Det er sååå vigtigt at sige nej – og nogle gange svært

Hej, Jakob Bøge.

I dag vil jeg tale om det her med at sige nej. Eller som nogle mennesker også formulerer det, at sætte vores grænser. Det er et kæmpestort område, som faktisk fylder rigtig meget for rigtig mange mennesker, og det, der ligger i det, er, at når vi ikke kan finde ud af at sige nej til ting, som ikke er rigtige for os, så har det en kæmpestor pris for os.

Vi får involveret os i alt muligt, som dybest set ikke er det rigtige for os, som vi måske ikke rigtig er interesserede i, som faktisk ikke rigtig gavner det, vi godt kunne tænke os at gavne. Og det koster os. Det koster på vores energi, og det koster faktisk også på vores integritet. Det er sådan lidt et et stort ord at tage med.

Men når vi gang på gang går på kompromis med os selv, og vi går ind og begynder at sige ja til ting eller gøre ting eller aktiviteter, eller vi siger ja til opgaver på arbejde, som faktisk ikke er vores ansvar, eller som vi faktisk ikke har lyst til. Eller som i virkeligheden ikke er den vej, vi gerne vil gå med vores liv og bruge vores tid og vores energi på, så koster det også på vores integritet.

Så det er super, super vigtigt, at vi er opmærksomme på det her med, hvad vi i virkeligheden siger ja til, og hvad vi siger nej til. Og jeg har sådan et par pointer med omkring. Hvad er det, der gør det svært? Hvad kan vi gøre i virkeligheden for at være opmærksomme på det og for at i virkeligheden blive bedre til at tage de ting ind, vi gerne vil have, og til at lade være med at tage de ting inde i vores liv, som vi ikke så gerne vil have.

Angsten for at miste noget

Og det første punkt, som er lidt stort, og som jeg har brudt en lille smule ned her, er, at vi kan være rigtig bange for konsekvensen ved at sige nej, at vi mister noget, og noget af det, der sker, er, at hvis vi fx har et arbejde, eller vi har en parforholds relation eller en forbindelse til et andet menneske. En venskabelig relation, som faktisk ikke rigtig fungerer, som vi godt kan mærke, og som vi godt ved: Det her, det dur ikke for mig. Jeg har ikke mig selv med i det. Det er ikke den retning, jeg gerne vil. Så kan det stadigvæk være enormt svært for os faktisk at sætte den der fod ned og få det afbrudt.

For nogle er det nemt på arbejdet, men svært i det private, og for nogle er det altså, det er forskelligt, hvor henne vi har udfordringer med. Nogle mennesker har udfordringer med det i alle vegne, mere eller mindre. Men det her med at meget ofte, så er det mere klart for os, hvad vi mister, end hvad vi opnår, end hvad vi får ud af det. Og hvis vores fokus det er meget på, at jeg kommer til at miste den indkomst, jeg kommer til at miste det her menneske, som jeg jo et eller andet sted også holder af.

Jeg kommer til at miste denne her følelse, af at være nået, af at gøre noget, af at bidrage med noget.

Så bliver det svært for os, fordi ofte gevinsten ved at træffe et valg, ved at sige nej, den er lidt mindre håndgribelig. Det er mere sådan, at herovre, der har jeg alle de her ting, som jeg mister eller går glip af og herovre. Der har jeg, ja hvad har jeg egentlig der? Det bliver mere udefinerbart, men det vi skal prøve at huske på, det er at meget, meget ofte.

Når vi følger vores hjerte og gør det rigtige, så åbner der sig nogle andre døre for os.

Men dem kan vi ikke nødvendigvis se, fordi de har ikke nødvendigvis åbnet, når vi står og begynder at sige nej til det herovre. Så derfor skal vi være meget opmærksomme på vores fokus omkring det her med at sige nej. Om det er på det, vi mister eller går glip af eller siger fra versus sådan lidt mere uhåndgribelige størrelse.

Så jeg tror meget på, at vi begynder at male et billede af hvor kan dette her føre mig hen? Hvad skaber det af muligheder, sådan at vi stimulerer vores fremadrettede blik, det fremadrettede fokus i stedet for kun at have fokus på det, som vi risikerer at miste.

Hvordan andre mennesker anskuer os

Noget andet, som kan fylde rigtig meget for os. Det er, at hvis nu jeg skaber denne her forandring. Hvis jeg siger nej til det, hvis jeg begynder at gøre det her. Hvis jeg for eksempel siger nej til karrieren og begynder at forfølge noget selvstændigt, eller jeg siger nej til det selvstændig og begynder at forfølge et lønmodtager job, eller hvad det kan være. Hvilken bevægelse vi nu kan forestille os at skabe i vores liv.

Noget af det, der kan fylde rigtig meget, er vores tanker om hvordan opfatter andre mennesker os? Og jeg ved godt at de fleste af os vil jo gerne have det sådan, at jamen det betyder ikke så meget for mig, fordi jeg er min egen herre, og jeg gør det, der er rigtigt for mig.

Men i rigtig mange tilfælde, der bliver vi også grebet af denne her flokdyrs mentalitet. Og hvis vi har svært ved at sige nej, sige Fra til et eller andet. Så kan det meget vel være en medspiller, at der er en vigtighed for os i, hvordan andre mennesker opfatter os. Og det er ikke forkert. Men det kan være en stor medspiller i, hvis vi har svært ved at få sagt nej, hvis vi har svært ved at få sagt fra, at få sat den grænse, at i virkeligheden vil vi gerne opleves måske som det her menneske, som er positivt, og som er jovialt, og som er glad, og som går med, og som altid er en holdspiller. Og alle de her ting. Hvor hvis vi lige pludselig tager det skridt, som vi egentlig kan mærke og ved er det rigtige, så kan det være, at vi risikerer, at menneskers opfattelse af os bliver en anden.

Så det er vi nødt til at håndtere. Det er vi nødt til at fokusere på at deale med og sige: Ja det er super svært for mig at sige nej og sige fra, fordi jeg virkelig er nervøs for eller måske endda er bange for hvad kommer andre mennesker til at tænke om mig? Det er en virkelighed, som rigtig mange mennesker bevæger sig i. Og jeg tror allesammen, vi kender det.

Har du nogensinde lært at sige nej

En lidt dybere, måske hvis vi kan sige det sådan psykologisk ting omkring det her mere at sige nej, det er, at rigtig, rigtig mange af os faktisk ikke har lært det igennem vores opvækst. Jeg er ikke til, at nu skal vi give vores forældre skylden og alt det der. Det er slet ikke det, det handler om. Det er bare en konstatering af noget, der foregår.

Forestil dig det her, at vi har det her lille barn, som bliver spurgt. Hej, vi skal i Tivoli i morgen, bliver det ikke sjovt? Og barnet har det sådan. Hmm, jeg vil hellere sidde hjemme og spise popcorn og se Disney sjov, fordi jeg orker det faktisk ikke. Jo kom nu. Det bliver skide sjovt. Okaaayyy. Tivolituren bliver sikkert sjovt.

Men hvad sker der i denne her sekvens, som jeg lige har prøvet at forestille her? Jamen, der sker jo det, at barnet faktisk godt ved, hvad barnet har lyst til. Men det bliver overtrumfet. Det sker rigtig, rigtig ofte.

Der kommer mad på tallerkenen, og så sidder det her barn og sorterer nogle af de her ting fra, fordi de ikke kan lide dem. Kom nu, du skal spise op. Eller det er sundt. Eller det bryder jeg mig ikke om – jo jo Kom nu, du skal lige prøve. Kom nu, du kan godt spise en mere Og det er ikke sagt i en manipulerende eller en gøren forkert eller nogen som helst negativ intention i de fleste tilfælde. Det er jo sagt, fordi vi gerne vil have den her unge til at spise de her grøntsager, fordi vi ved, at det er godt for dem.

Men det der sker, er, at barnet faktisk siger nej, og at forældrene overtrumfer det. Jeg siger jo jo, det kan du godt. Og hvad lærer vi? Vi lærer, at nejet ikke er gældende. Vi lærte nejet ikke er værdifuldt. Vi lærer, at vores egen mening, faktisk ikke nødvendigvis er så vigtig. Jeg ved godt, det er sat lidt på spidsen, men prøv at tænk efter en gang. Det er virkelighed. Så det er jo også noget med, at vi har jo det her mønster i os. Rigtig mange mennesker med, at vi har aldrig lært det. Og igen, det er ikke fordi vi skal bebrejde fortiden eller vores opvækst eller vores forældre eller alt det der trælse noget. Vi skal bare konstatere, hvad er det, der foregår? Så på den måde kan det være en virkelig øvelse at lære, når vi har fået noget helt andet med os igennem hele livet.

Så det var meget om det her med at med, og hvad er det, vi mister, og hvordan kan det være svært at have os selv med i det?

Vores indre afklaring gør det nemmere at sige nej

Noget af det, der også kan fylde det, er faktisk, at hvis vi har denne her tendens til at få sagt ja til ting som Njaah, det var egentlig ikke rigtig det, jeg gerne ville eller havde lyst til. Men okay, nu ligger den jo på mit bord? Jeg tænker, at du kender det, jeg gør. Jeg tænker, de fleste kender det.

Noget af det, der kan ligge i det, det er, at vi ikke rigtig har en klar vision, eller vi ikke har et klart billede af, hvad er det i virkeligheden, jeg gerne vil stå for? Hvad er det, jeg vil med min tid? Hvad er det, jeg gerne vil opnå med det her job? Hvor vil jeg gerne hen med denne her virksomhed, jeg har skabt. Det kan være alle mulige ting. Hvad vil jeg gerne med det her parforhold? I alle mulige områder gør det her sig gældende.

Men hvis vi ikke ved, hvad vores værdi hierarki er, hvad er vigtigst for mig? Jamen så kommer vi også meget nemt til at sige ja til ting, fordi vi ikke har den dér afklaring indeni. Kender du det, der kommer ind og spørger, om du vil have den her arbejdsopgave, hvor du er super god til det? Og vil du ikke nok tage den, og vi har brug for? Osv.

Og egentlig så har du det her billede af, jamen, det er her, jeg gerne vil hen. Men det er måske ikke så tydeligt, og lige pludselig så får du taget noget ind som fører i en anden retning, og som tager 4 timer, en dag, en uge, en måned, et år. Og så står du lige pludselig med noget, som faktisk ikke fører i den retning, du gerne ville og kan mærke den dér fornemmelse af, at det her er irriterende. Ja, men i virkeligheden, så kan noget af det ligge i det her med at billedet, Visionen var ikke klar og tydelig.

Værdi afklaringen om hvad der er vigtigst for mig. Den var ikke klar og tydelig, så det kan også være værd at undersøge. Hvad er det i virkeligheden, der er vigtigst for mig i livet? Og har jeg integriteten? Er det rent faktisk det, jeg lever efter? Eller går jeg hele tiden på kompromis med det? Så det er i hvert fald et område, som vi også kan undersøge og blive opmærksomme på.

Hav tillid til den indre stemme

En tredje ting det er tilliden til den indre stemme. Det her med, at jeg kan mærke, at jeg helst vil det her. Jeg vil ikke det der. Og så i virkeligheden have tilliden til, at når det er det jeg føler, når det er det, der er rigtigt for mig, så er det det, jeg gør.

Og en mand som jeg holder meget af og på nogle punkter også faktisk ser meget op til. Han havde en e-mail signatur, der hedder ”ægte mod er at gøre det, vi føler er rigtigt”. Det er bare en sætning, der stod med kursiv nederst i mailen, men der er virkelig noget rigtigt i det. Det her med, at jeg kan mærke, at det her, det er rigtigt. Derfor er det denne her handling, jeg gør. Derfor siger jeg ja til det her. Derfor siger jeg nej til det her.

Og meget ofte, så begynder vi at rationalisere og føle, at vi skal kunne begrunde det. Men hvorfor har jeg det sådan og kan jeg godt være bekendt? Og hvad nu, hvis folk spørger, og vi skaber alt det her postyr rundt om, hvor i virkeligheden den indre stemme den siger? Nej, Jakob, det herovre det vil du ikke. Okay stole på den og gå med den fornemmelse og sige tusind tak for tilbuddet eller for muligheden. Men det er ikke det rigtige for mig.

Og hvis folk begynder at spørge ind: Hvordan kan du sige det? Hvordan kan du sige, Du kan da ikke det, det er da en kæmpe mulighed? Der er alt det gode, der kan ske. Ja, men jeg kan mærke, at det er ikke det rigtige for mig. Så er den ikke så meget længere. Selv i vores verden, hvor vi rigtig gerne vil argumenter. Vi vil rigtig gerne have rationelle betragtninger, og vi vil gerne alle de ting.

Men følelsen er bare nej tak. Så tilliden til den indre stemme oplever jeg faktisk er rigtig, rigtig vigtig fordi meget ofte, så taler den til os, og vi ved i virkeligheden godt, hvad det er, vi gerne vil og ikke vil. Men så kommer der alt det andet støj og postyr ind over.

Giv dig tid til at overveje

En sidste lille ting. Det er bare en lille tip, at hvis du begynder at arbejde med at blive bedre til at sige nej eller sige fra, vælge til og fra. En måde at gøre det på er faktisk at beslutte os for ikke at træffe nogle beslutninger lige her og nu. Kender du det? Du møder én på gaden eller på arbejde eller i fitnesscentret Eller en eller anden ringer og siger, hey, der er det her. Har du ikke lyst til at tage med? Og så bagefter, så det har jeg faktisk ikke rigtig lyst til alligevel.

Så en måde at gøre det på er at beslutte med os selv. Jeg træffer ikke nogen beslutninger om den type af ting på stedet. Tak skal du have. Det lyder super interessant. Jeg skal lige hjem og finde ud af, hvordan jeg har det med det, eller om jeg kan den dag, eller hvordan vi nu vil forklare det. Sådan, at vi giver os selv tid til lige at mærke efter, sådan at vi bryder den automatiske vane om bare at sige ja, fordi nu er muligheden der.

Det kan faktisk være meget befriende, at vi sådan lige giver selv plads til at sige, hvordan har jeg det egentlig med det? Og det er meget nemmere at udskyde beslutningen en lille smule end først at sige ja og så skulle sige nej bagefter. Det kan vi blive nødt til, og det er heller ikke fordi, det er forkert at gøre. Men tanken om at give os selv pladsen til faktisk at reflektere over hvordan, passer det egentlig ind i det, jeg gerne vil i mit liv, hvordan jeg har det, så den kan du lige prøve at tage med dig.

Jeg har talt en masse om at sige nej. Jeg vil gerne bede om, at hvis du har nogle områder hvor dette spiller ind. Hvis der er nogen aha oplevelser, hvis du tænker noget om dig selv. Skriv lige i kommentarerne. Hvad betyder det her for dig? Hvad betyder dette område for dig? Er der noget af det, du går og bøvler med? Hvad tager du med dig ud fra denne her video? Jeg vil super gerne høre det – kommenter lige felterne herunder.

Og så håber jeg igen, at alt det, som jeg står og snakker om her, er brugbart. At det noget, du kan gå ud og omsætte i dit liv til at skabe mere værdi til at skabe mere glæde. Måske endda mere integritet, hvis vi skal bruge de helt store ord.

Så det var det nu, rigtig hyggeligt, du kiggede med.

 Tak for nu