Når vi føler os magtesløse

Hej Jakob Bøge her. 

Det her med magtesløshed. Det tror jeg er noget, som de fleste af os i større eller mindre omfang kender. Det her med, at vi er en situation i vores liv eller en position eller med nogle omstændigheder, som vi ikke rigtig oplever eller føler, at vi har muligheden for at bevæge os ud af eller forandre på en måde, så det for alvor gør en forskel. Det er det, jeg vil tale lidt om i dag, fordi min overbevisning og min erfaring den er, at vi har altid mulighed for at bevæge disse ting. Faktisk stort set uanset hvor fastlåst de er. Der kan være omstændigheder, vi ikke kan ændre på sådan lige nu og her i hvert fald. Der kan sagtens være elementer, vi ikke kan lave om på, men vi har altid mulighed for at gå skridt, for at tilpasse, for at gøre noget som forandrer en situation. Det er det, jeg vil tale lidt om nu her. 

Det allerførste, når vi føler os fastlåst eller magtesløse, hvilket ord vi nu vil bruge, det er, at vi kan prøve at kigge på, hvad det er for nogle spørgsmål, vi stiller os selv? Hvad er det for en indre dialog, vi har omkring den her situation eller disse omstændigheder? Fordi nogle gange så sker der det, at vi har et område af vores liv, som vi føler, vi ikke kan få greb om, og det har vi måske følt i noget tid.

Måske månedsvis, måske årevis og tit så bliver det sådan lidt denne her jeg ved ikke, om du kender, at vi sådan måske bliver spurgt til det eller vil tale om det, eller vil tænke om det i os selv. Og så vi siger jamen jamen, jeg ved bare ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det. Og fra denne her tilstand er det rigtig svært at være kreativ og være konstruktiv og føle os kraftfulde og have magt om tingene. Og der kan ske det, at lige så snart vi begynder at tænke på dette område. Det kan være sige vores økonomi for eksempel. Og så bliver det Åh ja. Lige så snart vi begynder at tænke på det, lige så snart vi begynder at tale om det, så bliver det denne her spejling af, at vi føler ikke, vi kan gøre noget, fordi vi har vænnet os til at italesætte det – om ikke andet så i vores eget sind, i vores egen indre dialog – som det her, at det er noget, jeg ikke tror på, at jeg kan, eller vi stiller os selv spørgsmålet Hvorfor er det blevet sådan? Hvordan kunne jeg lade det komme hertil? Hvorfor har jeg ikke håndteret det her noget tidligere? Nu brugte jeg økonomi. Det kan være parforhold. Det kan være jobsituation. Det kan være sundhed og vægt. Det kan være alle mulige områder i vores liv, relationer med andre mennesker. Men vær meget opmærksom på, hvordan italesætter vi det i vores eget i vores eget sind? Hvilke spørgsmål stiller vi os selv for, hvis vi stiller os selv spørgsmålet Hvordan kunne jeg lade det komme så vidt? Hvis det er det, vi bliver ved med at gøre, så vil vi meget ofte ende i noget i retning af, at det er også fordi du en idiot, Jakob.

Eller fordi du ikke evnede at gøre noget. Det er fordi du er for dårlig til det. Det er fordi, det her er et mysterium i livet, som du aldrig kommer til at kunne opklare. Alt mulig i den retning, så det er vigtigt at være opmærksom på, hvad er det for nogle spørgsmål, vi stiller os selv? At Stille konstruktive spørgsmål – sige, hmm Det her er ikke, som jeg godt kunne tænke mig. Hvilke ressourcer har jeg, som kunne forandre det? Hvad kunne være det næste skridt, jeg kunne tage i retning af at skabe en forandring? Gør det her område af mit liv anderledes? Stille konstruktive, opbyggende spørgsmål og være opmærksom på, hvad det er for en dialog, vi har inde i hovedet. For hvis dialogen er, at som jeg illustrerede før, men det her, ved jeg heller ikke, hvad jeg skal gøre med. Hvis vi har sagt det til os selv tilpas mange gange, så er det det, der bliver vores virkelighed. Så de spørgsmål, vi stiller os selv. Den indre dialog, den måde vi italesætter det her problem på, vil ofte spejle sig i vores følelse af, at vi ikke kan gøre noget ved det. Og i vores oplevelse af, at vi er magtesløse i det her. 

Nummer to ting er, at ikke altid, men nogle gange, så har vi denne tendens til at hænge det op på andre mennesker. Det her, det kan kun løses, hvis det der menneske derovre, begynder at gøre noget anderledes eller min arbejdssituation, den ændrer sig kun, hvis det er det, mennesket siger op. Eller hvis min chef går med til, at mine arbejdsopgaver bliver lavet om. Det kan også være, det er rigtigt, men det er vi mister fuldstændig grebet om vores egen styrke. Magten. Evnen til at påvirke ting, når vi lægger alle vores æg i en kurv, som et andet menneske bærer på. Mit parforhold kan kun forandres, når ham der, han begynder at gøre anderledes, eller når hende der eller denne her relation kan kun. Jeg har prøvet alt. Der er intet at stille op, det hvis ikke det dér menneske. Der er muligvis noget rigtigt i det. Det er der sandsynligvis, hvis det er sådan, du tænker det eller siger det eller italesætter det. Men det efterlader os selv et sted, hvor vi er magtesløse. Lige præcis som overskriften på hele denne her snak, hvor vi har givet magten fra os til nogle andre mennesker. Det skal vi være meget, meget varsomme med, fordi om ikke andet, så kan vi i hvert fald påvirke vores egne tanker omkring det. Vi kan begynde at påvirke vores egne følelser omkring det her område omkring disse omstændigheder.

Og når vi ændrer på det, så begynder vores virkelighedsopfattelse også at ændre sig. Så det kan godt være, at der er en del af de her omstændigheder, der kan være noget i det her, som vi ikke selv er herre over. Men vi er nødt til at lede efter de områder, hvor vi selv er herre over det. Der er praktisk talt i alle situationer, uanset hvor mærkværdig det så ud, eller hvor svært eller hvor fastlåst. Så er der noget, vi selv kan gøre, så har vi et råderum. Vi har et bevæge i rum, vi har mulighed for at påvirke det og for at agere. Så måske kan vi ikke trække hele magten hjem til os selv, men vi er i hvert fald nødt til at fokusere på den del af det, vi kan – fokusere på den del af det, vi selv kan påvirke. 

Noget, vi også skal kigge rigtig meget på, er, at lad os sige, at vi vejer 30 kilo for meget eller 50 kilo for meget. Det ved jeg ikke, om det er godt eksempel. Men det her med, at vi sætter os et mål, som er så langt ude, at vi har svært ved at identificere os med det eller så langt ude. Ikke at målet som sådan er langt ude, men det er langt væk fra, hvor vi har nu, at vi kigger på det her og siger: Det her, det kan kun løses ved, at jeg taber 50 kilo og kan løbe en maraton på to en halv time. Og det er et fint mål at have. 

Men der er den her gamle historie med nok en buddhist munk , som havde sin sin elev med på en vandring op mod dette tempel og lå oppe på toppen af et bjerg, skulle de op og søge visdom. Og så siger eleven til sin mester. Så siger han, Mester Jeg er begyndt at forstå en hel masse af det her. Og jeg, jeg har mit fokus rettet på på templet, på målet, vi skal derop. Hvis jeg virkelig fokuserer på det. Hvor meget hurtigere tror du så, jeg kan nå op? Mesteren kigger på ham med det her uudgrundelige blik, som sådan nogle mestre har og siger, så vil det tage dig dobbelt så lang tid, min ven. Fordi du er nødt til at kigge på jorden, foran dig og se det næste skridt, du skal tage. 

For, hvor banalt denne kan virke. Så tror jeg, vi allesammen kender det her med, at vi har et mål. Vi har et ideal, og jeg er meget, meget stor tilhænger af, at vi har visioner, og at vi har store visioner, og at vi har visioner ud i tid, og at vi har visioner for vores liv og for os selv og alting. Jeg er også meget, meget opmærksom på det har jeg ikke altid været, så det er en fælde, jeg er gået helt vildt meget i denne her selv. Men det her med, at det er fint at have visionen, men det er det næste skridt, vi skal tage, som skal have vores primære opmærksomhed. Visionen kan være en glimrende motivation, men hvis vi har en selvopfattelse, som er her, hvor vi er nu, det har vi som regel, fordi det derfor er der, vi er nu. Så kan vi godt kigge på et eller andet herude, langt væk eller eller noget, der er meget anderledes end det vi har nu. Men ofte har vi svært ved at identificere os med det på sådan helt basalt plan. Så der er en enorm fælde i det her med, at problemet løser sig kun når jeg bliver i stand til at skabe det helt fantastisk store. Nej, det gør det ikke. Jo, så er problemet forandret eller det er måske løst. Men vi er nødt til at trække opmærksomheden tilbage og sige hvad er det, jeg kan gøre nu? Det kan godt være, at når vi har tjent en million eller 10 millioner, eller vi har fundet drømmemanden, kvinden i vores liv, eller vi har fået den krop, vi gerne vil, eller vi har fået skabt den relation til vores børn. Eller hvad pokker det nu er. Men vi er meget nødt til at være fokuseret på og opmærksom på, hvad er det næste skridt? Hvad er den næste gerning, jeg kan gøre? Fordi det kan være, at vi står, og vi gerne vil tabe denne her vægt.

Lad os bruge det som eksempel. Men så er vi nødt til at allerførst finde ud af jamen, hvordan kan jeg ændre min morgenmad, ikke? Hvordan kan jeg begynde at stabilisere mit blodsukker, sådan jeg ikke får det der dyk klokken 16, som gør, at jeg æder hvad som helst, eller hvad det kan være. Hvad er det for nogle følelser? Hvad er det for nogle adfærdsmønstre? Hvad er det for nogle vaner, jeg har tillagt mig? Hvordan kan arbejde med dem? Hvad kan jeg gøre i dag for at skabe forandring? Det kan godt være, den er lille, og det kan være den bevægelse, den er demotiverende, fordi det kan være svært at se den her lille bevægelse nu, den kan føre til det, som vi i virkeligheden drømmer om og ønsker os. Men vi er nødt til at lære os selv, at bryde processen ned i nogle størrelser som er håndterbare. Rigtig mange af os er supergode til at gøre det på arbejde. Der ved vi godt, at vi skal bygge det her. Vi skal måske bygge et stykke software. Vi skal måske lave en kæmpe tandoperation, eller vi skal måske skabe en eller anden forandring i den butik, hvor vi arbejder. Vi ved jo godt, at det første vi skal gøre, det er det første, vi skal gøre, men når det kommer til de her personlige forandringer, så bliver vi meget ofte, indtil vi har lært os selv det, fanget af, at det er jo bare små ubetydelige ting. Og det er det muligvis, men det er den første bevægelse, som leder til den næste bevægelse, som leder til den næste bevægelse og den næste bevægelse. Tænker, at du har fundet eller fanget billedet af, hvad jeg prøver på at sige med det her. Men vær virkelig opmærksom på det, fordi det er en kæmpe fælde, som helt vildt mange mennesker ryger i. Hav visionen. Se det store mål, hav fokus rettet imod den næste trin, du skal tage, så du ikke snubler over dine egne ben.

Og så er der den sidste. Den fjerde ting, som jeg vil tale om. Det her er troen på vores egne evner. Og det kan måske godt lyde sådan lidt aaahhhh, men rigtig, rigtig mange af os har i virkeligheden mistet, eller vi har ikke mistet, men vi er kommet på afstand af den kraft, vi har, af den styrke. Den evne til at handle, stå på egne ben og være stærk. Nogle har også overbrugt den og har levet et helt liv, der har handlet om at gøre de ting. Så er det måske noget andet, vi skal gøre end at skulle kæmpe mod hele verden altid. Men når vi står i en situation, hvor vi føler, at det glider os af hænde, vi er magtesløse. Vi er ude af stand til at påvirke omstændighederne – det vi står med, den situation, den problemstilling. Rigtig, rigtig ofte har vi flere ressourcer, end vi går rundt og bruger, end vi tillægger os selv. Du kender det måske. Det kan være, at du har været super stresset eller er eller super presset og har virkelig svært ved at finde ressourcerne i dagligdagen. Det er helt fair. Der kan vi allesammen komme hen, hvis vi presser dem længe nok, hvis vi overforbruger, hvis vi overbelaster vores ressourcer. Men du kender måske også det, at så opstår der et eller andet med måske et af dine børn. I de fleste tilfælde kan vi faktisk godt finde ressourcerne og gøre det her. Så kan det være, at vi er smadret bagefter, men bare for at sige, at vi har som regel adgang til mere kraft, til mere potentiale i os selv. Det er simpelt hen en mega vigtig ting i det her med, hvor vi føler, at vi er magtesløse, fordi det kan være det, tænker jeg. Men hvis jeg gør det her, så kommer jeg til at stå alene. Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere. Jo, nej, det gør du måske ikke. Men, men styrken derinde er til at kunne gøre det. Det er ikke sikkert, det er nemt. Det er ikke sikkert, det sker uden smerte eller uden besvær eller uden provokation eller uden frustration eller alle mulige ting. Men styrken, evnen og kapaciteten i os, det tror jeg i hvert fald på.

Jeg har set det så mange gange, at jeg ved, jeg har det, jeg ved, rigtigt mange mennesker har det. Jeg er også fuldstændig overbevist om, at du har dem, og det kan godt være, at du står i en situation, som er virkelig belastet eller belastende eller svær. Men jeg ved og tror på og stoler på, at du og jeg og alle andre har kapaciteten indeni til rent faktisk at flytte det. Ikke nødvendigvis til i morgen eller om tre måneder og skabe vores drømmescenarie, som jeg talte om før. Men vi har kapaciteten. Vi har altid kapaciteten til at tage det næste skridt. Muligvis et lille skridt, men efter det næste lille skridt, der er der det næste lille skridt og det næste lille skridt og det næste lille skridt. Og lige pludselig, så begynder vi at bygge det momentum indeni, og tingene begynder at forandre sig i den retning, vi gerne vil.

Jeg håber virkelig, det her er brugbart. Smid endelig en kommentar om, hvor står du? Hvad er det, der driller eller presser eller er svært? Hvilke næste skridt kunne du tage i den situation, som vil kunne gøre en kæmpestor forskel? Det vil jeg helt vildt gerne høre om, så jeg håber på at høre fra dig. Jeg håber, det er brugbart, og at du kan gå ud og begynde at gøre store eller mindre forskelle i dit liv og i dine omstændigheder med det, som jeg taler om.

Tak fordi du kiggede med. Hej!