Opsummering
Jeg hører ofte mennesker sige ”jeg kan ikke tilgive ham/hende”. Og allerede der starter forvrængningen – fordi tilgivelse handler ikke om den anden part. Det handler om dig. Det handler om at du kan sætte dig selv fri af den vrede, bitterhed, følelse af at være gjort fortræd, som kan følge med hændelser, som var over grænsen.
Så mange mennesker kæder tilgivelse sammen med, at når vi gør det, så skal vi slå os til ro med at det var ok, det der skete. Eller at vi retfærdiggør hændelser. Det har intet med tilgivelsen at gøre – tilgivelse handler ikke om at acceptere eller at gøre ok – det handle udelukkende om, at vi har mulighed for at sætte os selv fri. Så vi ikke skal bære rundt på det følelsesmæssige åg over ting, der er blevet gjort ved eller imod os.
Så når vi siger, at vi tilgiver – så betyder det i virkeligheden, at vi sætter os selv fri, at vi nægter at ligge under for de ting, som har været foregået.
Vi kan selvfølgelig opleve, at andre har gjort ved os. Men vi kan også opleve, at vi selv har gjort ting imod os selv eller imod andre, som ikke var ok. I det tilfælde, må vi også komme overens med, at vi har overskredet grænser, at vi har overskredet vore egne værdier og at vi har gjort os selv eller andre ondt. Men der kan vi også søge tilgivelsen i os selv – igen, ikke for at retfærdiggøre eller glemme det – men for at slippe den gamle nagende følelse, så vi kan komme videre og folde os ud som det menneske, vi også kan være.
Og så kan vi gøre noget så enkelt som at sige undskyld. Til os selv – og til andre. Også her møder jeg ofte en forvrængning, fordi mange oplever, at hvis de undskylder, så tager de ansvar for andres følelser og for at de selv har gjort noget galt – også selvom de rent faktisk ikke har.
Der må vi se på det på den måde, at når vi undskylder, så siger vi implicit til et andet menneske, at ”Jeg kan se, at jeg fiks sagt/gjort noget, som ramte dig og gjorde dig ked af det. Det må du undskylde, det var ikke min intention. Jeg ville blot gerne formidle det her – og det gjorde jeg på en dårlig måde. Undskyld”.
Det koster os ingenting og det er fuldstændigt befriet for ego – vi siger ganske enkelt undskyld for noget, som har såret et andet menneske. Det betyder bare, at vi giver dem plads til at have det som de har det og understreger, at det ikke var vores intention. Det er det.
Hvis du har svært ved at tilgive dig selv, så kan du tænke på, at alt hvad vi gør – det gør vi som regel for at tilfredsstille underliggende følelsesmæssige behov. Det vil sige, at vi har en positiv intention – også selvom måden at forfølge den på, ikke er særlig positiv. Det er jo ikke fordi vi bare skal bortforklare alting, men for at give os selv muligheden for at slippe af vores egen krog. Ja, vi gjorde måske noget dumt, noget forkert, noget sårende – og vi behandlede måske os selv dårligt. Slip det – giv dig selv lov at sætte dig fri, så du kan finde fred og bevæge dig videre i livet.
Og husk altid, at du ER ikke din fortid. Din fortid er, hvad den er og du har måske kvajet dig. Men lige nu har du mulighed for at lære af fortiden bommerter og gå ud og være et større menneske. SÅ lad være med at lade dig definere af, hvad du har gjort og ikke gjort. Lad selvfølelsen komme af, hvad du gør, er og kan bidrage med i dag.
Endelig kan du med fordel øve dig på det med tilgivelse. Hvis du har en tendens til at skælde ud på dig selv med store ord og måske over små ting – så start et lidt nemmere sted end med at ville tilgive den største brøler, du har lavet. Lær at tale blidt til dig selv. Smil af små fjollede ting, du får gjort. Lær at bære over med dig selv. Så vil det med tiden også blive langt nemmere at tilgive dig selv de sværere ting.
Læs hele teksten fra videoen her:
Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take, de er uredigerede og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre
Når vi taler om det her med tilgivelse, så er det super vigtigt lige at kigge på, jamen hvad er det i virkeligheden? Og hvorfor er det, at det er vigtigt? Fordi jeg oplever, at det er som tilgivelsen, kan, det er, at den kan hjælpe dig med at komme videre.
Der er rigtig mange, der får dette i mine øjne i hvert fald, får det fuldstændig galt i halsen og tror, at tilgivelse handler om at når vi tilgiver et andet menneske, noget de måske har gjort imod os, så gør vi det okay.
Det handler jo ikke om at gøre det okay. Det er supervigtigt at skelne de to ting og sige, at tilgivelse er for min skyld. Hvis du vælger at tilgive nogen, så er det for din skyld. Så er det for, at du kan komme videre.
Fordi rigtig ofte, så har jeg mødt mennesker, som har oplevet ting i deres liv, har været ude for ting i deres liv. Nogle har gjort noget imod dem, som har været ubehageligt eller væmmeligt eller måske endda virkelig, virkelig forkert. Og tit så kommer vi til at slæbe rundt på det som sådan et åg, altså kommer nærmest gående med sådan et fiskenet over skuldrene fyldt med alle disse oplevelser og følelser og stagnation i krop og sind og følelser.
Og jeg forstår det godt. Jeg tror, at alle os, der arbejder med mennesker, at forstå mennesker. Vi forstår udmærket godt, at det er det, der sker. Men der, hvor vi går galt i byen, oplever jeg er, at når vi kommer til at tro, at tilgivelse handler om, at vi anerkender, at det, der skete, var okay.
Tilgivelse handler om at sætte DIG fri
Hvis vi tror, at tilgivelse betyder, at vi skal være okay med det menneske eller med den relation. Det betyder måske, at vi i virkeligheden, hvis vi tilgiver, kommer til at retfærdiggøre, at det, der skete, var i orden. Nej, det var ikke i orden. Nej, du behøver ikke at have noget med det menneske at gøre. Nej, du retfærdiggør det ikke. Det handler slet ikke om alt det.
Tilgivelsen handler om at slippe det der fiskenet, som jeg snakkede om – det virtuelle fiskenet. Det handler om i virkeligheden at kunne prøve at slippe vreden og bitterheden. For hvis der en ting, der er helt sikkert, så er det, at når vi holder fast i ting, som er blevet gjort ved os eller imod os. Og bliver ved med at leve i de følelser af den uretfærdighed, der har været sket, og den vrede, vi kan have følt, det bliver til bitterhed.
Det bliver til et kæmpestort indre åg, hvor vi går og slæber rundt på disse følelser og vrede og bitterhed har aldrig, aldrig på noget som helst tidspunkt ført til et federe liv. Og jeg forstår godt, at det kan være svært at give tilgivelse.
Men prøv at se det i det perspektiv, at det handler ikke om at – Det handler dybest set ikke om det andet menneske. Du behøver aldrig nogensinde tale med det menneske, der har gjort dig uret om, at du har tilgivet.
Tilgivelse handler ikke om at gøre andre ok
Det handler ikke om, at du gør det menneske okay. Det handler ikke om, at du gør det menneskes handlinger okay. Det handler om, at du vælger at sætte dig selv fri og sige ja, det skete. Det var super ubehageligt og forkert. Men jeg nægter at lade resten af mit liv forme af det. Jeg vil ikke gå til i vrede og bitterhed og blive mere og mere indskrænket og mere og mere holdt og mere og mere irriteret på mig selv og på alt og på alle og på hele verden.
Det er det, tilgivelsen handler om. Så super, super vigtigt, at vi får skilt de ting ad. Så det handler ikke om at retfærdiggøre. Det handler om, at vi kan sætte os selv fri. Og. Noget af det, der også sker. Det her, jeg har talt om, det er jo, at når nogen har gjort noget imod dig.
Nogle gange, så har vi selv gjort noget imod andre eller imod os selv. Og der er det også vigtigt et eller andet sted, at vi giver os selv plads til at sige ja jeg gjorde noget, der var forkert, men at vi ikke skal leve under det åg resten af livet. Fordi. Tit sker der den reaktion, at hvis vi har gjort et eller andet, som var forkert, så føler vi, vi skal straffe os selv.
Det er lidt ligesom. Du har måske set nogle af disse film med en eller anden religiøs fanatiker, der gør et eller andet, eller han har ikke opført sig rigtigt i forhold til det, han nu tror på. Så pisker han sig selv eller de påfører smerte, eller de skal gå bodsgang. De skal alle de her forfærdelige ting. Det er jo et vanvittigt koncept i mine øjne.
Tilgiv også dine egne fejltrin
Og. I virkeligheden det med også kunne tilgive os selv. Det handler jo ikke om, at det, vi gjorde, var okay. Det handler ikke om at det ikke betød noget, men det kan handle om, at vi siger ja der skete det her. Jeg gjorde det her. Jeg sagde det her. Det kan være, at det er lang, lang tid siden, det kan være, det var i går.
Men det er jo ikke et åg, vi behøver at leve under resten af livet. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at vi er et væmmeligt menneske eller du er et væmmeligt menneske. Vi gjorde noget, der var galt i den situation. Det skal vi selvfølgelig lære, at det skal vi tage med videre.
Men jeg synes også i meget høj grad, at vi skal give os selv lov til at sige: ja der var det her. Det var uskønt. For nu at bruge det ord. Men det er ikke et et åg eller en byrde, som vi behøver at leve under resten af vores liv. Og hvis det er noget, du har gjort i går, hvis du har fået sagt noget ubehageligt til en, hvis du har gjort et eller andet, som var forkert over for et andet menneske, jamen så er det jo ikke længere, end at vi kan sige undskyld.
Sig undskyld – men tag ikke ansvaret for andres følelser
Og det er ikke sikkert, det reparerer alting. Men vi kan i hvert fald gå hen til et andet menneske, og så kan vi sige. Ved du hvad? Jeg ved godt, jeg fik sagt sådan her. Jeg ved godt, jeg fik gjort sådan her. Det er jeg oprigtigt ked af. Det må du virkelig, virkelig undskylde. Det beklager jeg.
Og igen. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal tage ansvar for andre menneskers følelser. Men hvis jeg har fået sagt noget på en måde til et menneske, som gør vedkommende ked af det, sige ked af det. Så er der da intet som helst i hele verden, der gør, at jeg ikke skulle kunne gå hen og kigge vedkommende i øjnene og sige undskyld. Ved du hvad, det jeg virkelig ked af. Min intention var det her. Jeg kan godt se og høre og mærke, at det har rørt ved noget i dig på en ubehagelig måde. Det er jeg virkelig ked af det. Det var ikke meningen.
Så kan det være, der er mennesker, som ryger ud i alle mulige følelser og begynder at bebrejde dig eller mig og alle mulige ting. Det er ikke fordi vi skal hoppe med på andre menneskers følelsesmæssige vogn, men i at vi siger undskyld. Det gør jo ikke dig eller mig mindre, vel?
Men egoet kan nogle gange have denne her. Hvis jeg siger undskyld, så påtager jeg mig skylden og alle mulige ting. Nej, jeg påtager mig ikke skylden. Det er ikke en ego ting. Det er fuldstændig frigjort fra ego. Det er, at jeg som menneske vælger at sige Ved du hvad? Jeg kan godt se på dig, at det her det rørte ved noget i dig, som var ubehageligt for dig. Det må du undskylde.
Den er ikke længere. Det er fuldstændig frigjort fra ego. Det er bare, at min intention var ikke, at et andet menneske skulle være ked af det. Og hvis det var, så kan det være, at der noget, jeg skal undersøge inde i mig selv. Så kan det være, der er noget bitterhed eller noget nag over for den person, som Ha Nu kan han lære det, kan han. Der skal vi også prøve at undgå at komme fra fordi så er der noget, vi ikke har fået tilgivet. Så er den ligesom sluttet.
Men det der med at undskylde og en lille note omkring det, hvis nu du sidder der og sidder og ser det her og hører det her og tænker Ja, der var denne episode for lang tid siden. Hvis vi undskylder, så skal det ikke være for vores skyld. Så skal det være fordi det gør noget for det menneske, vi undskylder overfor.
Så hvis vi prøver at bøde for vores ugerninger, for nu at sige det sådan. Ved at tage fat i et menneske fra gamle dage, fordi der er et eller andet, som jeg kunne godt tænke mig at få ro med det. Det syntes jeg faktisk ikke altid, vi kan tillade os. Hvis det er et menneske, vi har en relation med og vi ved, at der har været det her imellem os. Så kan vi jo godt tage det op og sige ved du hvad, jeg har mærket efter, og jeg kan mærke, at det er jeg simpelthen ked af.
Men hvis det er noget, vi begynder at gøre for vores egen skyld, så skal vi nok gå et andet sted med det hen med det end at begynde at rippe op i alt muligt hos andre mennesker. Det er bare min holdning. Jeg skal ikke fortælle, hvad der er rigtigt eller forkert omkring det her
Men hele grunden til, at jeg egentlig fik lyst til også at lave denne her lille video, er fordi jeg støder på det her med tilgivelse så ofte. Og for ikke så længe siden havde jeg en ung kvindelig klient, som hun var kommet lidt i uføre, kan man sige, og det var begyndt at blive noget med nogle stoffer, og hun var begyndt at sælge nogle ydelser, som hun fik penge for, og som hun ikke havde det særlig godt med den dag i dag, at hun traf de valg.
Det, som vi talte rigtig meget om, det som jeg altid taler med folk om, når de sådan er lidt fanget i de her ting, som vi har gjort imod os selv, de gerninger, vi har gjort. Den måde, vi har brugt os selv på, og det vi har budt os selv. Det kommer i mange afskygninger, men det handler alt sammen om, at vi har fået gjort et eller andet med os selv brugt os selv på en måde, som vi ikke har det godt med, og der kan være skyldfølelser involveret.
Der kan være følelser af skam fordi århh det var helt forkert, det jeg gjorde, at jeg var helt forkert, og jeg er forkert, fordi jeg har gjort sådan. Og det, som jeg talte med hende om. Det er nogle af de ting, som jeg altid bringer på banen, fordi det er helt universelt i de her ting, det er at.
Hvorfor gør du det, du gør
Vi bliver nødt til at prøve at undersøge og forstå. Hvorfor gør vi det, vi gør?
Fordi i hendes tilfælde da handlede det om, at hun har været rodløs og flakkede rundt og havde lige pludselig fundet ind i en gruppe mennesker, hvor der var et tilhørsforhold. Der var nære relationer, og der var så de her andre ting, den måde, de brugte sig selv på, og de andre forskellige ting, som var ret uheldigt, men som det her omflakkende menneske, som ikke havde haft de her faste holdepunkter, lige pludselig fandt i denne her gruppe.
Jamen, det er jo en helt – vi har alle sammen det der følelsesmæssige behov for at føle, at vi hører til, og at vi er en del af noget, og at vi har en betydning, at der er nogen, der holder af os. Det fandt hun dér. Det førte så nogle andre uheldige ting med sig, og det kan godt være, at du sidder og tænker: Ahh Jakob, nu banaliserer du det lige i overkanten. Ja, måske.
Men nej, det gør jeg faktisk ikke, fordi hør her, når vi gør et eller andet i vores liv, så er der stort set altid, praktisk talt uden undtagelse en positiv intention i os selv. Og det kan godt være, at det vi gør, det ikke ser kønt ud. Det kan godt være, det er forkert et eller andet sted, men hvis intentionen er, at vi måske et eller andet sted kan opnå den der samhørighed, at vi kan komme til at føle noget, som måske minder om kærlighed.
Hvis vi kan komme til at føle, at vi står på lidt mere sikker grund og har en tryghed og en stabilitet i livet, som vi higer og hungrer efter. Hvis det er det, vi higer og hungrer efter. Jamen, så er der jo en god grund til det. Der er altid en grund til, at vi gør, hvorfor vi gør, og det, som vi kan kigge på.
Jamen, mange af de adfærdsmønstre for hende hers vedkommende. I langt de fleste tilfælde. Den måde, vi agerer på, er jo strategier. Det er strategier for at tilfredsstille de følelsesmæssige behov, som jeg siger, for tryghed eller for variation og omskiftelighed. Eller føle, at vi er vigtige. At vi har en plads i livet, der betyder noget, at vi betyder noget. Eller at vi har kærlighed, samhørighed med andre mennesker og alle disse ting.
Det er jo det, der ligger nedenunder. Og selv når vi gør tossede ting, selv når vi bruger os selv på tossede mennesker som hende, der var så forbandet på sig selv over, at hun havde gjort, så er det jo dybest set for at søge at opfylde et behov, der ligger nedenunder. Så det oplever jeg, er et rigtig vigtigt skridt på vej til tilgivelsen. Det er, at vi godt kan tilgive os selv for det, vi har gjort, fordi der faktisk var noget i vores underbevidsthed, der havde en positiv intention. I virkeligheden, så var vi bare et menneske.
Hvis det have taler til dig, så var du måske bare et menneske, der søgte efter en måde at håndtere livet på. Og ja, det kan godt være, at det ikke var kønt. Det kan godt være, at det ikke var i overensstemmelse med alle de fine værdier og alle mulige ting, og det skal vi selvfølgelig lære af. Men vi skal også stoppe med at dømme os selv.
Du ER ikke din fortid
Noget, der også er vigtigt, er, at vi forstår, at vi er ikke vores fortid. Så tit især når det er noget, som vi selv har gjort mod os selv eller mod andre, så hører jeg denne her. Jeg har jo gjort forfærdelige ting. Eller jeg har været forkert. Eller jeg har gjort dette, som definerer, hvem jeg er. Gu gør det da ej.
Det definerer, hvis du giver det lov til at definere, hvis du vælger at lade det definere og sige ja jeg gjorde det herovre. Derfor er jeg et menneske, som er uværdigt. Eller hvad ved jeg. Men dybest set, så er det også et valg. Det kan godt være, at det kræver, at du har nogen at tale med om det. Det kan godt være, det kræver en eller anden form for terapi. Det kan godt være, det kræver dybe samtaler med mennesker, du stoler på. Det er ikke noget, vi bare sådan lige bup, og så er det på plads.
Men prøv at høre, de her strategier og disse måder at anskue det på, de her – det er jo sådan mindset eller indstilling, jeg står og taler om til os selv, til livet, til vores handlinger, til vores gerninger. Det virker. I det øjeblik, vi begynder at se på, at jamen, det er jo rigtigt. Jeg er jo ikke min fortid. I min fortid har jeg måske gjort ting. Jeg har måske sagt ting, men det jeg er: Det er jo det, jeg er nu. Det er jo der, hvor jeg står nu. Det er jo det menneske, jeg er nu. Det er jo det, jeg tror på nu. Det er jo det, jeg kan gå ud og gøre om ti minutter på ude på gaden, i livet for nogle andre mennesker eller for mig selv.
Jeg er jo ikke min fortid. Min Fortid er en del af den bog, der hedder Livet. Men alle de sider, jeg er bladret forbi. Dem bestemmer vi et eller andet sted lidt selv over, hvor meget vægt vi vil tillægge.
Jeg håber, at det giver mening. Jeg synes, at det er for mig selv og for rigtig mange af de mennesker, som jeg har talt med, og arbejdet med, der er det enormt frisættende det her med at sige Gud, ja. Det er rigtigt, jeg gjorde det her, men det er jo ikke mig. Jeg er jo det her. Sådan, at vi kan hæve os over de fejl, vi har gjort.
Tænk, hvis vi alle sammen skulle leve med det åg og den byrde, af alle de fejl, vi har gjort i livet. Det bliver hårdt, ikke? Og der er nogen, der gør det. Og de bliver krummede, og de kan ikke trække vejret, og de har ondt, og de bærer rundt på hele det her net. Hele denne her bagage fra gamle dage. De bliver ofte indesluttede og vrede og bitre. Det er der ikke noget at sige til.
Vi har allesammen jokket i spinaten, herre mange gange. Og jeg ved godt, at vi siger, at det er vores handlinger, der viser, hvem vi er. Ja, det er også rigtigt, det du går ud og gør nu. Det viser, hvem du er nu. Det du gjorde for et år, 5 år, 10 år, 50 år siden. Det behøver ikke definere det menneske, du er i dag.
Øv dig på at tilgive
Og til sidst, hvis det er sådan, at du oplever, at det her med tilgivelse er svært. Så prøv at øve dig. Prøv at lægge mærke til, om du er hård ved dig selv.
Jeg har mødt mennesker, som kan finde på, at hvis de har været nede og handle, og så de har glemt at købe gulerødder, så kommer de hjem, og så sviner de dem sig selv til og siger: Ejj mand. Det er da også bare for meget med dig. Nu stod du dernede, og så kan du engang huske fire ting. Og wow makker, prøv lige at bremse en gang, skru lige ned for intensiteten.
Fordi hvis vi kan blive så arrige på os selv over, at vi har glemt at købe et kilo gulerødder nede i Brugsen. Så tror pokker, vi ikke kan slippe de andre ting, der har været foregået. Så hvis det er sådan, du oplever, at tilgivelsen er svær, hvis du synes, at det er svært at give plads til eller give slip på nogle af de ting, som du har gjort, eller du har oplevet.
Så prøve at øve dig på de lidt mindre ting. Ham der idioten i trafikken, han kørte lige ind foran mig. Så kan vi være vrede. Rolig mester, ikke? Prøv at trække vejret. Prøv at sige a, det kan være, at han havde super travlt ham der. Det kan være, at han var kommet for sent på arbejde og de havde ringet fra børnehaven, og der var et sygt barn. Dem af os, der har børn, der har gået i børnehave og er blevet syge, og vi også prøve at passe et arbejde samtidig med. Kender det koncept? Det kan være, der var alle mulige grunde.
Og heldigvis så var du vågen og så, at der var en, der kørte ind foran, sådan at du bremsede. Og hvis der endelig skete et eller andet, ja så prøv at finde en anden måde at tilgive det på.
Men nogle gange har vi det sådan, at den store store, store ting, som måske har været livs definerende, fordi vi er blevet gjort fortræd. Det findes – jeg prøver jo ikke at sige, tingene ikke findes. Men hvis vi har svært ved at tilgive det, hvis vi holder fast. Hvis du holder fast i de ting, så er der sandsynligvis også andre ting, som er mindre, som du også holder fast i.
Det er måske nemmere at øve sig på, fordi i virkeligheden alt det her med, om vi siger undskyld. Om vi tilgiver, og om vi tilgiver os selv, om vi tilgiver andre. I virkeligheden, så handler det jo om at hele selvbebrejdelsen, hele holden fast. Vreden, bitterheden, skylden, skammen, alle de der ting, som er så væmmelige at være i i længere tid ad gangen eller i det hele taget.
At vi skaber en vej, og vi skaber en plads til at kunne frigøre noget af det, sådan at du ikke behøver at bære på det. Det handler ikke om at retfærdiggøre. Det handler ikke om at gøre alt muligt okay. Det handler om, at du kan finde en vej, sådan at du kan slippe noget af den byrde, af det, der tynger, så du kan blive fri i dit liv.
