Tillad dig selv at tænke stort

Den fulde udskrift at videoen er her nedenfor. Vær opmærksom på, at en del af det er talesprog og måske ikke helt korrekt, rent sprogligt. Alle Jakobs videoer er filmet i et take, de er uredigerede og uden manuskript eller teleprompter. Det vil sige, at du læser teksten til en film, som er optaget live og uden editering – med de sproglige unøjagtigheder, det kan medføre

Hej, Jakob Bøge. 

Når vi går igennem livet, så kan vi så i grove træk følge to forskellige baner. Vi kan følge den ene bane, hvor vi stiller os tilfreds og langt hen ad vejen faktisk over tid som mennesker skrumper ind.

Eller vi kan vælge den vej, hvor vi ekspanderer. Hvor vi udfordrer, hvor vi udforsker os selv og vores muligheder, hvor vi tillader os at tænke stort og være visionære og have drømmen om at skabe noget mere eller være noget mere eller gå ud og leve et liv, som sætter et aftryk enten på vores eget liv, på os selv eller på andres liv. Hvad det nu kan være.

Lad ikke ånden nøjes

Og langt hen ad vejen er det et valg om at leve et liv, hvor vi på et eller andet plan nøjes, eller hvor vi lever et liv, hvor vi søger mere. Jeg taler ikke om at nøjes eller søge mere i materiel forstand bare, det her det handler ikke om penge eller store biler, eller hvad det nu kan være. Det gør det også, hvis det er det, der betyder noget for den enkelte eller for dig.

Men for mig handler det meget mere om ånd. Det handler om vores sjæl. Det handler om at. Vi er jo født, tror jeg på, med et skal vi kalde det lysvæsen indeni. Et væsen, en sjæl, en energi. Om den er guddommelige eller om den er universel eller hvad? Det er op til dig at beslutte, hvad du tror. Men et væsen indeni, som kan og som vil bringe os selv, som kan skabe, som kan manifestere, som kan leve rige liv, som kan leve fede liv, som er i overensstemmelse med vores allerhøjeste potentiale, hvis vi vælger at kalde det sådan.

Lært at begrænse

Men det, der sker, er at for rigtig, rigtig mange mennesker, der lærer vi at begrænse. Vi lærer, at alting er begrænset i et eller andet omfang. At vi bliver bange for at miste. Vi holder på det, vi har. Bliver bange for at miste kærligheden. Vi bliver bange for at miste – det kan være den økonomiske velstand, vi bliver i virkeligheden mennesker, som meget langt hen ad vejen holder på det, der er. Af frygten for at miste. Det er frygten for, at vi ikke kan skabe noget, der er lige så rigt eller lige så godt. Eller at vi kommer til at på en eller anden måde miste noget, som er vigtigt for os.

Og så stille og roligt, så nedtoner vi. Vi nedtoner forventningerne til os selv. Vi nedtoner forventningerne til vores relationer, til vores kærlighedsforhold, til vores vej i livet. Det vil jeg gerne slå et lille slag for, at vi prøver at vende i en anden retning.

Jeg skal ikke fortælle dig, hvordan du skal leve livet overhovedet. Men rigtig mange af de mennesker, jeg taler med, har denne her følelse af, at der er noget inden i mig, jeg har noget inden i mig, som kan mere, som vil mere. Der er noget, der spirer og vil frem, men jeg ved ikke, hvad det er. Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen med det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Men jeg kan mærke, at det er der. Og det er det valg, som jeg jo vil opfordre til at tage alvorligt og kigge på og sige: Hvad er den her spire? Hvad er det for en mælkebøtte, som ligger og presser sig på nede under asfalten, og som forhåbentlig en dag kommer frem?

Hvad vil du tænke på, når du bliver gammel

Ja, jeg har efterhånden talt med mange ældre mennesker, mange gamle mennesker, og der er ikke nogen af dem, der fortryder dér, hvor de har udfordret. Men der er rigtig mange, som måske har et billede af eller en tanke om, en følelse af, at der kunne jeg måske godt have bevæget mig videre. Gad vide, hvad der var sket, hvis jeg havde sat tingene lidt på spidsen, hvis jeg havde turdet?

Og det kan være i alle mulige retninger. Det kan være at sige til et andet menneske, at jeg elsker dig. Også dér, hvor vi løber en risiko for at blive afvist. Det kan være, at vi havde et udtryk indeni, et kreativt udtryk, som aldrig rigtig fik plads. Det kan være, at der var et ønske om at måske forandre hele verden eller forandre det her lille hjørne, men sætter selv lidt på spil.

Det handler mere om bevægelsen

At turde at vove, at risikere noget for at mærke livet indeni. Og det er jo det her med, at mange mennesker kender godt det her med at have en idé om, at vi kunne tænke os at skabe noget. Men når alt kommer til alt dybest set, så handler det faktisk ikke om så meget at nå målet. Jo, det gør det også. Og det, det også handler om, er at gå vejen.

Hør engang, hvis nu du har en eller anden vision, hvis du har en drøm om at gøre et eller andet og skabe noget. Og så der var en, der kom og tog dig og satte dig i den omstændighed. Eller at du fik foræret den virksomhed, som kunne det her, eller at du gerne ville arbejde med de her mennesker og influere dem på en eller anden måde. Du blev sat lige pludselig foran de personer. Det ville jo være fedt nok. Men det ville også være lidt tomt, ik?

Fordi det der i virkeligheden får os til at føle den dér følelse af præstation af at have udrettet, det er jo, at vi er gået vejen. Det er jo, når du står med denne drøm? Så kan det godt være, at den ikke en-til-en kommer til at se ud i dit liv, bliver eller bliver manifesteret. En-til-en i forhold til den vision, den drøm du havde. Men du er gået vejen, ikke?

Vi kender jo allesammen det her med, at vi ser en film eller vi læser en bog, eller vi hører om et menneske, som på trods af alle odds, så klarede de, de bevægede sig derhen, de gjorde. De overvandt. De overvandt måske sig selv. De overvandt omstændighederne. Det er jo det, der tænder os. Det er jo helte rejsen. Det er jo det, at mennesker trodser de her uovervindelige odds eller modstand. Og så klarer alligevel. Det er jo det, der rører ved noget i os.

Når vi ser denne her idrætsudøver, elitesports personen, som rejser sig, og på trods af smerter, så laver hun det dér olympiske spring og vinder guldmedaljen. Guldmedaljen er da flot, men det er da det menneskelige. Det er bevægelsen inde i mennesket. Det er det at trodse grænserne, have modet, kapaciteten til at gå det skridt. Det er jo det, der i virkeligheden rører os, og det er også det, der rører sig for dig og mig. Det er jo ikke nødvendigvis, om vi når målet.

Og ja, målet er også vigtigt, men det, at vi bevæger os, det at vi overvinder modstanden. Det kan være modstand i vores ydre i omstændigheder i vores relationer. Det kan være modstand indeni – tvivlen, frygten, alle disse forskellige ting og sager. Så det er hele denne her bevægelse, som i virkeligheden skaber livet indeni. Og det er det, jeg mener med at ekspandere. Ekspansionen er jo ikke nødvendigvis, at vi skaber noget, der er større.

Ekspansionen er jo bevægelsen inden i os selv. Det er dér, at vi udvider os som mennesker. Det er det, at vi tør noget mere, det at vi skubber til vores grænser, vores rammer og bliver til mere end det, vi er, eller det vi var.

Vi finder kraften, når livet smerter

Og noget af det, der sker, det er – jeg har personligt oplevet og har talt med rigtig mange mennesker, som har den oplevelse, at når livet smerter, når livet gør ondt. Når vi bliver forladt af det menneske, vi elsker, når nogen går bort, når vi mister noget, der betyder noget for os, når livet på den ene eller den anden måde gør ondt, så det vrider sig indeni. Mange af os kender det.

Når vi så lige umiddelbart er kommet over den værste smerte, så begynder vi at undersøge. Ikke nødvendigvis med den gejst, jeg står med i øjnene lige nu, men drevet frem af smerten og ubehaget og oplevelsen af her kan jeg simpelthen ikke blive. Her kan jeg ikke være i mit liv. Jeg bliver nødt til at finde et sted hen, hvor mit liv afspejler noget, som er godt for mig.

Så vi søger, vi undersøger. Vi arbejder. Vi rumsterer oppe i vores hoveder, i vores liv. Vi går måske i terapi. Vi snakker med coaches. Vi snakker med gode venner og bekendte. Vi rumsterer, som jeg siger rundt med livet indtil på et eller andet tidspunkt. Så får vi landet et sted hvor. Ahh her kan jeg holde ud at være.

Så drevet af smerte og ubehag, det der indre. Viljen til at ville væk fra det, der er så væmmeligt. Den driver os fremad.

Modstanden når vi vil tage det næste skridt

Men når vi så står og har det liv, hvor vi egentlig har det godt, og hvor det kan være, at det er kærligheden. Det kan være, at det er økonomien. Det kan være det er arbejde, det kan være, det er relationerne. Det kan være, at vores børn har det godt. Det kan være alle mulige ting, som gør, at nu føler vi, at vi har det godt. Hvis vi vil bevæge os videre derfra, så er det en helt anden udfordring, der melder sig. Fordi når vi er der, hvor vi synes, at livet er godt, så er det fordi det passer til vores selvopfattelse. Det passer med vores indre termostat, den der termostat, der regulerer, på hvilket niveau vi gerne vil leve vores liv.

Og når vi vil videre derfra, når vi gerne vil leve vores liv på den næste hylde, eller når vi vil flytte noget i vores liv op på den næste hylde. Det kan være, vi har et fint parforhold, at vi har et godt parforhold. Men vi har fået øje på, at der er et niveau mere. Der er mere passion, der er mere gejst, der er mere kærlighed. Der er mere ønske om samhørighed? Men det at risikere det, vi har, for det er tit den oversættelse, vi får lavet. Det at risikere det, vi har, for at opnå noget mere, og det behøver ikke være fordi det er et andet parforhold. Det er ikke fordi, vi behøver at skifte vedkommende ud. Det kan nogle gange være nødvendigt, men det er ikke, det jeg taler om lige.

Men det her med, at vi kigger på og siger til vores partner Ved du hvad, jeg elsker dig. Jeg elsker vores parforhold. Og jeg kunne godt tænke mig at løfte det her hen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bevægede os op på den næste hylde. Der vil jeg gerne hen. Der kunne jeg tænke mig, at vi flyttede os hen, men så støder vi på modstand.

Vi støder måske på en modstand i et andet menneske, men vi støder tit på modstand i os selv, fordi det, vi begynder at udfordre, det er vores selvopfattelse. Det er vores overbevisning om, hvad vi er værd. Det er vores overbevisning om, hvad vi fortjener i livet, og det er tit der, at så og så bliver det svært at rykke sig.

Jeg har mødt så mange mennesker, som har sagt, at jeg er faktisk ikke lykkelig i det her parforhold. Jeg er faktisk ikke rigtig tilfreds i det her job. Men kan jeg tillade mig at ville mere? Hvis nu jeg bare blev fyret, så vil det være nemt. Hvis nu han eller hun bare var en idiot i mit parforhold. Så ville det være nemt, for så ville jeg have undskyldningen. Eller jeg ville have retfærdiggørelsen af, at jeg gerne ville et andet menneske, eller jeg gerne ville bevæge mig videre eller at jeg gerne ville et andet job, hvad det nu kan være.

Men vi venter på, at der kommer det her, som kan skabe det indre tryk. Men vi kan vælge det selv. Og ja, vi kommer til at støde imod vores indre modstand. Vi kommer måske til at møde dæmoner fra fortiden, som man kan kalde det indeni. Uhh de her farlige nogen, som stiller spørgsmålet ved: Hvem er du Jakob og tro at du kan mere i livet, at du fortjener mere, og at du vil mere. Det kan være der mennesker uden for os, der også siger det. Men dem, der som regel har størst indflydelse på os det, er dem indeni.

Og noget af det, vi kan gøre med det, er, at uanset hvor dit liv er, hvis du synes, du har et fedt liv, men gerne vil rykke det videre, hvis der er dette område af dit liv, som spiller. Men du vil gerne rykke det videre. Hvis du er et sted, hvor du er fuldstændig banket tilbage i Ludo, hvor du føler, at du har hamret helt ned under gulvbrædderne. Da gør det samme gældende.

Brug kraften i din vision

Det samme gør sig gældende at skabe en vision. Skab en vision for, hvor du vil hen, for hvem du vil være, hvad du vil gøre, hvad du vil være, hvordan dit liv skal se ud. Og bruge den som en kraft. Brug den her vision til, at når du kigger på den og siger Ja, det her, det er min måne. Det er dér, jeg gerne vil hen.

Tag det, brug det som en inspiration, brug det som kilde og brug det som kraftkilde til at lægge energien i det der næste skridt. Den der næste bevægelse, som du kan udføre i dit liv for at flytte det til det næste niveau. Og ikke niveau for at have et stort ego eller for at siger årrhh se mig, hvad jeg kan. Nej, fordi din sjæl fortjener det.

Så alt det her – gør det for at du kan sætte rammen for, hvad er det for et liv, du gerne vil leve? Og for at du kan vælge at flytte det op på det næste niveau? Ikke for at være arrogant eller se her, hvor dygtig jeg er, men for at ekspandere som menneske.

For at vælge den vej i livet, der ekspanderer, og ikke den, der snævrer ind, så vi bliver små mennesker. Så lav visionen.

Sæt rammen for, at du kan gå ud og begynde i endnu større omfang at leve det liv, du gerne vil, som det menneske, du gerne vil være.