Opsummering
Optimisme handler jo langt hen ad vejen om, at vi er i stand til at tro på et positivt resultat – uanset, hvordan omstændighederne måtte se ud
Vi kender nok alle til at optimismen blegner. Men hvorfor gør det det – og hvordan genfinder vi det optimistiske livssyn
Nogle gange bliver optimisme forvekslet med ligegyldighed. På den måde, at hvis vi stikker hovedet i busken og lader som ingenting – så føler vi måske ikke ubehaget her og nu og virker måske optimistiske fordi vi ikke bliver tynget af omstændigheder eller udsigter. Men det er ikke optimisme at gøre sådan – det er bare at være lalleglad eller ligeglad.
Pessimismen er som modsætning til optimisme ofte et værn imod skuffelse. Hvis vi er pessimister, undlader vi at håbe for meget, undlader at forvente for meget – i det hele taget sænker vi forventningerne til os selv og til vores liv. Det skaber måske nok mindre skuffelse og følelse af ikke at kunne præstere – men til gengæld lægger det også en dyne og en begrænsning over hele vores liv. Så gevinsten ved pessimisme er overfladisk og kortvarig.
Optimisme kan virke langt væk, hvis vi ikke er vant til at opleve det. Men det er også vigtigt at vide, at optimisme ikke er en terapeutisk disciplin, som vi behøver at gøre alt muligt arbejde for at opleve. Det er nærmere en egenskab, som vi blot skal være lidt mere opmærksomme på.
For at genfinde optimismen, kan vi starte med at visualisere de positive resultater, vi ønsker os. Dels fordi visualiseringen kan medvirke til at gøre dem til virkelighed. Men i denne sammenhæng endnu mere fordi visualisering vil hjælpe med at vænne vores underbevidsthed til at se imod det positiv og optimistiske. Og derved gøre optimismen til en mere grundlæggende del af vores verdensanskuelse
Endelig kan vi med fordel se optimisme som et valg. Det er måske ikke et valg, vi er så vant til – men dybest set, kan vi langt hen ad vejen beslutte os for at være optimister. Det kan kræve træning og tilvænning – men når alt kommer til alt, er det en egenskab, som vi alle kan træne og opøve – hvis vi beslutter os.
Så alt i alt er optimisme en rigtig vigtig faktor, hvis vi gerne vil føle os godt tilpas og have et positivt livssyn. Og det er en egenskab, som vi alle har indenfor rækkevidde.
Læs hele teksten fra videoen her:
Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre
Hej. Jakob bøge her.
Jeg vil tale om optimisme, og jeg tror, de fleste af os kender dette her menneske, som bare er ukuelig optimist. Og som nærmest uanset hvordan omstændighederne ser ud, eller hvad der foregår, eller hvor umuligt et eller andet kan se ud, så tror de på, at de kan gøre noget med det, og at tingene rent faktisk kan ende med at lykkes for dem.
Og nogle gange er der nogen, der kan synes, de er super irriterende, fordi de mangler realitetssans. Eller hvad det nu er, man siger – men det er tit i den retning. Men de er også enormt smittende, og de er faktisk super inspirerende, disse mennesker, som tror på, at selvfølgelig kan de bevæge det her.
Og jamen, jeg har det sådan, at bare det, jeg skulle tale om optimisme – om det her emne – jamen, det gør mig jo helt glad, fordi der er en enormt fed energi i det. Men optimisme. Hvad er det for noget? For mig at se er det et positivt livssyn, faktisk dette syn på livet eller på en situation, men måske på hele livet om, at vi tror på, at tingene kan lykkes. Vi tror på, at ting kan lade sig gøre. Vi tror på, at resultatet af en situation eller en periode, eller hvad det nu kan være, rent faktisk bliver gunstigt og bliver godt for os og for alle mulige andre. Vi er positive optimister og tror på, at tingene kan kan blive godt.
Gode grunde til at være optimist
Og der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor at det er en god ide at være optimist. Dels så kan man jo faktisk se, at mennesker med et positivt optimistisk livssyn, jamen ultimativt, så lever de faktisk længere end mennesker, som er negative og pessimistiske. Men vejen hen til vores resultater eller vejen igennem livet er unægtelig meget sjovere og bedre og føles mere levende på en god måde, hvis vi tror på, at ting kan lade sig gøre. Og nogle gange kan det måske godt virke lidt naivt eller et eller andet. Men denne helt dybtfølte tro på, en overbevisning om, at “Hey, det her, det skal nok blive godt”. Den form for optimisme, den får os til at føle os super meget bedre tilpas i virkeligheden i vores liv og i vores hverdag.
Ligeglad er ikke optimistisk
Det her med at stikke hovedet i busken og lade som om problemerne ikke er der. Bare sådan la la la la la – det er jo ikke optimisme. Det er jo bare en flugt, fordi det føles bedre. Optimisme for mig er, at vi ser på tingene, som de er, og så have troen på, at vi kan gøre dem bedre, og at vi kan præge det i den retning, vi gerne vil. Optimisme er ikke at være ignorant eller ligeglad eller lade som ingenting. Optimismen er at tro på, at ting kan lade sig gøre, og at det kan blive godt.
Hvorfor opstår pessimisme
Og når jeg taler om optimisme, så er jeg nok også nødt til lige at vende pessimismen en lille bitte smule. Og et eller andet sted, så pessimismen beskytter os. Den beskytter også imod skuffelse og imod følelsen af, at vi ikke kan. Denne skuffelse ved, at vi har sat ind på et eller andet projekt, og det ikke er blevet, eller det ikke endte på den måde, vi gerne ville. Det kan vi allesammen godt blive skuffet over, og hvis vi har tilpas meget ubehag ved at føle den fornemmelse eller den skuffelse, så er det meget nemmere at være pessimistisk et eller andet sted.
Og tit så er det jo noget, der er tillært af “livets hårde skole”. At jeg har prøvet alt, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, og at jeg gjorde alle de her ting, og jeg reagerede. Men det blev stadig ikke, som jeg gerne vil have det, så derfor så tror jeg ikke på, at der er nogen begrundelse for at være optimistisk mere. Men det er jo en tillært ting.
Børn er fødte optimister
Hvis vi prøver at se på det lille barn, hvis du har børn. Så når vi ser dem være ikke særlig store, jamen så begynder de at rejse sig op, de begynder at gå, og de falder, og de falder på numsen, og de falder og de slår deres hoved, og det gør ondt. Men uanset hvor meget de har slået sig, uanset hvor meget de har grædt, så når der er gået nogle få minutter. Jamen, så prøver barnet gud hjælpe mig, at rejse op og gå igen. Og på et eller andet tidspunkt, så lykkes det.
Jeg ved godt, der er noget evolution i det, så der er også noget instinkt i at komme op og gå. Det er ikke kun et valg om at være optimistisk, men man kan faktisk se, at de børn, der bliver støttet i, at de gør det godt, og de børn, der bliver hjulpet på vej i deres optimisme. De kommer faktisk hurtigere hen til de resultater, de gerne vil. Så det er ikke kun instinkt, der lærer os at gå.
Men det her med at fra starten af livet tror vi på, at det kan lade sig gøre. Vi tror på, at vi kan rejse os. Vi tror på, at vi kan køre på den cykel, selvom vi vælter og slår os og får hudafskrabninger. Vi har optimismen i behold, og ja, den kan måske virke lidt barnlig, men nogle gange efterhånden som vi har prøvet ting – vi har prøvet at reparere det parforhold. Det virkede ikke. Vi har prøvet at gøre det bedste på vores arbejde, og vi blev måske sagt op, eller virksomheden gik konkurs.
På et eller andet tidspunkt – Ikke alle, Langtfra alle, heldigvis – men så kan denne pessimisme komme snigende, hvor vi sådan “ved du hvad? Det er heller ikke så vigtigt. Og det betyder heller ikke så meget for mig”. Hvis du nogensinde har hørt dig selv sige noget i den retning. Så hav overvejelse om, om det i virkeligheden er sandheden, eller om det er en form for panser, som prøver at beskytte imod skuffelse eller følelsen af ikke at have præsteret godt nok, eller hvad det kan være.
Vi har aldrig prøvet ALT
For optimismen bor i os, og når vi siger, vi har prøvet alt. Så har vi aldrig prøvet alt. Vi har sjældent prøvet alt. Der er altid skridt mere, vi kunne prøve, der er altid en anden ting. Når “min teenager vil aldrig lytte til mig. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få ham eller hende til at høre efter”. Nej, du har jo ikke prøvet alt, for hvis du havde prøvet alt, så havde du få dem til rent faktisk at kommunikere med dig. Det er et postulat, men det tror jeg på.
Så der ligger jo også en selvopfyldende profeti, hvis vi vil bruge det ord – om pessimismen, nemlig det her med, at hvis vi for eksempel forestiller os at søge et job og har det sådan “Arhh, det går nok ikke. Eller. Jeg er nok heller ikke helt kvalificeret. Eller der er nok en anden”. Eller vi er allerede begyndt at tale os selv ned til, at det nok ikke rigtig lykkes.
Vi begynder at tage forskud på skuffelsen, eller vi begynder at sætte os i en tilstand, hvor at hvis ikke vi får det, så bliver vi ikke lige så skuffede. Men det betyder jo også, at vi går ikke ind i projektet med 100 procent eller 120 procent. Vi holder igen.
Lige som hvis det menneske, vi har forelsket os i og vi virkelig, virkelig gerne vil denne her person. Men det gør også ondt, hvis vi bliver afvist. Og det gør ondt. Men hvis vi holder os tilbage, fordi vi ikke kan styre eller ikke bryder os om at komme derhen, så giver vi heller ikke os selv fuldt ud. Så er der noget i os, der er holdt tilbage, så er vi ikke vores fulde udtryk, hvis nu vi kan kalde det på den måde. Så det her, med når vi begynder at veksle optimisme til pessimisme, så er der også en grad af selvopfyldende profeti i det.
Hvordan styrker vi optimismen
Men nu har jeg talt nok om pessimisme for sådan lige at komme tilbage på optimismesporet. Hvad gør vi rent faktisk for at styrke optimismen? Når den er der, så er det jo nemt og fedt at have, og jeg tror på, at alting kan lade sig gøre. Men når den ikke er der, hvad gør vi så for at styrke den?
Visualisering er nøglen
Noget af det, vi kan gøre, det er, at hvis du står i en situation for eksempel i dit liv, som selvfølgelig ligesom alle situationer, kan ende på alle mulige forskellige måder. Men det her med at se det lyse udfald. Se det udfald, du i virkeligheden gerne vil have og begynde at visualisere det. Og det er ikke nødvendigvis visualisering med det mål, at ved at visualisere det, så får vi det til at ske nødvendigvis. Fordi der er mange ting, der afgør, om en situation ender, som vi gerne vil have det.
Men ved at visualisere det positive resultat eller udbytte, eller hvad vi vil kalde det, så begynder vi faktisk at træne vores hjerne. Vi begynder at træne vores underbevidsthed, hvor sind i at “det er den her måde, jeg vil have dig til at tænke på”. Vi bruger vores bevidsthed til at fortælle vores underbevidsthed, hvordan den skal anskue verden. Så visualiseringen er ikke kun et spørgsmål om at manifestere eller få til at blive til virkelighed. Det kan det også være. Men lige i denne her sammenhæng, der er resultatet faktisk ikke nødvendigvis det vigtigste i det, jeg taler om. Det vigtigste er at lære os selv, hvordan vi vil have os til at tænke.
Jo, jeg tror nok, at det gav mening i den måde, fik jeg sagt på. Men at vi med vores bevidsthed fortæller de dybere lag i vores underbevidsthed: “Hvordan vil jeg have dig til at opfatte verden? Hvad er det, jeg vil have dig til og at gøre” dybest set og ved at visualisere igen og igen og se for os – Det positive resultat eller det gunstige resultat, så lærer vi faktisk vores underbevidsthed, at når den en anden gang ser på en problemsituation eller en udfordring, så vil den være i højere grad tilbøjelig til faktisk at vælge at tro på det gode resultat. Så det vil sige, vi nærer optimismen. Vi vander optimismen. Vi giver den gødning om man så må sige. Så det er det, der er målet med visualiseringen.
Visualisering behøver ikke at være visuel
Og bare sådan lige en lille note omkring visualisering – for de mennesker, der er super visuelle, kan det være enormt let at se de her maleriske billeder og film sekvenser for sig. Der er også nogle, der slet ikke kan det på den måde. Men det vigtigste i visualiseringen er faktisk det, at vi søger følelsen, at vi søger fornemmelsen. Hvis du har billeder på, så er det fint. Men det vigtige er i virkeligheden det her med, at vi tænker på det resultat, vi godt kunne tænke os, og at vi nærer følelsen af, “Årh ja, det føles godt at komme derhen”, for det er i virkeligheden mere den følelsesmæssige intensitet, som skaber forbindelsen i vores underbevidsthed, end det nødvendigvis er billederne. Hvis du er visuel, så kommer billederne af sig selv. Men hvis du ikke er, så er det bare vigtigt, at du ved, at vi kan sagtens visualisere uden at være visuel. Nok om visualisering.
Optimisme er også et bevidst valg
Det næste skridt, vi kan godt er at ultimativt så optimisme – jamen, det er faktisk et valg. Det er faktisk et valg, vi gør, at når vi ser på en situation, eller når vi ser på, hvad det nu kan være i livet, som ikke er på den måde, vi godt kunne tænke os, eller hvor der er skillevej, så det kan gå i forskellige retninger, som jeg snakkede om, så er det faktisk et valg. Hvad er det, vi vil give mest energi? Og hvis vi hele tiden oplever, at vores tanker ryger i retning af det, vi ikke ønsker os, eller det negative udfald og jeg tænker, at du kender det, jeg gør i hvert fald.
Men jeg har virkelig prøvet at øve og træne mig selv i at se i en anden retning. Så når vi oplever, at nu flyder tankerne i retning af det, vi ikke ønsker. Så simpelthen gribe den. Stop det. Tvinge os selv i den retning, vi gerne vil. Det kan godt være, at du siger “Jakob, vi kan da ikke tvinge tankerne”. Jo vi kan så. Vi kan ikke kontrollere alle vores tanker. Vi kan ikke kontrollere dem allesammen hele tiden, fordi der er tanker hele tiden, der popper op om alle mulige forskellige ting, så det er ikke det, det handler om.
Men når vi står i en situation, og vores tanker begynder, som jeg siger, og flyde i en retning, som vi ikke vil have, så er vi nødt til at stoppe dem. Nogle gange kan vi være nødt til at rejse os op og hoppe. Eller hvis vi er for os selv, vi kan begynde at lave en underlig dans, eller vi kan gøre et eller andet med kroppen, som forstyrrer den tilstand. Fordi så afbryder det tankerækken. Og så kan vi spore den i en anden retning. Hvis vi sidder helt stille, og vi kommer til at tænke det, vi ikke bryder os om, så kan det være enormt svært, at vi kun med tankens kraft sidder helt stille og prøver at tænke tankerne i en anden retning. Det er tit meget nemmere at bruge kroppen. I Det øjeblik, vi begynder at bevæge kroppen, så begynder der at ske noget andet. Vi begynder også, biokemien i kroppen forandrer sig i hele vores organisme. Så på den måde kan vi også begynde at tænke andre tanker.
Men hele den grundlæggende accept af, at optimisme er for langt de fleste af os et valg. Jeg forstår godt, hvis du er blevet ramt af livet, og det har gjort ondt flere gange, at det måske ikke nødvendigvis er verdens nemmeste valg. Helt fair. Det tror jeg, vi allesammen forstår. Men det ændrer ikke ved det faktum, at det faktisk er et valg. Så hvis du oplever, at du i hele livet eller i nogle områder af livet har denne tendens til at have den mere pessimistiske hat på eller har svært ved at bevare optimismen, så er det langt hen ad vejen en træningssag.
Jeg håber virkelig, at det er noget, som du vil prøve at begynde at arbejde med, hvis du oplever de her ting, fordi optimismen er sindssygt livfuld og glædesskabende og tilfredshedsskabende i hele vores liv.
Så hvis du kan bruge det her til noget, hvis det giver mening for dig – det håber jeg, det gør. Skriv endelig i kommentarerne eller skriv til mig, hvad det her betyder for dig, hvad du kan bruge det til. Hvilke situationer du kunne tænke dig at være mere optimistisk i, hvordan du arbejder med det?
Jeg vil rigtig gerne høre fra dig og indtil da så rigtig god fornøjelse med det
