Bedre Kommunikation ved at Lytte

Hej, Jakob Bøge her.

I dag vil jeg tale om kommunikation, nærmere bestemt dette her med at lytte, og grunden til at det er vigtigt, det er, at rigtig mange af os har prøvet det her med at fortælle noget, som betyder noget, eller som har en betydning for os, som er vigtigt. Og at det menneske, vi fortæller til, bare ikke rigtig er der. De lytter ikke til, hvordan vi i virkeligheden har det. De er ikke nærværende. De sidder måske og så nå ja, nej, det kender jeg også godt, og det er helt tydeligt, at de har tankerne et andet sted.

Det kan godt være, de selv har spurgt. Og så har vi siddet og fortalt og nogle gange, så kan vi komme ind i den dér, hvor vi faktisk måske ovenikøbet fortryder, at vi har delt det, vi har. Og jeg ved godt, at du og jeg sandsynligvis er dygtige til at lytte. Men der er tilsyneladende mange derude, der ikke er så derfor denne her film om det.

Og det er det her med at lytte. At vi kan allesammen godt høre, hvad der bliver sagt, og vi kan høre ordene og så videre osv. Men det er jo lidt ligesom en musiker, som er trænet, og som lytter til et stykke musik og kan høre nogle detaljer. Lige i denne passage var der en  rytme, som som blev lidt forkert eller herovre, der var der en tone, der var en lille smule skæv eller. Jeg har ikke særlig meget forstand på musik, men jeg ved, at hvis man er trænet, så kan man høre det. Men jeg ville ikke kunne høre det, og det er det samme, når vi lytter til mennesker, at så kan vi træne vores evne til at lytte til hvad er det i virkeligheden der bliver sagt, og hvad det i virkeligheden der foregår inde i det her menneske?

Jeg har det sådan, at vi lytter med vores ører, selvfølgelig, men vi lytter også med vores interesserede sind. Vi lytter måske ligefrem med vores hjerte, med vores sanseapparat, og det er noget, vi kan optræne. Og det er det, som jeg vil tale om her i dag.

Den første af disse fire ting, jeg har taget med, den handler om nærvær og nærvær er jo din tilstedeværelse. Når jeg siger det her med at lytte med vores sind og med vores sanser eller med vores hjerte, jamen så er det jo det her med, at vi er ovre i det menneske, vi lytter til, at vi virkelig sanser dem, vi mærker, at vi fornemmer, hvor er den her person. Hvad er det i virkeligheden, de prøver at formidle, og at det er det, vi hører efter, så vi ikke bare hører ordene.

Jeg tror, vi allesammen har hørt det her efterhånden eller mange af os har i hvert fald med at, at ordene er kun en relativt lille procentdel, men det er kropssprog og det er udtryk, og det er toneleje og det er tempo i den måde, vi taler på, som signalerer rigtig mange ting til os. Men hvis vi sætter os ned sådan lidt tilbage og bare sådan lytter, ja, nu bliver der sagt sådan, og ikke er nærværende. Så er der en masse detaljer, vi ikke hører, og jeg tænker, du kender det her med at tale til et menneske, som siger, at de er der. Men det er helt åbenlyst, at øjnene er ikke helt nærværende. Deres blik er ikke til stede. Der foregår en masse tanker omme bagved. De er et andet sted. Det kan også være, at de helt bogstaveligt sidder og kigger på fjernsynet, og sådan nåh ja, ja, ja. Det kan jeg også godt forstå.

Det er jo ikke nogen særlig fed kommunikation. Det er ikke fedt at tale til det menneske. Så vi kan starte med os selv og øve det der nærvær, og det er vigtigt, at nærvær er jo ikke sådan, end en stirre konkurrence – nu er jeg nærværende. Nej, Jakob, det er ikke nærvær, det er bare underligt det der. Så det handler ikke om at stirre. Det handler ikke om at sidde med åbne øjne og slet ikke blinke, vel. Men det handler om, at vi er til stede, og at vi faktisk har et ønske om, at være der for det menneske, der taler. Det er for mig det. Nærværet betyder

Nummer to ting, som kan være vigtig, er, at vi ikke dømmer, men at vi prøver at forstå. Rigtig ofte er det sådan, at alle mulige mennesker kan have alle mulige andre holdninger og meninger og ideer og synspunkter osv. Og det er jo super fint. Men meget ofte. Jeg har mødt enormt mange mennesker, hvor jeg har lyttet til dem og tænk, det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg forstår ikke, hvordan du kan komme hen til at syntes, at det der er en god ide eller tro på om andre mennesker.

Men det jeg har observeret er, at meget ofte hvis vi spørger ind til det. Hvis vi siger til de mennesker, ved du hvad, jeg forstår faktisk ikke helt, hvad det er du tænker. Men prøv at fortælle mig engang. Hvordan anskuer du det her område af livet? Hvordan anskuer du de her mennesker? Hvordan ser du på på den del af verden? Og så at de her mennesker begynder at fortælle om måske hvor de kommer fra i deres opvækst. Hvilke værdier de lever efter. Eller hvilke overbevisninger de har om sig selv og om deres plads i verden. Og hvis vi sådan, går de der spadestik dybere og begynder at forstå mennesket, så giver holdningen og udtrykkene faktisk stort set altid mening.

Det er ikke sikkert, vi er enige. Det kan meget vel være, at vi ikke er enige. Men hvis vi lytter fordomsfrit – det er ikke altid så nemt. Men når vi gør, så vil langt de fleste menneskers perspektiver og holdninger faktisk give mening, og det er en enorm kapacitet, at vi lytter for at forstå. Hvad er det, der foregår inde i det her menneske? Og det er enormt fedt, at når der er nogen, der gør det med os og rent faktisk lytter til os for at prøve at forstå os og finde ud af hvordan er det, at du ser på det her ting? Hvordan er det, du oplever det? Så det her med, at vi stopper med at dømme på overfladen, men vi prøver at forstå.

Og jeg vil gerne gentage det her med at det er jo ikke et spørgsmål om, at vi skal være enige, bare fordi vi forstår. Men så kan vi jo sige til folk. Hey ved du hvad, jeg kan virkelig godt forstå, hvor du kommer fra. Det giver super god mening. Jeg er ikke enig med dig, fordi jeg anskuer de her ting på den og den og den måde.

Men så har vi en respektfuld kommunikation, og det er jo måske i vores mediebillede, i vores nyhedsbillede, på sociale medier lidt en mangelvare. Mildt sagt. Men det her med at gå de her spadestik dybere og søge at forstå hinanden, men det bliver sådan i overskrifter, der bliver kastet efter hinanden og dømmende udtryk og så videre.

Og der føler jeg virkelig, at verden har brug for, at vi kommer videre. Hvis vi sådan tager den lidt større hat på på den måde, så at vi søger at forstå, og at vi lader være med at dømme dem, vi taler med.

En tredje ting er, at når vi lytter, at vi ikke tror, at vi skal fikse eller reparere det menneske, vi lytter til. Kender du fornemmelsen af måske at have en konflikt med med en kæreste eller en ægtefælle eller en chef? Og det nager dig. Det gør ondt indeni på en eller anden måde. Og så taler du med en, du kender ven eller en veninde eller en kammerat, eller hvem det er og fortæller om, at vi har det her. Og så sidder det her mennesker på den anden og siger ja, men ved du hvad han også bare en klovn, ham der. Lad være med at lad være med at tage dig af det. Kan du ikke bare gøre sådan her i stedet for. Og jo, det kan da godt være det rigtige, men det er jo ikke sådan, jeg har det.

Nogle gange kan det være et godt råd, som lige rusker op i os og få os til at se Gud Ja, det er da egentlig rigtigt, jeg kunne gøre sådan her. Men ofte hvis det er lidt mere dybere funderet i os følelsesmæssigt. Så kan det være rigtig svært at omsætte andre menneskers gode råd og ideer om, hvad vi skal gøre i vores liv i vores relationer.

Så i den her respektfulde lytning. Der ligger rigtig meget, at vi lader være med at tro, at vi skal fikse andre mennesker. Vi skal ikke reparere deres problemer. Vi kan tale om det, vi kan lytte, men vi skal afholde os meget ofte fra at begynde at fortælle folk, hvad vi synes, de skal gøre.

Jeg forstår godt, hvor det kommer fra. Det kommer meget, meget ofte fra, at vi sidder overfor et menneske, som vi kender, som vi holder af måske ligefrem. Og det her menneske har ondt på en eller anden måde følelsesmæssigt eller relationelt. Det er også følelsesmæssigt. Og vi vil et eller andet sted gerne hjælpe smerten væk fra dem. Vi vil gerne hjælpe dem, vil vi gerne løfte det her ud af dem og hjælpe dem til at have det bedre, så det kommer af et godt hjerte. Det kommer af et ønske om at gøre noget godt og få det her menneske overfor os til at føle sig bedre tilpas.

Så intentionen er rigtig god, men strategien i at begynde at fortælle andre mennesker, hvad de skal gøre. Den er ikke supergod, fordi hvis du kommer til mig med en eller anden sige udfordring i en relation, og så jeg begynder at fortælle dig, hvad jeg synes, du skal gøre. Men det er jo filtreret igennem den måde, jeg anskuer relationer på. Det er filtreret gennem mine værdier i min livsanskuelse. Den personlighed, jeg har. Alle disse ting ligger til grund for, at jeg syntes, at det her kunne være en god idé. Men derfor kan det godt være, at det er en skod idé for dig. Og jeg tror vi allesammen har prøvet at falde i den dér.

Men det er rigtig vigtigt, at vi i virkeligheden bare lytter. Som jeg sagde ikke dømme, vil prøve at forstå, og vi lytter. Måske stiller nogle spørgsmål, som jeg kommer ind på om lidt, men at vi lader være med at tro, at vi skal fikse og reparere og gøre alt muligt med alle mulige andre mennesker.

Den sidste ting, jeg har med, det er netop det her med spørgsmålene. Jeg har uddannet rigtig mange terapeuter og noget af det, som jeg kan se. Det er ikke fordi, vi skal snakke terapi snak her, men noget jeg kan se, er, at det med at stille spørgsmål for rigtig mange mennesker er virkelig, virkelig svært at gøre på en ordentlig måde. Hvis jeg kan tillade mig at bruge det ord. Det handler om, at hvis du sidder og fortæller mig et eller andet, som betyder noget for dig. Den bedste måde at stille spørgsmål på. Hvis man er uddannet og trænet samtale terapeut, så er der selvfølgelig mange andre lag i det. Men, men når vi kender hinanden, og når vi bare gerne vil have en god relation, og vi gerne vil være sammen omkring dette problem eller den her udfordring i livet, er at stille det, som jeg kalder oprigtigt interesserede spørgsmål.

Det vil sige, at du fortæller om denne her relation. Jeg sidder og lytter, og jeg er nærværende, og jeg dømmer dig ikke, og jeg søger at forstå. Jeg har forstået, at jeg ikke skal fikse eller reparere dig eller dine følelser eller noget som helst. Så kan jeg godt spørge ind til. Du talte om at dette menneske at ham her, han har sagt sådan. Prøv lige at uddybe, fordi det forstod jeg ikke helt. Prøv lige at fortælle, hvad var det, der skete dér? Sådan at mine spørgsmål de handler om at få en dybere forståelse af dig for det der sker, er, at hvis jeg sidder og fortæller dig noget, og der er noget, jeg sådan går lidt let hen over, eller jeg springer over eller ikke går ind i, og du sidder og tænker hmm den her brik, den mangler i fortællingen. Når du som lytter, som tilhører oplever, at den mangler, så er det sandsynligvis fordi den mangler indeni mig også. Så der er sådan en helt subtil, finurlig ting i det her, at hvis du stiller mig de der oprigtigt interesserede spørgsmål om Jakob. Hvad var det egentlig lige med det dér? Det sagde du ikke så meget om.

Så får det mig til at reflektere. Så får det mig til at tænke, så får det mig til at anskue mig selv og mine ord og min situation i et andet lys.

Og en af fælderne, som vi kan falde i, er, at hvis jeg sidder og lytter til dig og tænker, at jeg har luret, hvad du skal gøre, så prøver jeg at konstruere det her kloge spørgsmål, som får dig til at forstå det, jeg har forstået. Jeg ved ikke, om du kender det, men du har måske sandsynligvis måske været ude for det eller måske endda prøve at gøre det selv, hvor vi gerne vil stille de her kloge spørgsmål. Det dybe spørgsmål, som får brikkerne til at falde på plads, det skal vi lade være med. Medmindre vi er trænet samtale terapeut faktisk. Fordi det er meget, meget sjældent, at vi får det til at lykkes rigtigt godt.

Den bedste og nemmeste måde, det er at stille, som jeg siger de her oprigtigt interesserede spørgsmål, hvor vi gør det, fordi vi faktisk ønsker at forstå det her menneske og og være der for dem og forstå deres situation og deres følelser og deres tanker. Så hele denne her måde at tale på den handler rigtig meget om  skal man sige de bløde værdier i at være sammen med et andet menneske omkring det.

Og en lille ting, vi skal være varsomme med, det er, at hvis vi mennesker føler os udsat for en teknik, så føler vi os som regel dårligt tilpas. Jeg skal nok uddybe det.

Men kender du det, at telefonsælgeren ringer og stiller dig et eller andet spørgsmål? Og dybest set er komplet ligeglad med svaret. Men når jeg stiller dette spørgsmål, så kommer der et svar. Hvis du svarer sådan, skal vi sige det. Og hvis du svarer sådan, skal vi sige det her, eller vi kan gå videre til den næste punkt i vores script. Og det er helt enormt irriterende, fordi der bliver stillet spørgsmål, men den der stiller spørgsmålet, er for at sige det mildt skide ligeglade med svaret, ikk? Det er bare en teknik. Det er en rækkefølge for at komme videre. Og min oplevelse personligt, selvfølgelig, men også fagligt. Det er, at vi mennesker bryder os ikke ret godt om at blive udsat for samtale teknik på den måde.

Så det er vigtigt, at når vi gør det her, så er det ikke en eller anden hat, vi tager på og siger, nu skal jeg også forestille at være nærværende, nu skal jeg gøre det her? Nej, det er ikke sådan, det er. Det er et spørgsmål om, at vi skal finde det sted inde i os selv, hvor vi virkelig oprigtigt interesserer os for det menneske, vi lytter til.

Og så kan det være, at hvis det er vores partner derhjemme, at vi lige er kommet hjem fra arbejde, og vi har tusinde ting i hovedet, og vi har pisket rundt hele dagen, og vi ikke kan finde det der nærvær. Det kan vi godt komme ud for. Men sådan en respektfuld måde er jo at sige ved du hvad, Jeg kan godt høre og mærke, at det her det betyder rigtig meget for dig. Jeg vil virkelig gerne være der for dig, og jeg vil gerne høre det. Jeg er nødt til lige at sætte mig herover til mit skrivebord og få skrevet de her ting ned og få det ud af hovedet, fordi det vælter rundt, og ved du hvad, så går jeg lige en tur eller tager et bad. Og så lover jeg dig, at om et kvarter så er jeg der. Det kan vi jo sagtens.

Men at vi tager ansvaret for at være nærværende, sådan at det ikke er noget, at vi forestiller os at være, men sådan at det virkelig er noget, vi er. Og det er noget, vi gør, fordi vi gerne vil være der for et andet menneske. Det er en super vigtig sondring imellem, om det er teknik, eller om det er et oprigtigt ønske for at være der. Så det var det omkring at lytte.

Jeg håber rigtig meget, det er brugbart, og at det er noget, du kan gå ud og prøve at benytte dig af i nogle af de relationer, du har, og se, hvordan det kommer til at virke, og hvordan det kommer til at løfte kommunikationen.

Tusind tak fordi du kiggede med. Hej!