, der var godt

Og en ting, som jeg virkelig syntes, vi skal lade være med. Det er, at vi skal lade være med at tale dårligt om det, der var. Selvfølgelig, hvis vi har været gift med en, som var en nar, så er det fair, når vi taler med vores venner om og siger, at det her menneske var godt nok svært.

Men hvis du står i en situation, hvor du måske er blevet forladt af et andet menneske, hvor du bliver sagt op, hvor du blev sat af holdet, hvor et eller andet er sket, så kan vi meget nemt falde i den.

Det er meget menneskeligt at falde i og begynde at finde fejl ved det, der var. Jaaamen hun var i virkeligheden også alt det her. Han var også sådan her eller det der job, det var egentlig også irriterende. Chefen var også en idiot og lønnen var også for dårlig, og firmabilen var for lille, og jeg havde heller ikke de opgaver, jeg gerne ville.

Prøv at hør – i virkeligheden så begynder du at tale dårligt om noget, som du faktisk i dit hjerte eller i dit sind holder rigtig meget af. Og det skaber i virkeligheden bare et endnu større indre modsætningsforhold. Det heler ikke. Det kan godt være, at det giver en følelse lige i øjeblikket, at vi har noget kraft, og vi har noget styrke, at vi ikke ligger under for det her menneske eller de omstændigheder, der har været.

Men ved, at vi kaster vrag på noget, som vi i virkeligheden var rigtig, rigtig glade for. Det kommer ikke til at hele os. Det kan give, som jeg siger, den momentane opblomstring af, at jeg har styr på noget, at jeg har fat i noget. Jeg føler mig kraftfuld. Men på sigt fungerer det ikke, for vi underkender i virkeligheden den glæde, vi havde ved det selv.

På den anden side, så skal vi også lade være med at romantisere tingene. Jeg ved ikke, om du kender det her med, at hvis der har været et eller andet, som vi har været glade for, og det er gået over, og når vi kigger tilbage på det, så var det bare det mest fantastiske, der fandtes.

Og det var det måske i virkeligheden ikke. Måske var der masser af svære udfordringer i det der parforhold. Måske var der masser af knaster i det der arbejdsforhold. Måske var der alle mulige ting i denne her omstændighed, der nu har lavet sig om i dit liv. Så det er noget med at anerkende, at det var, som det var.

Som jeg sagde før: Lad være med at tale dårligt om det, der var. Lad være med at tale dårligt om det, der var godt. Men prøv også at undgå det her med at overromantisere det og få det gjort til, at det her var det eneste saliggørende i verden. Måske det var, og så er det bare sådan, det er.

Og så er det derfra, du må arbejde videre. Men vi skal prøve at se, om vi kan arbejde med at finde balancen i det der med ikke at tale dårligt om det, men heller ikke gøre det bedre, end det var.

To lag i tabet – det åbenlyse og det mere subtile

En ting mere, som måske kan være sådan en lille smule kompleks. Det er ofte, når vi har mistet noget, som vi sat pris på. Så er der sådan flere lag i smerten eller sorgen eller tabet, savnet – hvad vi vil kalde det. Og det første er selvfølgelig det helt umiddelbare. Det kan være, at vi har haft et menneske, som jeg siger, en parforholds relation.

Det kan være, vi har haft rigtige gode kolleger. Det kan være, vi har haft et job, som hvor vi havde mulighed for at udleve vores kreative sider eller hvor vi havde nogle fantastisk dygtige kolleger eller projekter, vi brændte for. Det kan være alle mulige ting, som virkelig gjorde os godt, og som vi ikke har mere i vores liv.

Men tit, hvis det er sådan, vi oplever, at denne her, det her tab. Det bliver ved med at hænge fast inden i os, og det er så svært at bevæge sig videre. Selvfølgelig kan det være en kæmpe sorg, hvis der er et menneske, der er gået bort, som vi har været sammen med i mange år. Det er jeg fuldstændig klar over. Så det er ikke altid, at dette her gør sig gældende. Men tit så er der et lag, der ligger nedenunder, hvor vi har fået skabt en – på et lidt mere ubevidst plan – jeg vil kalde det følelsesmæssig afhængighed, af denne her omstændighed i vores liv, og det lyder måske ikke så pænt.

Nu skal forklare det. Hvis for eksempel vi har haft et arbejde, som har været det første sted, hvor vi har virkelig mødt anerkendelse for vores kreativitet, hvor det er første gang, at vi har fået et et sted, hvor vi kunne give den plads. Hvis vi har været i en relation med et menneske, hvor vi for første gang har tilladt os selv at elske ubetinget.

Hvis vi på den måde har en oplevelse af, at denne her relation har bragt noget fuldstændig unikt til mig. Det kan godt skabe en afhængighed, hvor vi tror, at det her, det kan jeg kun opnå i lige præcis denne her omstændighed med det her menneske eller i dette job eller under disse helt givne omstændigheder. Og et er jo tabet, noget andet er de her overbevisninger, der ligger nedenunder. At vi kun kan have det godt på denne her måde i lige præcis denne her omstændighed.

Og det er sådan lidt mere subtilt, og det er ikke sikkert, du lige kan genkende det. Og det er heller ikke sikkert, det gør sig gældende for dig. Jeg har oplevet det her, hvor jeg sådan har siddet og tænkt: Hvorfor har det her så hårdt et greb om mig, ikke? Og hvor jeg sådan meget har oplevet, at der lå nogle lag nedenunder.

Og det kan godt være, at det kræver, at du taler med et indsigtsfuldt menneske. Kan være en terapeut. Det kan ogsåbare være han en god ven eller en veninde eller en bekendt eller måske endda dig selv. Men prøv at undersøge det.

Er der nogle andre ting? Det kan godt være sådan lidt. Nogle gange kan vi have modstand i forhold til og undersøge det her. Jeg ved godt, at jeg kalder det også en følelsesmæssig afhængighed. Der er sgu da ikke nogen af os, der har lyst til at være følelsesmæssig afhængig af noget som helst. Men det bliver vi nemt alligevel, når vi kommer til at tro, at ting kun kan lade sig gøre i lige præcis denne her omstændighed, med dette menneske eller disse opgaver, eller hvad det kan være.

Så prøve at undersøge, om der ligger nogle lag i det, som kan være med til at og gøre dig mere afklaret og sæt dig mere fri.

Du er altid større end dine omstændigheder

Til allersidst. Så vil jeg bare sige, at vi mennesker har jo en helt enorm kraft i os, og vi har kapaciteten til altid at være større end vores omstændigheder. Og det kan godt være, at du står lige nu og føler, at tingene er trukket fuldstændig væk under benene på dig eller under fødderne. Og du er måske væltet, og som jeg siger livet har vendt vrangen ud, og der er ikke noget, der er, som det burde være eller gerne skulle være, eller som du ønsker dig.

Men når vi ser på nogle af de historier, der inspirerer os – mennesker, som har rejst sig fra måske de mest umulige omstændigheder. Og det er ikke, fordi jeg siger, at du skal være en Nelson Mandela eller en eller anden fuldstændig uopnåelig person, som de fleste af os kan se på den type af personer.

Men bare husk, at styrken i vores sind, kraften i vores sjæl, alt det, som er med til at gøre os til mennesker. Det har faktisk kraften til at overvinde alle de omstændigheder, som livet på godt og ondt kan finde på at byde os.