Har du nogensinde haft en oplevelse af, at du kigger dig selv i spejlet, når du kigger på dit liv og har den følelse af? Hvordan blev det sådan her? Hvor blev jeg af? Jeg har gjort alle disse ting for alle andre, eller jeg har opfyldt det, jeg skulle eller burde. Men jeg føler mig ikke tilpas i det her.
Hvis du nogensinde har oplevet det, så hør lige med engang, for det er det, de fleste mennesker gør. Det er, at de kigger på deres liv. Og så tænker jeg. Men så slemt er det jo heller ikke. Jeg har det meget godt. Der er kun lidt ondt i knæet og ondt i hovedet en gang imellem, og børnene har det rimelig godt.
Og parforholdet er okay, og måske der kommer en materialistisk ting ind omkring det, hvilket jo også er helt fint og alle de her ting. Men det der sker lige i det øjeblik, når du har den følelse, når du har den oplevelse det er, at der åbner sig et vindue. Der åbnes et vindue i dit sind ind til noget, som godt ved, at du har mere at byde på, og at du har mere kapacitet.
At livet måske kunne være rigere, følelsesmæssigt eller relationelt eller oplevelsesmæssigt. Den side af dig, der godt ved, at det her liv, det lever du et eller andet sted i en lidt begrænset udgave. Og det der sker med den der begrænset udgave, det er jo at du har sandsynligvis levet op til de roller, du har haft, eller de forpligtelser eller de forventninger, som du eller andre eller din opvækst har bragt med sig og har passet nydeligt ind i alle dine ting.
Måske er der snarere strukket dig lidt og gjort det en gang imellem, men i det store hele og det der sker, det er, at når vi gør de samme handlinger, når vi tænker de samme tanker, sådan i grove træk, når vi føler de samme følelser, når vi går igennem de samme vaner, de samme rutiner, så bliver vi det menneske.
Så kan det godt være, at hvis du tænker tilbage, at da du var 8 år eller 15 år eller 22 år, eller hvornår du havde den der følelse af at hele verden er derude, den er åben. Jeg kan gøre alt, jeg tænker, alt er muligt og så videre og så videre. Det kan også være, at du har levet et liv, hvor den frihed aldrig har været der.
Dine tanker er af forskellige årsager, men lad os nu bare for eksperimentets skyld veje, at det har de været. Og så lige pludselig så blev du voksen, og så skulle du betale så meget skat, og så blev du forældre måske. Og så fik du dette arbejde. Og lige pludselig eller ikke lige pludselig. Men stille og rolig hen af vejen, så snævrer selvopfattelsen ind til at være de her roller til at være.
De har pligt til at være de her forventninger til at leve op til den ramme, som du selv har skabt omkring dit liv. Ikke fordi du vanligvis bevidst har valgt det, men fordi det er den vej, livet har ført. Og jeg vil gerne tilbyde og være med til at prøve at rive dig en lille bitte smule ud af den ramme, for det er det, der sker, når dette vindue åbner som lidt floskel agtigt.
Det er jo, at der er noget indeni dig, der er større end det liv du lever i din hverdag, som kalder på dig, som inspirerer dig som søger og banker på. At sige der kunne være mere i det her. Og du ved udmærket godt, hvad jeg taler om, fordi jeg er sikker på du kender denne her. Den lidt gnavende fornemmelse indeni, at det går jo meget godt, men eller det kunne være spændende, hvis du vil den her type af spørgsmål og det vi taler om her, det er en eksistentiel ting, en måde at være i livet på og jeg ville et eller andet sted ønske, at jeg kunne give dig hen svaret på, hvad du
skal stille op med det her. Det kan jeg ikke i en video på 10 12 måneder. Det kan ikke lade sig gøre, men jeg kan give dig nogle små input eller store input i hvert fald og kan give dig nogle input, som kan begynde at skubbe til denne proces og et af dem. Det første som måske i virkeligheden er vigtigt og godt, det er at når du har den her oplevelse af at kunne du være mere, hvem kunne jeg også?
Eller kunne det lade sig gøre, at lige præcis dér Lad være med at klappe vinduet i og prøv at berolige dig selv med at om. Men det går jo også meget godt og hvad historien nu kan være. Eller det kan også være lidt mere frygt, men jeg er jo heller ikke sådan en som kan. Eller vær opmærksom på at holde dette vindue åbent og så en sådan, at det er jo en livsindstilling i virkeligheden jeg vil snakke om nu.
Men tillad dig selv eller omvendt. Det er i virkeligheden et valg om, at livet er en udviklingsrejse for at blive tillidsfuld, højtravende sprogligt, men at meget af det, som giver livet værdi. At vi som mennesker udvikler os, at vi ekspanderer. Det ord kan godt li, at vi udvider vores syn på, hvad kan livet være, hvem kan jeg være, og hvad kan jeg tillade mig at gøre?
Hvad jeg Værdi til hvad? Hvad rækker mine evner til? Hvad kan livet også handle om eller bringe eller gøre for mig? Eller for andre? At hel dette syn på hel perspektivet på livet, At det får lov til at åbne sig og udvide sig igennem hele livet i stedet for at det snævrer ind og bliver mindre og mindre og mindre.
Jeg er sikker på, at du har set mennesker og muligvis har nogen i din omgangskreds eller din familie. Nu hvor du kigger på, kan det her menneske er blevet virkelig snævert i deres syn på sig selv og på livet. Og min mission i det her er at hjælpe dig med ikke at komme dertil. Min mission har i første omgang været at redde mig selv og sørge for, at jeg fik anlagt et mindset og en indstilling til livet, som gør, at det åbner og udvider igennem hele livet.
Og det vil jeg gerne give videre. Det er i virkeligheden meget det, det handler om det her. Så start med at anerkende, at vinduet åbner. At der er noget, der kalder på dig eller er inspireret. Eller ved at du vil kunne gøre noget andet eller være noget andet eller noget mere det næste. Det er simpelhen Husk dig selv.
Beslut dig for, at du vil være sådan et menneske, som åbner sig i livet i stedet for at lukke sig i livet. Og ved godt det lyder super banalt, men det er et kæmpe skift. Det gør en afgørende forskel om 5 eller 10 eller 30 eller 50 år, ja, så den næste du kan gøre det er i virkeligheden, at når de her tanker dukker op om, at det skal på ny, eller hvad nu hvis jeg ikke havde det her arbejde, men gjorde noget andet eller kunne børnene ved at være store?
Gad vide om det kunne lade sig gøre, at jeg livet på en helt anden måde eller i Chili House eller hvad det nu kunne være, at du begyndte at have ideer og eksempler? Er det ikke sikkert de rammer ind i, hvad du lige præcis tænker, men du forstår hvor er på vej hen af. Når du har haft den tanke, skriv dem ned, gerne køb dig en lille bog, en lille notesbog, som du kan skrive i.
Det kan også være rigtig fint med mønstre på og sådan at du synes den er lækker. Men skriv disse tanker ned, at det er så vigtigt, at de bliver skrevet som de kommer ud af hovedet. Du kan også godt bruge din telefon, men der er en anden forbindelse til vores nervesystem. Det er videnskabeligt. Det er bare noget jeg står her og påstår, når vi skriver i hånden med en kuglepen eller blyant eller hvad du nu finder på.
Du kan også skrive med en fjer og blæk, hvis du vil, men at du faktisk får det skrevet ned, fordi når du gør det, så lagre det sig i dit nervesystem. Plus det giver plads til at du kan begynde at have nogle andre tanker i stedet for det kun er de samme få tanker. Der kan være erindringer hver gang.
Ikke fordi der noget i stykker i din hjerne, fordi det er bare sådan den fungerer hos os alle sammen, når du har skrevet den ned. Den næste skridt det afgørende. Lyt til Hvad er modstanden indeni? Hvad siger stemmen, eller hvad er følelsen? Knuder det sig sammen i maven, eller er der en, der lige tænker Jamen, det er jo heller ikke for mig eller ej.
Det kan jeg heller ikke. Eller jeg er også for gammel, eller jeg er for tyk eller for tynd eller for skaldet eller ikke skaldet, eller hvad det nu skal være. Hvad er den første indskydelse, der dukker op, som begrænser dig? Hvad vil andre mennesker tænke? Den er stor for rigtig mange af os, og ofte så falder de i den kategori, hvor det er frygt baseret om hvad nu hvis eller hvis det her ikke lykkes, eller hvis jeg går efter det?
Eller hvad vil folk tænke? Eller hvad nu hvis pengene et eller andet eller frygt baseret i en eller anden form og den næste del er sådan mere relationelt baseret? Hvor? Hvad vil andre mennesker tænke? Det er jo også en frygt, men den er lidt anderledes, fordi hvad vil de gøre ved min relation, og hvad vil folk tænke? Hvad vil folk tro?
Hvordan vil det stille mig i andre menneskers øjne? Det er tit i den retning det går, bliver opmærksom på det og den ind på det jeg siger. Men er det virkeligheden, eller er det bare i gåseøjne en fortælling, du har taget med dig for skabte måske er dig selv, Måske er din opvækst måske det liv, du har levet måske og mennesker du omgås.
Hvem ved hvor det kommer fra? Men vær opmærksom på den der negative eller pessimistiske ting, der dukker op dér, fordi lige præcis den, der dukker op, bliver det den største modstander i forhold til rent faktisk, at du og for andre et eller andet. Så nu har du ligesom et blik ind i hvad kan du gøre med det her og det, som jeg vil tale om lige her til sidst, det er at lad mig komme med din historie.
For mange år siden min daværende kone, min bonusmor og jeg, som vi var sammen i, var 25 og 27 år eller et eller andet, og før vi fik børn der havde vi en lille kat og den hed Sofie og denne fine lille kat. Vi boede i lejlighed og vi havde Sofie inde i den lille lejlighed og så flyttede vi hen i et hus og nu har vi synes jo verden var farlig udenfor.
At Sofie katten skulle ud kom noget til og også noget så hun skulle være en indekat og den gode Sofie her og hun sad og kiggede ud. Jeg havde sådan en have der med med mad med glas i. Hun sad og kiggede ud af vinduet, og der så kigge på den der spændende verden og der var en fugl og så var de væk og en anden så tænkte på hende Dette er det.
Du er simpelhen ikke som at hun kom ud og så må hun leve et kort, men om ikke andet rent liv. Og så en dag så åbner døren og så sad Sofie og kiggede ud. Men hun gik ikke ud af døren, fordi allerede der hvor hendes identitet blevet at det derude, det ukendte, det der så skete, det var at hun sådan lidt på et tidspunkt selvfølgelig må være en kat.
Så stikker hun så den ene fod ud, og så røg hun, og det havde regnet lidt, så der var vådt, så hun rørte. Sådan lige ved vi terrassebrædderne, så nu trækker hun den og putter sig, og så sidder hun lidt, og så sætter hun alligevel ud igen, og så bliver posen stående, og så kommer den næste pote med, og så får hun taget et par skridt, og så levede hun lykkeligt til sine dages ende i mange, mange år og var den glade udekat.
Men puha, vi har alle sammen en sofistikeret inden i os, som kan se, hvad der er på den anden side af den der glasdør, og vi vil det gerne. Men vi har fået tillagt en identitet, en overbevisning om hvem er jeg som kat eller som menneske? At den udgave, som man kan stole på, ikke ved, hvad der sker og kan ved alt den her tvivl, som jeg snakkede om lige før.
Og grunden til jeg siger alt dette, det er fordi, når vi taler om at begynde at anerkende den stemme eller den ide eller følelse eller tanke om, at du kunne gøre noget andet, så vil der være modstand. Det er uundgåeligt. Jeg har mødt så mange som nu måske ved, hvad denne selvudviklings person udviklings verden i snart 30 år.
Jeg har mødt så mange mennesker inklusive mig selv, som har gået og ventet på Vær parat. Hvornår bliver Sofie klar til at gå ud på terrassen? Det gjorde hun, da hun begyndte at gå ud på terrassen, og det er nok en af de største fælder, vi mennesker kan falde i. Det er, at vi tror, at hvis vi arbejder oppe i vores tanker, eller når nu det her er sket, eller når børn er flyttet hjemmefra eller på den anden side af jul eller første januar.
Eller tusind ting at nå et eller andet udenfor os sker, eller når vi venter længe nok, så falder brikkerne på plads. Brikkerne om at gøre noget andet begynder først at falde på plads, når vi begynder at gøre noget andet, så modstanden vil være der. Det er uundgåeligt, og jeg ser det ikke for at være nederen eller negativ. Jeg ser det bare, som du ikke vil bruge 10 år, ligesom jeg har gjort på at vente på at blive klar, men at du forhåbentlig kan nå det dér vindue, åbner sig ind til dit sind, som ved, at der er mere i vente til dig i livet.
At du kan kigge på det og sige dette. Det virker spændende. Jeg har modstand. Ja, uha, jeg føler mig frygtsom og alle mulige ting. At du ikke går og venter, men at du bliver enig med dig selv om at være modig og fri og visionær og tillade alle de der ting og strømme igennem dig, så du kan være Sofie.
Du går ud på terrassen. Det var mest det jeg ville snakke om, så jeg håber du har set mere. Det har du, hvis du er her set med til enden, fordi jeg synes selv det. Det er sindssygt vigtigt, og det gør en kæmpe forskel i vores liv, når vi begynder at forstå de her principper. Og det vil også gøre en kæmpe forskel i dit liv.
Løser det alle? Nej, det gør det ikke. Men giver det dig et indblik i, hvad det er for en vej, du kan gå, og hvad det er for nogle skridt, og hvad for en modstand du kan møde? Det håber jeg rigtig meget det gør. Jeg vil elske at høre fra dig, hvad du tager med fra den her video, så kommenter nedenunder eller send mig mail eller besked på sociale medier.
Jeg vil super gerne høre hvad du tager med dig og hvad du tænker? At det at kunne flytte i dit liv, sådan at istedet for at blive den der indsnævrer, indsnævre, indsnævre og blive gammel og sur og bitter og anspændt. Men at du åbner og udvider dig sådan at du kan blive mere og gøre mere og give mere og leve et endnu rigere liv.
Det klare mål med det hele. Have en rigtig skøn dag, min ven.
