Hvordan styrker du mavefornemmelsen

Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take, de er uredigerede og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre

Når vi taler om det der med mavefornemmelse, så kan det godt være sådan lidt et tema, der deler vandene en lille bitte smule. Nogle mener, at det er humbug, og andre mener, at det er i virkeligheden den eneste måde, at vi kan manøvrere ægte. Hvis man kan sige det sådan inde i os selv.

Der er jeg nok meget tilhænger af den sidste opfattelse, hvor for mig, der er mavefornemmelsen den indre fornemmelse. Den er en fantastisk egenskab, og jeg sidestiller den lidt med at have det, som jeg kalder for et indre kompas.

Det vil sige denne retnings giver indeni, som fortæller os: Det der, det vil jeg gerne. Det der vil jeg ikke. Her har jeg det på den fornemmelse eller på den måde. Her har jeg den fornemmelse og den følelse. Så når vi mærker denne indre fornemmelse, mavefornemmelsen, som vi kalder den, så oplever jeg, at det er et enormt stærkt pejlemærke, som vi kan manøvrere efter.

Og det, der er ved det – det, som kan være problematisk, eller hvis man kan kalde det problematisk. Men det, som kan være udfordrende, er, at denne fornemmelse den er ikke nødvendigvis rationelt betinget, eller den er ikke rationelt betinget. Den er betinget af sanseindtryk. Den er betinget af fornemmelser i vores sanse system, og det er ikke altid, vi kan sætte ord på det.

Og det er tit dér, hvor at mange mennesker kommer til at gå i vandet, fordi vi er skolet til i vores kultur igennem vores skoletid igennem – jamen hele den måde vi argumenterer på, ofte i det offentlige rum osv. At vi skal være rationelt betingede. Vi skal kunne argumentere for, hvorfor vi syntes det vi gør, og hvorfor vi træffer de valg, vi gør. Og det kan vi ikke altid med den her fornemmelse. Det kan vi faktisk sjældent. Fordi det, der sker, det er jo, at vi har vores vores bevidste lag i hele vores tanke mønster.

Og så har vi hele det ubevidste, og mavefornemmelsen hænger meget sammen med det ubevidste. Hvor i virkeligheden, at vi sanser en hel masse. Ja, vi gør en masse sansninger, som taler ind i vores underbevidsthed.

Det kan være, at du kender måske fornemmelsen af at stå over for et menneske eller at blive præsenteret for et menneske og få at vide, ved du hvad, ham her han er bare en guttermand og en flink fyr. Du har den dér fornemmelse indeni. Nej, han er ej. Eller jeg har i hvert fald ikke lyst til at være sammen med denne her fyr eller kvinde eller jobsituation, eller hvad det kan være. Nu bruger vi bare denne her gut som metafor for alle disse forskellige muligheder, det kan være.

Men hvor vi har den dér fornemmelse, og hvor så lige pludselig er der en, der spørger Hvorfor har du det sådan? Eller hvordan kan det være? Eller jo men han er flink, eller hun er sød, eller det er da en god mulighed eller alle de her ting, der opstår. Og så begynder vi lige pludselig at skulle argumentere for, vi begynder at skulle rationalisere, hvorfor vi har den fornemmelse, og det kan vi sjældent.

Fordi det er ikke en logisk tankerække, der har ledt os dertil. Det er i virkeligheden bare en fornemmelse, vi har indeni. Og det, der sker, er, at den fornemmelse opstår lynhurtigt. Det går meget, meget hurtigt for den del af vores system at processere og alle de der indtryk og give os en fornemmelse af at det her det vil jeg godt. Det her vil jeg ikke. Det her, det har jeg det sådan med.

Så er der sådan et lille vindue. Du kender måske den fornemmelse, at du har en ret klar fornemmelse eller en ret klar følelse af det her. Og så går der lige et par sekunder, og så begynder vi at tænke, at det er heller ikke fair at have det sådan. Eller nej, det bør jeg heller ikke sige højt eller nej det er nok også noget andet. Eller det er også bare mig eller hele denne her mølle, der begynder at køre oppe i hovedet, men hvor den indledende følelse den var klar.

Og det, vi skal forstå eller forstå, men som man kan se på det, er, at den indledende følelse, det er hele vores underbevidsthed, som fortæller os, hvad er det jeg opfanger? Jeg opfanger modstand, jeg opfanger uro, jeg opfanger usikkerhed. Jeg opfanger manglende integritet, i det der menneske eller hvad det nu kan være.

Og vi kan ikke nødvendigvis sætte ord på det. Men så kommer vores bevidsthed og siger jamen det kan jeg heller ikke være bekendt, og han er jo også venner med eller det her projekt, det vil også være godt for min karriere eller alle de her ting. Jeg tænker, at du kan kende noget af det, jeg taler om, og det er dér, hvor vi virkelig kan gå i vandet.

Og jeg tænker, at du kender fornemmelsen af at have haft denne her følelse af, at det her det vil jeg ikke. Eller det her det vil jeg gerne. Og så overbeviser vi os selv om noget andet, og så står vi bagefter og tænker. Jeg vidste det jo. Jeg skulle ikke være gået med til det her, eller jeg skulle være taget med. Eller hvad det var. Så vær opmærksom på det. Og lige som jeg har i hvert fald oplevet den der forståelse af, at det er delt ind i lag, og det er underbevidstheden, der sanser alle de her ting. Og den har meget, meget ofte ret. Også selvom vi ikke kan argumentere for det.

Så er der selvfølgelig også eller ikke selvfølgelig. Men der er en enkelt fælde i det her med mavefornemmelsen. Og den fælde går på at. Lad os sige, at du bliver præsenteret for en eller anden oplevelse som noget i dig, godt kunne tænke dig, men noget i dig også er nervøs for.

Fordi det er udover komfortzonen eller ude over grænsen, eller du kan måske blive i tvivl om kan jeg det her, eller kan jeg leve op til forventningen, eller hvad det nu kan være for nogle spørgsmål, der dukker op inde i dig? Og det kan faktisk også være den – hvad skal vi sige – underliggende tvivl. Måske tvivl på os selv, som faktisk godt kan præge mavefornemmelsen. Så nogle gange hvis der er en, der kommer med en mulighed til os, og vi siger, jamen jeg kan mærke, at det er forkert for mig, så kan det være, at vi har sanset, at det er forkert. Det har jeg jo lige stået og sagt, og det skal vi lytte til. Men jeg synes også, der kan være en vigtighed om ikke andet så efterfølgende lige at reflektere over at sige: Det, som jeg oplevede som værende forkert. Er der egentlig noget inde i mig, som på en eller anden måde kunne have en modstand? Er det et gammelt mønster indeni mig, er den begrænsning, jeg oplever i mig selv, som gør, at den modstand bliver skabt? Og i det tilfælde, så føler jeg godt, at vi kan tillade os at stille spørgsmål ved mavefornemmelsen og sige: Ved du hvad? Jeg ved godt, du er der. Jeg ved godt, du prøver i virkeligheden at passe på mig. Og det er rigtig fint og tak for det. Og nu tager jeg en beslutning med mit bevidste sind om, at det her, det vil jeg godt alligevel, fordi jeg vil godt rykke den grænse, jeg vil gerne udvide den kapacitet eller et eller andet,

Så det er det, der kan være lidt fælden, hvis vi kan kalde det sådan i det her med mavefornemmelsen. Så et fantastisk redskab og et vindue, hvor vi også lige skal være opmærksomme på. Er der noget, der prøver at holde mig tilbage i de kendte mønstre, så at sige. Og så kan man sige, at nogle gange oplever vi, at den fornemmelse er der, og andre gange oplever vi, at den ikke er der. Det er der hvert fald mange mennesker, der oplever. Der er nogle, der hele tiden kan manøvrere efter den og hele tiden er i den kontakt. Men mange mennesker, jeg har talt med, oplever det her med, inklusiv mig selv, oplever det her med, at nogle gange er den stærkere. Og nogle gange er det som om, at der er den helt fraværende og der kan jeg ikke rigtig komme i kontakt med det. Og det man kan sige, der kan være rigtig vigtigt – jeg har sådan 3 metoder eller ting, du kan tænke over i forhold til at styrke den der mavefornemmelse, styrke kontakten til den og.

Den første, det er faktisk at mærke kroppen og ikke mærke kroppen på den måde, som at når du er ude at løbe, og det føles som om, at du er ved at hoste lungerne, op af forpustelse eller musklerne der flexer nede i træningscentret eller hvad? Det er ikke så meget så meget på den måde at mærke. Det er mere det med, når du er lille smule i ro med dig selv. Mærke, hvad er følelsen egentlig: Er jeg glad, er ked af det. En lille smule er der en lille smule nervøsitet er der ligger lidt vrede og ulmer? Hvordan har jeg det egentlig i kroppen, sådan den følelsesmæssige kropsbevidsthed? For hvis vi ikke har vores følelsesmæssige kropsbevidsthed, så bliver det også enormt svært at have kontakten med mavefornemmelsen, som er følelsesmæssig kropsbevidsthed. Så prøv virkelig, at dyrk det der med at mærke og sanse. Hvad foregår der egentlig? Noget af det, der er rigtig stærkt, og du har måske hørt mig tale om det før, det er det her med at skrive det ned. At vi gør det til en vane at skrive Hvordan har jeg det? Ikke at det behøver være sådan på formen. Kære dagbog. I dag har jeg oplevet, at… Men giv det et udtryk, de følelser, du har. Sådan lige været opmærksom på, hvad har jeg egentlig har haft i dag? Der var egentlig den der situation, den gjorde mig faktisk ked af det. Nå okay, skriv det ned. Der var den situation, hvor der skete sådan og sådan, der blev jeg ked af det. Ikke så meget fordi vi skal sidde og hælde alle mulige jammer ud. Det kan også være glæde. Det kan være ekstase. Det kan være alting. Men for at  forstærke vores egen oplevelse af vores indre følelsesliv, vores rige indre følelsesliv. Så det her med at mærke kroppen, det kan også være, at hvis du er en, der har rigtig meget tempo på, at du begynder at dyrke en eller anden form for motion eller bevægelse, som er rolig. Det kan være yin yoga. Eller det kan være alle mulige ting. Men hvor der er det her sansende lag i det sådan, at du styrker det og bliver bedre til det.

Så er der noget med at få ro i hovedet, og det er selvfølgelig sådan lidt en grov term at bruge. Men faktisk er det sådan, at de beskeder. Eller hvad skal man sige? De sansninger, vores underbevidsthed gør. Det gør den egentlig i underbevidstheden meget af tiden. Men hvis hovedet er fyldt op af spekulationer og tanker, af Excel regneark, af da da da, huskesedler, og hvad ved jeg. Så er der faktisk ikke plads til at de her beskeder, de kan simre mig op igennem lagene. Så for at blive bedre til at mærke det. Så er det vigtigt, at vi skaber ro i hovedet. Vi kan ikke nødvendigvis have ro i hovedet og sidde meditere på en bjergtop hele tiden – det er ikke det, jeg siger, men at vi faktisk gør noget for, at vi mediterer, at vi laver rolig motion, som jeg var inde på før, at vi går ud i skoven og får bragt de der svingningsfrekvenser ned, og at vi trækker vejret dybt, som stimulerer vores parasympatiske nervesystem, som bringer ro i organismen. Parasympatiske nervesystem – det er en lang historie. Når vi trækker vejret dybt, så bringer det ro i organismen, lad os lade den blive ved det for nu. Men det der med at få skabt en slags eller en form for ro oppe i hovedet, en beroligende måde, hvor der, hvor vi kan slappe lidt af i vores hovede og stoppe tankemylderet, fordi så kan de ting begynde at boble op til overfladen, som jeg siger.

Og det sidste, som jeg lige vil tale om, er, at denne her mavefornemmelse denne sansning, det indre kompas er faktisk meget knyttet til vores hjerte energi. Sådan hele altså hjertet har jo sin egen lille hjerne, der er hjerneceller i hjertet. Så der foregår en hel masse ting. Hjertet er sansende. Hjertet er udtryksfuldt, også i simpelhen sådan rent elektronisk form. Der er elektroniske eller elektriske stråling fra hjertet, så der foregår alle mulige ting. Og det der med, at vi faktisk søger virkelig at stimulere og mærke hjertes energi. Noget af det, jeg selv gør. Det er at jeg har nogle meditationer, hvor jeg lukker øjnene og trækker vejret og jeg forestiller mig, at der skinner et hvidt lys. Jeg forestiller mig, det kommer oppefra. Det kan være, at det bliver sådan lidt for spirituelt/åndeligt for dig – det ved jeg ikke. Men ellers at det kommer udefra, at der simpelhen er de her klare hvide lys, varme hvide lys, som skinner ind i mit hjerte. Og så ser jeg for mig, at det her lys, det forplanter sig nærmest som en stjerne som sådan stråler, varme gule stråler ud fra hjertet ud i hele min organisme uden for mig selv ud til alt det, der omgiver. Og om der er nogen, der kan mærke det eller ej. Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan mærke det, og jeg kan mærke, at det fremmer følingen med mig selv. Det fremmer følelsen. Det fremmer følelserne af kærlighed, af taknemlighed, af varme. Det bringer opmærksomheden ned i kroppen. Når vi begynder at skabe opmærksomhed omkring vores hjerte, når vi begynder at stimulere hjerte energien, så kommer vi automatisk ned i de svingninger, som jeg talte om før. Hjertet er utrolig kraftfuldt på den måde.

Så det var sådan den sidste og måske i virkeligheden den dybeste af de ting, jeg har talt om. Det er det der med virkelig, at hvis vi gerne vil i dybere kontakt med os selv, hvis vi gerne vil styrke mavefornemmelsen, hvis vi gerne vil gå mere med det, som vi jo også kalder for vores intuition, så går rigtig meget af vejen ned i kroppen, og det går igennem hjertet og i at stimulere den energi, der ligger dér.