Hvordan du kan give slip – på det, som har haft sin tid

Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take, de er uredigerede og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre

Rigtig ofte så vi mennesker, vi får holdt fast i ting, som faktisk ikke er gode for os. Det kan være, at de aldrig har været gode for os. Det kan også være, at vi har forandret os. Livet har forandret sig. Alle mulige ting er ændret, sådan at det der måske engang var godt, det er det ikke mere. Og det er selvfølgelig et problem i sig selv.

Hvad betyder det at give slip

Men det er også et problem, fordi når vi for eksempel er i et parforhold eller arbejdsforhold eller en venskabelig relation eller alle mulige ting – en omstændighed, som ikke rigtig nærer os, og hvor vi ikke rigtig bringer os selv på det niveau, vi kunne. Så nedtoner vi i virkeligheden også os selv, for en ting er jo, hvad vi får ud af det som sådan, men endnu vigtigere i virkeligheden er, at det, vi gerne vil stå for.

Det kommer vi ikke til at bringe. Vi kommer til at bringe os selv ind i den omstændighed som en skygge af os selv, muligvis som en kraftig skygge, men uden at vi bruger vores fulde potentiale. Og derfor kommer vi i virkeligheden til at nedtone os selv. Og hvis vi gør det i et område af vores liv – et større og et mere betydningsfuldt område som for eksempel vores arbejdsliv eller et parforhold eller et eller andet, jamen så smitter det af på hele resten.

Det vil sige i resten af vores relationer, der kommer vi ikke til at kunne bringe den entusiasme, som vi gerne vil. Vi kommer ikke til at have den passion for livet eller alle de forskellige ting, for hvis vi nedtoner det et sted, siger jamen det jo også bare mit arbejde 40 timer om ugen. Men tro mig, det smitter af på det menneske, vi er. Så derfor er det helt enormt vigtigt, at vi får set på det.

Vigtigt fordi når vi holder fast, dæmper vi drømme

Og det, som også sker, det er i virkeligheden, at når vi tillader os selv at nøjes, når vi slår os til tåls med noget, som egentlig ikke er så godt, og vi egentlig måske godt ved det, jamen, så lægger vi sådan et glasloft hen over hele resten af vores liv, fordi vi kan ikke spire helt vildt herovre og have det fuldstændig fantastisk, samtidig med at vi støder imod her. Det følges sådan nogenlunde niveaumæssigt ad. Fordi det kommer rigtig meget an på vores selvopfattelse. På oplevelsen af Hvad fortjener jeg egentlig? Hvad er jeg værd? Og hvis vi har dette store område af vores liv, hvor vi holder os nede, så kommer det automatisk til at smitte af på alle de andre.

Så det her med, at vi tillader os selv at give slip, at vi tillader os selv at lade noget passere. Det er afgørende for i virkeligheden, om vi kan begynde at bevæge vores liv videre, og det kan være, det er noget, der er i vores liv allerede. Som jeg siger – en relation. Et arbejde. Hvad det nu kan være, som vi har brug for, at lade fare og give slip på det.

Det kan også være, og det er typisk i en parforholds relation, hvor der et menneske, som ikke er i vores liv mere. Det der med også at give slip på vedkommende. Det er ikke det, jeg kommer til at tale så meget om her lige. Men principperne er de samme. Alle de principper, jeg kommer til at gennemgå om lidt for, hvad du kan gøre for rent faktisk at få sat toget på skinner, der fører fremad eller opad. Eller hvor du nu vil hen.

Det gælder også i forhold til de gamle relationer og noget af det, der ligger i det. Det er faktisk at ofte så er det jo en angst, der holder fast i os. Ikke nødvendigvis en angst, som hvis vi møder en løve. Men det er noget i os, som på et eller andet plan er utryg eller nervøs. For hvad sker der, hvis jeg giver slip på det her? Og det kommer jeg meget mere ind på. Så noget af det, som vi kan starte med at se på, det er i virkeligheden vores tillid. Vores tillid til os selv, til at vi kan gå ud og skabe et bedre parforhold, til at vi kan gå ud og finde et andet job, som kan være mere tilfredsstillende, til at vi kan gøre bedre i de her forskellige områder, hvad det nu er for et område af dig, eller hvad det er for et område for dig.

Så tilliden til, at vi rent faktisk selv kan. Tilliden til livet. Tilliden til at: Ja, selvfølgelig kan det også bringe noget godt til mig. Og det kan godt være, du har en lang, lang historie om, at du har prøvet at have tillid, og livet levede ikke op til det. Det tror jeg, vi er mange, der har oplevet. Men prøv at have tillid til det alligevel. Fordi jo mere vi har det, jo mere hviler vi i, at tingene nok skal gå.

Jeg ved, du kender det her med, at hvis vi sådan helt manisk jagter et eller andet, det kan være, at du for eksempel har været ledig og ikke har noget arbejde. Og når du så virkelig har brug for, at nu skal det arbejde komme, så bliver det sådan lidt panisk eller fra et lidt jagtende sted indeni. Det samme hvis vi gerne vil have en kæreste eller et eller andet, og vi kommer fra det sted, så bliver det sindssygt svært. Så det er også det, at tilliden kan neutralisere lidt af den der panikagtige stemning. Så prøv at arbejde med den side i hvert fald.

Hvorfor holder du fast

Og noget, der også er rigtig vigtigt, er at finde ud af, hvorfor holder vi fast? Hvorfor holder vi fast i denne her omstændighed i vores liv? Hvorfor bliver du ved med at holde fast i det menneske fra tidligere dit liv? Hvad er det i os, der gør det? Der er så grundlæggende set, som jeg ser det, to lag.

Overbevisninger

Det ene er vores overbevisninger, det vil sige de tanker, vi gør om os selv, de tanker, vi gør om den omstændighed, de tanker, vi gør om livet i det hele taget. Det er ikke nødvendigvis bevidste tanker, men det er tit sådan noget, der går i retning af at. Men jeg kommer aldrig til at finde et menneske, som vil holde af mig på samme måde. Jeg kommer aldrig til at mærke den kærlighed i mig selv, som jeg gjorde sammen med den person. Jeg kommer aldrig til at finde et arbejde, som er lige så meningsfuldt som det derovre.

Så de her tanker om, at det ikke kan blive bedre, får os til at klynge os fast til, at vi må holde fast i det her. Jeg ved godt, det ikke er så godt, men jeg tror ikke på, at det kan blive bedre. Jeg tror ikke på, at der er noget bedre til mig derude. Og det er ikke kun spørgsmål om tillid. Det er også et spørgsmål om, hvad er vores indre dialog?

Det er ikke nødvendigvis verdens nemmeste, bare sådan lige at afkode, men prøv at spørge dig selv. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad tænker jeg egentlig om det her? Jeg tænker, at jeg ikke vil give slip på det her. Ja, hvad tænker du mere? Men tænker, at jeg bliver urolig ved tanken, om ikke at være på den arbejdsplads. Nå, okay, hvad tænker du mere? Jamen, jeg tænker faktisk, at den anerkendelse, jeg får. Den er jeg ikke sikker på, jeg nogensinde får igen. Okay, så begynder du at komme ned til de lag, hvor du virkelig begynder at finde ud af. Hvad er det, der holder fast og hvis der er noget, der holder fast? Så er der også overbevisninger, der holder fast.

Følelsesmæssige sår

Og/eller så kan der også være det, som jeg kalder følelsesmæssige sår. Det er måske sådan lidt ubehagelig udtrykt, men det, det dækker over, er, at. Lad os sige, at vi har haft en eller anden følelse af at være forkert, at jeg skulle lægge bånd på mig selv. Jeg er jo for højt råbende. Eller jamen, jeg er også sådan mere introvert eller stille. Eller hvad det kan være.

Så har vi mødt en kæreste sige, som syntes, at den del af os var mega fed, så der hvor vi altid har følt, at vi var utilstrækkelige eller forkerte eller ikke kunne elske eller ikke var alle mulige ting. At vi havde de der sår med os, hvor vores selvtillid og vores selvværd ikke er blevet bygget op fra starten af livet. Måske så har vi haft det her menneske i vores liv, som har holdt om det, og som har anerkendt os for alt det, som vi syntes var svært. Og lige pludselig så tror vi, at vi kun kan være hele sammen med det ene menneske, sammen med den ene person.

Jeg ved ikke, om du kender det. Jeg kender det, og det kan gøre sådan et brud uendelig smertefuldt, fordi det var det eneste menneske, hvor vi nogensinde har oplevet, at vi var rigtige.

Der hvor vi ellers har følt os så forkerte. Eller det eneste menneske, hvor vi tror, at vi kunne åbne vores hjerte fuldstændigt. Det eneste menneske, som vi troede at stole på, eller som vi turde stole på, fordi jeg har aldrig kunnet stole på nogen før, hvad det nu kan være.

Disse historier kommer i et uendeligt antal variationer, men princippet er det samme, at noget af det, der virkelig får os til at holde fast. Det kan også være en relation, som du burde afslutte nu, fordi den er afsluttet, fordi den er overstået, fordi den er slut. Men der er ikke rigtig nogen, der tager skridtet til at komme videre. Så er der noget i vores overbevisninger og/eller vores sådan følelsesmæssige sår, som fastholder os i det.

Derfor kan der sagtens være kærlighed, og der kan være sorg over at miste noget,  som vi har været glade for og sat stor pris på. Men det er jo slet ikke. Det er slet ikke det. Det kan der sagtens være. Men når vi bliver ved med over tid at holde fast i noget, som i virkeligheden ikke er godt for os, eller som bare ikke er mere, så ligger der noget i de her lag.

Noget af det, du kan gøre. Jeg har sådan tre mere eller mindre konkrete ting, du kan gøre.

Ritualer til at give slip

En, som faktisk er rigtig, rigtig stærk. Det er at lave nogle frigørelsens ritualer.

Det kan være visualiseringer, hvor du frigiver de bånd. Jeg har visualiseret det som nogle gyldne tråde, der var imellem mig af et andet menneske, at jeg frigjorde dem fra mig. Lod dem falde. Frigjorde dem fra det andet menneske. Lod dem falde sådan, at det ubevidste bånd, og det skulle jeg gøre igen og igen og igen.

Og jeg skulle også hele de andre sår, og jeg skulle også arbejde med mine overbevisninger. Men en måde at få skabt lidt frihed inden alt det her arbejde kan være slut, for det kan godt tage tid. Det er ikke nødvendigvis verdens nemmeste at begynde at hele os selv indefra og begynde at ændre vores overbevisninger. Så det har med at have de her ritualer, hvor vi visualiserer på den måde.

Noget, der er meget brugt. Det er, at du kan sætte dig ned og skrive de følelser, du har haft. Skriver om hele det her, folde det pænt sammen og brænde det simpelthen. Lave et bål i en bålskål eller ude i skoven, eller hvad du har af muligheder og brænde det. Ikke for at brænde mennesket.

Jeg var på en gang på et kursus med – der var en kvinde, og vi skulle. Vi skulle lave det her med, at vi skulle brænde. Og så. Og så skulle vi spørge hinanden om Hvad havde du brændt? Jeg har brændt min mor, sagde hun og det forstod vi allesammen godt, fordi der havde været nogle trælse ting omkring den der mor. Men det er ikke, fordi du skal brænde mennesket.

Det er ikke, fordi du skal ønske noget dårligt for den person, men simpelthen for at det er med til at frigøre, sid og kig på røgen af det der, der stiger op, og at det er dit bånd til denne situation, til denne her omstændighed, som får lov til at fordampe ud i det blå. Nu sagde jeg det her med at skrive og brænde det.

Du kan også bare skrive. Noget, der virkelig er kraftfuldt for vores sind, hvis vi kalder sådan. Jamen, det er at skrive om dine følelser. Skriv, hvad du føler. Få det ud af dig. Få talt om det. Det er jo selvfølgelig ikke så meget et ritual, men det kan godt være et ritual hver aften, for eksempel bare lige at give dig et par minutter til at skrive. Hvordan har jeg haft det med det her? Fordi når vi får det ud af os på den måde, så begynder jeg at skabe noget mere plads.

Vær taknemmelig for det, der er eller var

Det næste, som er i virkeligheden sådan et ret vigtigt punkt, er, at vi møder denne omstændighed med taknemmelighed. Og jeg ved, at hvis du har været i et rigtig slidsomt parforhold, så kan det være rigtig, rigtig svært at være taknemlig over for den partner, som bare har været et eller andet. Det kan være, der har været folk, der gjort dig fortræd. Du er jo ikke fordi jeg siger, at vi skal være taknemmelige over for mennesker, som har gjort dumme eller onde ting ved os.

Men find noget i det, du kan være taknemlig for. Det, at nu har du flyttet dig selv. Det at du har mærket dine egne grænser. Det, at du rent faktisk mødte et menneske, der fik dig til at åbne dit hjerte fuldstændig betingelsesløst. Hvad det nu kan være. Taknemmeligheden over, at du har haft det her arbejde, som har hjulpet dig med at udvikle dig, som har sat lys på de sider, hvor du var rigtig stærk, og som har givet dig selvtillid i det. Alle de her ting.

Og nogle gange kan det virke søgt at finde taknemmelighed. Men prøv at virkelig lede efter det. Fordi i taknemmeligheden – der bygger vi en indre styrke op, og vi bygger også en tillid og en tro på, at vi kan, og at livet nok skal blive godt igen. Det er bare et meget, meget nemmere sted at give slip på noget, hvis vi er taknemmelige, end hvis vi er super sorgfulde, eller hvis vi sidder bærer nag.

Så prøv at arbejde med den, og jeg ved godt, at den kan være irriterende at høre på, fordi jeg er ikke taknemlig over noget som helst fra den idiot. Nej, det er helt fair. Det er slet ikke det, jeg siger, at du skal være. Men find noget i processen eller i forløbet. Om ikke andet din egen evne til at sige Nu er det nok. Vær taknemmelig for, at du har den kraft. Find noget, som du kan lægge ned i den der taknemmeligheds skål. Fordi det vil hjælpe dig.

Slip fra et kærligt sted

Det sidste, jeg vil tale om, er Prøv at lade frigørelsen komme fra et frit sted indeni. Jeg har så tit mødt mennesker, som er spændt og siger jeg ville sådan ønske. Jeg vil bare så gerne give slip på det der. Det er bar sådan. Ja. Men alt signalerer fastholdelse. Alting spænder, brynene krymper, kæberne spænder, maven spænder, alting holder, balderne klemmer sig sammen.

Der er ikke noget som helst frit i det menneske, der ser sådan ud. Det er ikke alle, der ser helt ud, som jeg lige gør her. Men, men fornemmelsen af, at når vi er et sted, hvor vi kæmper, når vi er et sted, hvor vi er vrede, hvor vi et sted. Alle de her ting, de holder jo. Og det er et super svært sted at give slip fra, når alting holder. Så ud over taknemmeligheden. Prøv virkelig at find et kærligt sted. Og igen – det behøver ikke være kærlighed til et andet menneske, men hvis du kan det, tillad dig selv at elske denne person. Og sætte relationen fri alligevel.

Tillad dig selv at anerkende, at det her arbejde, jeg forgudede. Jeg syntes, det var mega fedt. Jeg er ked af det, at jeg ikke er der mere. Eller at det ikke er en mulighed. Jeg er nødt til at bevæge mig videre. Eller livet har taget dig og bevæget dig videre. Hvordan det nu er opstået. Men prøv at finde det fra det frie, fra det varme, fra det kærlige sted indeni.

Fordi på den måde. Dels så er det meget nemmere at sætte dig fri, men du undgår også, at du bliver et mindre menneske under vejs, som går sådan her for at kunne bevæge dig ud af et eller andet. Mærk smerten, mærk sorgen, mærk savnet, tillad det at være der, men bliv i kærligheden, hold dit hjerte åbent og giv slip derfra.

Det var lidt om, hvordan vi kan give os selv plads til at slippe fri for noget, som vi holder fast på. Igen det er ikke nødvendigvis verdens nemmeste. Det er ikke nødvendigvis noget, der sker fra den ene dag til den anden. Men de her små ting, som jeg har stået og talt over, om, det er dem, der gør, at vi holder i den ene eller den anden afskygning. Så hvis du oplever, at der er noget fra gammel tid, som du holder fast i – en relation – et eller andet, som bliver ved med at fylde, gør nogle af disse ting.

Hvis du har en omstændighed i dit liv, som helt ærligt trænger til at gøres en ende på eller laves om på en eller anden måde. Så prøv at identificere: Hvad er det, der gør, at det skridt er så nemt, eller det er så svært at få taget. Fordi alt det her. Det hjælper frem i retning mod, at du kan gå ud og begynde at leve det liv, som det liv, du gerne vil, og som det menneske, du gerne vil være i det.