Opsummering
Mange kender til at ville kommunikere noget til et andet menneske og så have oplevelsen af, at ikke at blive hørt eller at vores budskab ikke bliver taget imod.
Vi kan ikke styre, hvordan de andre opfører sig – men vi kan gøre vores del af arbejdet og dermed bidrage mest muligt til, at dialogen bliver konstruktiv
På den måde starter enhver dialog med os selv. Og ec vigtigste ingredienser her er, at vi
- Udviser respekt for det andet menneske og vedkommendes holdninger. At vi ikke nødvendigvis er enige, men at vi anerkender den anden persons holdninger.
- At vi er opmærksomme på, om vi får udtrykt os løbende og evt. sat grænser, undertrykt holdninger m.m. Ofte sker der det, at vi holder os tilbage og pludselig, når bægeret er fyldt, kommer vi med en reaktion, som er alt for stor og følelsesladet i forhold til den aktuelle situation. Det er som regel et tegn på, at vi har noget indestængt, som med fordel kunne være kommer ud i lidt mindre doser hen ad vejen – og det gør også kommunikationen svær, når vores følelsesmæssige ladning opleves som værende ude af proportioner med den enkelt situation.
- At vi udviser kongruens. Med andre ord, at vi sender det samme signal med ord, tonefald, kropssprog m.m. I det øjeblik, vi siger et med vores ord, men alt det non-verbale udtrykker noget helt andet, så bliver vi ikke særlig troværdige og det bliver svært for os at få anerkendt vores indlæg.
- Forstå, at den bedste dialog kommer, når vi ikke har en ide om, at vi skal overbevise nogen til at synes det samme som os selv. At vi ganske enkelt indgår i dialogen for at give udtryk for vores egne holdninger, tanker og følelser. Når vi anerkender, at andre mennesker kan være uenige og at det ikke undergraver hverken os eller vores værd. Det skaber en frihed til blot at tale sammen uden at have underliggende dagsordener.
Helt praktisk, er der tre metoder, som kan forberede os til at have en bedre dialog:
- Målet med samtalen. Overvej, hvad du gerne vil opnå eller hvor du gerne vil hen med din samtale. Og overvej så, hvordan du bedst muligt opnår det. Lav en strategi for samtalen.
- Hvorfor er det vigtigt? Udtryk, hvorfor det her emne er vigtigt, hvad gør det ved dig – dine tanker og dine følelser. Giv gerne udtryk for det sårbare – det viser blot, at der er et menneske inde i dig, som har et behov og et ønske og at det ikke bare handler om, at du vil bestemme eller fortælle andre mennesker, hvad de skal tænke og gøre
- Øv dig. Det sidste punkt er, at du kan med fordel træne din samtale. Hvis du skal have en vanskelig samtale eller om et emne, som du ofte har svært ved at være tydelig omkring – så øv dig. Gå rundt for dig selv og sig sætningerne højt – indtil de lyder og føles naturlige for dig. Alle musikere, sportsfolk m.fl., træner dagligt, så de kan præstere under pres. Vi er som regel også lidt under pres, når vi adresserer de vanskelige samtaler og derfor bør vi øve os, så vi højner sandsynligheden for, at vi får leveret vores budskab bedst muligt.
Læs hele teksten fra videoen her:
Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre
Hej Jakob Bøge her.
Jeg vil tale om det her med, når vi synes, at det kan være svært at få andre mennesker til at lytte til, hvad vi siger. Og jeg har sådan to overordnede temaer med.
Det ene det er sådan et lidt personligt tema omkring nogle ting, vi skal være opmærksomme på i os selv og vores egen kommunikation, kan vi sige.
Og det andet tema det er mere strategisk – hvordan kan vi så rent teknisk om man vil, gøre samtalen bedre eller kommunikationen bedre?
Kvaliteten af samtalen starter hos os selv
Det, der er vigtigt at forstå, det er, at når vi gerne vil formidle noget til et andet menneske, så starter det hos os selv. På den måde at forstå, at hvis vi kommer ind for eksempel og vil prøve at overbevise et andet menneske om, at vi har ret om et eller andet, så vil vi meget ofte komme til at gå i vandet, fordi det er et skævt udgangspunkt et eller andet sted.
Respekt for samtalepartneren
Vi er nødt til at starte i os selv med at have en respekt og en forståelse for det menneske, vi rent faktisk kommunikerer med. Ja, det kan nogle gange være svært, fordi det kan være, at vi skal kommunikere med en eller anden, som vi dybest set synes er en idiot.
Men hvis vi har brug for at have denne her kommunikation, hvis den er nødvendig, jamen så bliver vi nødt til – nej vi bliver ikke nødt til noget som helst – men så et godt udgangspunkt er, at vi rent faktisk prøver at sætte os i det andet menneskes sted.
Prøve at forstå hvorfor ser vedkommende på tingene, som han eller hun gør? At vi prøver rent faktisk at respektere dér, hvor de kommer fra. Det kan godt være, de har holdninger, som vi sådan rent personligt ikke kan respektere, men vi kan i hvert fald som minimum respektere, at de er et andet sted. For hvis vi ikke har det med, jamen så starter vi allerede et skævt sted, hvor vi kommer og føler os måske bedre end eller vi føler os mindre end eller alle mulige ting, og når vi gør det, så bliver kommunikationen forvredet på en eller anden måde.
Så det er virkelig, virkelig vigtigt, at vi starter med inde i os selv, at finde en accept og en respekt af det menneske, som vi skal kommunikere med.
Formen er vigtigere end indholdet
Og så er der noget i det her, Jeg kalder det form over indhold, forstået på den måde, at et godt eksempel, måske lidt banalt eksempel. Men det illustrerer pointen meget godt. Har du nogensinde oplevet et menneske eller måske dig selv have et barn, en femårig eller en 8 årig, som gør et eller andet, som barnet ikke skal gøre.
Og så kan det være, man siger lad være med det. Og så går barnet rundt, og så gør det et eller andet, og så siger man lad være med det. Eller lader være med at sige noget. Og det står på 3 4, 5 10, 15 20 gange. Og så når vi når ud til lørdag eftermiddag, så lige pludselig, så er det nok, og så bliver det: Nu må du da simpelthen også forstå, at du skal lade være med det her, ik? Og så bliver formen fuldstændig ude af proportioner, ikk? For i virkeligheden så var det en lille ting, barnet gjorde.
Men det var sådan en opsamlet frustration, og jeg har set det ske i forhold til børn. Det sker også i forhold til chefer, for det sker i forhold til medarbejdere. Det sker i forhold til ægtefæller og partnere, at der er et eller andet, som vi måske i et eller andet omfang har prøvet at give lidt udtryk for, at vi godt kunne tænke os på en eller anden måde. Og det er ikke blevet hørt, og det synes vi så, at vi har gjort nogle gange. Og til sidst, så er bægeret bare fyldt.
Men det er ikke en særlig effektiv kommunikationsstrategi, og jeg forstår godt, hvad det er, der sker, og jeg tror, vi allesammen er faldet i den. Og det kan også være fint at kommunikere med vrede, hvis der virkelig er noget.
Den følelsesmæssige ladning
Men vi er også nødt til at forstå, at tit denne her meget store følelsesmæssige ladning er måske ikke, når vi er dér, så er vi måske ikke så effektive en kommunikator. Og ikke dermed sagt, det er fint at udtrykke følelser. Det ved du, hvis du kender mig og mit arbejde. At det er følelserne, skal bestemt have lov at være der.
en vi er også nødt til at forstå og til at anerkende, at det er ikke nødvendigvis i det der kraftfulde følelsesmæssige udtryk, at vi får den bedste forbindelse med et andet menneske.
Det tænker jeg, at du kan kende, hvis du har oplevet det? Så det her med at når vi kommer derhen, så skal vi være opmærksomme på i os selv og så skal vi lære at forstå, at når denne her ketchupeffekt kommer, at nu får vi sagt noget, og så vælter det hele ud. Jamen, det er fordi, der er for mange gange, vi ikke har fået talt. Det er fordi der var for mange gange, hvor vi ikke har fået udtrykt det, fordi der var for mange gange, hvor vi måske ikke har fået sat grænsen, eller hvad det nu kan være. Og så når først ketchup dunken bliver åbnet, så vælter det hele ud.
Og det kan set ud fra et terapeutisk eller ud fra et følelsesmæssigt perspektiv – på alle mulige måder kan det være fint. Men det, vi taler om her, lige præcis eller det, jeg taler om lige præcis i denne her video er det her med hvordan får vi bedre andre mennesker til at lytte til og til at anerkende og forstå, hvad er det rent faktisk, vi kommunikerer? Og det gør vi bedre, hvis vi kan gøre det mere afbalanceret.
Sådan at eksemplet med børnene igen. Nu har jeg også sagt til dig 100 gange, at du skal sætte din sko ind i skoreolen, og vi blæser os fuldstændig ud af proportioner, og de fleste gange vil der være et barn, der står og tænker “Det er bare et par sko”.
Og det er jo bare et par sko, men fordi det har gentaget sig selv så mange gange, så den følelsesmæssige ladning, den er fuldstændig ude af proportioner med situationen. Altså den følelsesmæssige ladning, vi serverer vores budskab med, den er helt ude af proportioner med situationen, fordi vi er lige så vrede, som hvis der er nogen, der har smadret vores bil eller begået indbrud i vores hjem eller krænket alt muligt. Men det er bare et par sko, der står 20 centimeter forkert. Så igen det her med ladningen og formen versus indholdet skal vi være meget opmærksomme på.
Kongruens er afgørende
Og så skal vi være opmærksomme på, og det kan måske lyde en lille smule i modsætning til det, jeg lige har sagt. Men vores kongruens. Kongruens er det her med, om vi på alle niveauer udtrykker det samme, dvs. sige hvis jeg står her og taler sådan her, siger ja det glæder jeg mig også helt vildt til, at vi skal det her i weekenden.
Så kan du godt se – lidt karikeret eksempel – men du kan også se der et eller andet galt. Fordi nok siger ordene noget, men tonefaldet, intensiteten, blikket i øjnene, holdningen udtrykker noget helt andet.
Igen lidt karikeret, men et eksempel på inkongruens. Og meget ofte støder vi på det, hvis vi skal sige noget, som vi faktisk føler er vigtigt, men vi måske ikke helt har integreret. Hvis vi gerne vil sige nej til noget, hvis vi gerne vil udtrykke et behov eller et ønske, men vi ikke føler os helt komfortable med at gøre det faktisk.
Så kan det godt blive sådan. Nej, den har jeg faktisk ikke så meget lyst til at have den opgave. Igen lidt karrikeret – jeg er ikke en stor skuespiller, men jeg tænker du fanger meningen og den person, vi står overfor, vil sandsynligvis sige “Ok fint, her” fordi vedkommende vil se og høre og observere tonefaldet, kropsholdningen, alle de andre ting.
Sådan at det sagte ord egentlig ikke nødvendigvis er det vigtige. Så det her med, at vi er kongruente, og hvis der er noget, der virkelig er vigtigt, for så står vi op for det og siger nej, den kan jeg simpelthen ikke tage ind. Den hører ikke til hos mig. Så det er tydeligt, at vi med kropssprog, at vi med tonefald, at vi med fasthed at vi med blik, at vi med ord siger det samme. Og det kunne vi tale om i rigtig, rigtig lang tid.
Kongruens er et kæmpe emne. Nu berører jeg det bare lige let som et opmærksomheds punkt i forhold til det her med, at når vi gerne vil kommunikere et eller andet, og vi gerne vil have, at andre mennesker lytter, så er det en kæmpe fælde, vi kan falde i. At ordene siger et eller andet. Men resten af vores udtryk siger noget andet. Så prøv virkelig at være opmærksom på den.
Vi skal ikke søge at overbevise
Og så er der et punkt, som er vigtigt. Og det er, at når vi går ind i en dialog, eller vi gerne vil formidle et budskab til et andet menneske, så er det vigtigt, at vi ikke går ind med intentionen om, at nu skal jeg overbevise dig om, at jeg har ret.
Fordi allerede dér, så lukker vi ned for denne her dialog, hvor vi har en gensidig respekt. Men det bliver mere, jeg er her. Du er her. Nu skal jeg dælme nok fortælle dig hvad? Og det kan selvfølgelig være, at der er nogle tilfælde, hvor det skal være sådan, men i langt de fleste tilfælde, så er det egentlig ikke det, der er pointen. At vi vil sætte os over et andet menneske? Det håber jeg ikke i hvert fald.
Så det, at vi forstår, at det er en holdningsudveksling.
Vi skal ikke nødvendigvis forvente, at vi bliver anerkendt.
At vi bliver givet ret, og at vi får at vide, at “det kan også godt se, at nu skal jeg nok lave om på mig selv for at tilpasse mig dit synspunkt”. Det kan være, det sker. Nogle gange skal vi kunne finde kompromisser og så videre. Men det er vigtigt, at vi ikke går ind i dialogen med intention om at overbevise. Men at vi går ind i den for at sige hej, ved du hvad, det er sådan her, jeg har det. Jeg forstår godt, at du har det anderledes, og det ved jeg godt. Og det er ikke sikkert, vi bliver enige. Men så kan vi to i det mindste være enige om, at du har det sådan, jeg har det sådan, og så er vi enige om at være uenige. I stedet for at vi har denne her ting liggende imellem os.
Det er en super vigtig pointe, fordi det ændrer hele vores intention. Det ændrer hele vores udtryk, vores energi, om man så må sige at være i dialogen med, om vi tænker: Nu skal jeg have dig til at forstå, eller om jeg tænker: Jeg vil bare gerne fortælle, hvordan jeg har det. Super vigtig pointe.
Det er nogle af de ting, som vi sådan rent personligt kan gøre i os selv eller med os selv. Eller have refleksioner om eller overvejelser.
Strategier til god kommunikation
Sådan rent strategisk eller metodisk, om man vil. Hvad kan vi rent faktisk gøre for at fremme kommunikationen? Jamen, det vi kan gøre, er dels, at vi kan tænke os om på forhånd og sige.
Hvad er målet med denne kommunikation
Hvad er mit mål med denne her dialog? Hvor er det i virkeligheden, jeg gerne vil hen? Hvad vil jeg i virkeligheden gerne formidle? Har jeg et mål om, at det skal føre bestemt sted hen?. Hvad vil jeg med det her?
Hvis jeg for eksempel – nu tager vi den der lidt banale situation med børnene. Hvis målet er, at nu skal denne unge simpelthen bare fatte, at den skal sætte de sko det rigtige sted. Eller om målet er, at jeg rent faktisk gerne vil få mit barn til at forstå, at det her er vigtigt for mig. Det her er mit hjem. Det betyder noget for mig, og at jeg gerne vil præge det her barn til, at vi rydder op efter os. Det er den måde, det er noget af det, der er vigtigt for mig. Det er en af de værdier, jeg gerne vil give videre til mit barn. Så må jeg jo finde en elegant måde at gøre det på. Men det, at vi finder have, hvor vi egentlig hen med denne her dialog, hvor vil jeg hen med denne her kommunikation. Hvad er målet med den?
Det kan være super, super vigtigt i forhold til, hvordan går vi ind til det? Kan vi være kreative og finde andre måder at gøre det på? Det kunne være, at vi kunne lave en belønningsstruktur med det her barn. Jeg siger ikke, at de skal have en slikkepind, hver gang de sætter skoene på plads. Men vi kan anerkende dem og have målet for at sige det her.
Det er faktisk ikke bare for at vride armen om på min søn eller min datter, eller hvem det nu er. Men det er faktisk, fordi jeg gerne vil lære dem noget, der er vigtigt i livet. Så derfor skal jeg huske at være opmærksom på, at nu italesætter jeg det her ønske, det her behov, jeg har. Når de så opfylder det, skal de have ros. Ej, hvor er det dejligt, du gør det. Det gør mig virkelig glad, at du har lyttet til, hvad jeg siger. Så at der også kommer noget den anden vej. Så det er målet, der i virkeligheden styrer det mere.
Fortæl, hvorfor det er vigtigt
Noget andet, vi kan gøre. Det er måske nok sådan lidt mere en voksen kommunikation nu har jeg brugt børnene som eksempel. Det kunne også have været voksne. Der gælder det samme, at de skal også – vi vil også gerne stryges med hårene og anerkendes for, når vi har gjort det rigtige eller det gode. Men noget andet, som kan være, eller som er væsentligt, er, at vi gør det klart for os selv.
Hvorfor er denne her kommunikation vigtig for mig? Nu har jeg snakket om, hvad målet var? Men hvorfor i virkeligheden? Hvorfor er det vigtigt for mig at kommunikere til min partner, at jeg har det her behov? Hvorfor er det vigtigt, at min chef ved, at jeg føler mig tilsidesat og overset og ikke respekteret, når han gør sådan?
Jamen, det er det, fordi når min partner ikke lytter til det, jeg siger. Det her er bare et eksempel – men så føler jeg mig ikke elsket. Jeg føler mig overset. Jeg føler mig ligegyldig.
Det kan være ting i den retning, hvor hvis vi sætter os ned og siger Jamen, mit mål er egentlig ikke, som jeg snakkede om før og banke ham/hende på plads. Men det er faktisk at fortælle Ved du hvad? Det her betyder rigtig meget for mig. Og jeg ved godt, at du ikke nødvendigvis ser det på samme måde. Jeg ved godt, at det ikke har samme betydning for dig, men når dette sker i vores fælles liv, så føler jeg på den og den måde. Og det kunne jeg rigtig godt tænke mig, hvis vi kunne gøre noget ved. Noget af det, du kunne gøre, hvis du har lyst til at hjælpe mig, det er faktisk det her.
Så afleverer vi det på en helt anden måde end en eller anden, der bare står og bliver sur og frustreret, at der ikke er nogen, der forstår en skid af, hvad der foregår. Så det her med, at vi overvejer med os selv? Hvorfor er det her vigtigt?
Og jeg vil faktisk gå ind i det lidt sårbare rum og tør være med følelsen af, at sige: Det her er vigtigt for mig, fordi jeg føler sådan her. Jeg føler mig lille. Jeg føler mig, hvad det nu kan være, når de her ting foregår, eller når det her ikke foregår. Så sårbarheden at kunne gå ind i. Hvorfor er det her vigtigt?
Den er helt enorm vigtig, og det gør lige pludselig, at det menneske, som vi står over for eller har denne her dialog med, ser en helt anden side i stedet for det bare er en opgave, de skal udføre. Så er det faktisk et menneske, der står over for dem og udtrykker følelser og behov og ønsker. Og fortæller, at det gør noget ved os, når tingene ikke er på den måde, som betyder noget for os.
Og så kan det godt være, at der er et menneske, som er ligeglad. De fleste indfølende, empatiske mennesker ville forstå denne samtale. Der er nogle, der ikke gør. Der er nogle, der hører ordene og så er de ligeglade. Og så kan man ultimativt overveje, om det er en relation, vi har lyst til at bevare. For hvis vi gør alle de ting, som jeg taler om her og ikke bliver mødt, ikke bliver respekteret. Eller ja, som jeg siger mødt i det, anerkendt for det. Jamen, så står vi nok over for et menneske, som dybest set ikke vil os det bedste.
Og så kan det i hvert fald være en overvejelse at sige: Kan det her nogensinde komme til at føre et sted hen, som rent faktisk kommer til at fungere for mig og for os? Ikke for at jeg skal begynde at stå her og fortælle dig, hvordan og hvornår og så videre, du skal afslutte dine relationer. Jeg siger bare, at det er en overvejelse.
Øvelse gør mester – også omkring kommunikation
Det sidste punkt, i forhold til det her med kommunikation, det er: Øv dig!
Og det lyder måske lidt underligt. Men hør engang, hvis du skal lave en præsentation til en kunde, hvis du skal holde foredrag eller et oplæg på dit job. Hvis du skal lave en fremlæggelse i skolen, på studiet, hvor du nu er henne. Hvis du skal holde tale til en konfirmation. Alle de her tidspunkter, jamen, der vil vi jo øve os. Det håber jeg i hvert fald. De fleste af os vil øve os på at finde ud af, hvordan får jeg sagt det her.
Fordi det er det, der sker, er, at når du går rundt hjemme i stuen og begynder at sige de ting, der er svære? Så har du måske lyst til at sige “Jeg kan ikke arbejde med, når du gør på den måde”. Ja, det er sådan, det lyder og inde i hovedet. Og hvis ikke vi har øvet os, så kan det være, at du går op til chefen, og så siger du “Jeg har altså rigtig svært ved at have med at gøre, når du går sådan”.
Og jeg siger det ikke, får at karikere eller gøre grin med nogen. Jeg siger det, fordi det er det, der er virkeligheden. Men hvis vi har gået hjemme i stuen og øvet os i at være kongruente, hvis vi har øvet os i at formulere. Hvis vi har sagt de sætninger mange gange nogle gange, på forhånd, jamen så har vi lige pludselig lært os selv at gøre det.
Det er så vigtigt, at hvis vi har noget, der virkelig betyder noget for os, og som jeg siger i alle mulige andre sammenhænge, vil vi træne det. Vi vil øve det. Den professionelle fodboldspiller. Han øver sig i at sparke til bolden hver eneste dag. Sådan, at når han er ekstremt presset, så kan han også ramme den rigtigt.
Og hvis du skal have en svær kommunikation, så vil du sandsynligvis i et eller andet omfang være presset, og det er dér, vores evner bliver afprøvet allermest. Og hvis vi ikke har trænet, hvis vi ikke har øvet os, så bliver det så nemt at gå ind til denne dialog og når vi får sagt tingene, så får vi det sagt forkert. Og når vi kommer derfra, så har vi den her følelse af at “Ejj mand, det var ikke det, jeg ville. Det var det her, jeg ville have sagt. Det var sådan, jeg ville have gjort. Det var det udtryk, der skulle været, og nu bliver det det her i stedet for”. Det kommer med træning.
Så en masse snak om kommunikation, og vi kan godt tale om, hvordan vi skulle få alle mulige andre mennesker til at lytte. Det kan vi ikke styre, men vi kan styre, hvordan vi selv kommunikerer.
Så hvis du har områder, hvis du har relationer, hvis du har kommunikation, der er svær, så kan det være, du skal se denne her igen og tage nogle noter. Hvis du ikke allerede har gjort det, fordi jeg garanterer dig for disse strategier, disse tanker, vi kan gøre om os selv – den forberedelse, vi gør. Det virker, og jeg håber, at du vil gå ud og bruge det.
Hvis det her er noget, der giver mening for dig, så kommenter, skriv til mig, hvilken kommunikationer bøvler du med? Hvad gør det her af forskel for dig? Hvis du har gjort noget og brugt noget af det her, fået det til at gøre en forskel, fået det til at du, så skriv det. Jeg vil gerne læse det.
Indtil da, god fornøjelse med det og hav det rigtig godt
